Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Fra bagsideteksten:
I Tyverier skriver Thomas Korsgaard om betydningsfulde øjeblikke i en række personers liv. Om at blive konfronteret med sin fortid på et posthus. Om at kravle ud ad vinduet til en familiefrokost efter at have fået sandheden at vide. Om at være på jagt efter årets nytårsmiddag i en container. Om at forsøge at sælge en forsikring til en døende og meget mere.
Ikke mindst handler fortællingerne om at stjæle ting og sager – og liste hemmeligheder ud af folk – uden at det nogensinde bliver opdaget.

Min anmeldelse 

Thomas Korsgaard har tidligere skrevet bøgerne Hvis der skulle komme et menneske forbi og En dag vil vi grine af det, som begge i et vist omfang er inspireret af hans egen opvækst på en gård udenfor Skive. Jeg elskede de bøger og derfor var min glæde også stor, da jeg så at Korsgaard nu ville udgive en novellesamling – men også lidt spændt. For det er bare ikke alle forfattere, som har evnen til både at skrive noveller og romaner. Men den evne skal jeg fandme godt nok lige love for at Korsgaard har!

Tyverier består af femten små noveller med nogle meget forskellige hovedpersoner i hver. Og det fedeste ved de karakterer han har skabt er at hver og én er relaterbar på en eller anden måde. De mindede i hvert fald allesammen mig om nogen jeg havde stødt på i løbet af mit liv og nogle af dem har også karaktertræk, som mange af os nok kan kende fra os selv – i større eller mindre grad.

I Tyverier  får vi  hverdagsdrama og tragikomik i sin fineste form skrevet i ægte Korsgaard-stil, med et nøgternt sprog som på én eller anden måde formår at ramme lige i solar plexus. Der står en masse usagt mellem linjerne, som også tvinger os læsere til lige at dvæle lidt ved historierne, men dog uden det bliver tungt eller kedeligt at læse. Jeg læste selv novellesamlingen på under en dag og var faktisk lidt ærgerlig da den var slut. Jeg er simpelthen så imponeret over forfatterens evne til endnu engang både at få mig til at ryste på hovedet, grine lidt, føle harme og give mig en stor lyst til at begrave hovedpersonerne i omsorg på én og samme tid.

Min erfaring med noveller er ikke den største i hele verden, selvom jeg egentlig godt kan lide genren og efterhånden har læst en del. Min lille erfaring har dog vist mig at der som regel altid er nogle middelmådige noveller iblandt samlingerne og på dette punkt imponerer Korsgaard mig også – for jeg havde slet ikke den følelse her. Hver eneste novelle er velskrevet, interessant og rørte mig også på hver sin måde.

Hvis man også elskede Korsgaards romaner vil jeg absolut anbefale at man læser Tyverier – også selvom man ellers ikke er så meget til noveller. Disse her er nemlig både velskrevne, interessante og lettilgængelige  og vil være et oplagt sted at starte hvis man er ny novellelæser. Jeg bøjer mig endnu engang i støvet for Thomas Korsgaard og sender seks stjerner afsted – for det her er altså noget helt særligt.

 

 

 

Udgivet på forlaget Lindhardt & Ringhof, september 2019

Antal sider: 139