Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Gutkind Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Året med 13 måneder er Åsa Linderborgs dagbog der strækker sig fra efteråret 2017 til efteråret 2018. Et dramatisk år i Sverige med voldsomme debatter om ytringsfrihed, #MeToo og krisen i Det Svenske Akademi.
Det er dog også en tid med en masse omvæltninger i Åsa Linderborgs private liv. Hun indtager sin egen kontroversielle position i debatterne, bliver forladt af manden hun elsker og anklages for at være medskyldig i et selvmord.

Min anmeldelse 

Jeg havde faktisk en del forventninger til denne bog. Dels fordi jeg elsker bøger skrevet i dagbogsformatet og dels fordi jeg faktisk havde hørt lidt om bogen inden den blev udgivet i Danmark. Hvordan kan jeg egentlig ikke huske. For jeg er ikke specielt velbevandret i den svenske kultur – og det ærgrer jeg mig egentlig lidt over, at jeg ikke er nu. Det har aldrig generet mig før. Men der er så mange navne fra, hvad jeg forestiller mig, den svenske kulturelite. Jeg opgav dog at google alle navnene undervejs, for jeg orkede det faktisk ikke for at være helt ærlig.

Jeg tænker at hvis man virkelig vil have noget ud af denne her bog, skal vide en mere om Sveriges kulturelite og intrigerne deri. Og særligt omkring hele Me Too-sagen, da den kørte på sit højeste i Sverige. Jeg følte i hvert fald selv at jeg manglede noget mere baggrundsviden, for rigtig at kunne forstå alle de små referencer Linderborg kommer med og derfor blev jeg desværre også lidt skuffet.

Jeg elskede dog dagbogsformatet, som var medvirkende til at jeg følte jeg kom godt ind bag huden for forfatteren og langt hen ad vejen forstod hendes handlinger. Vi kommer både tæt på hendes kritiske tanker om hele Me Too-begrebet i Sverige og avisernes dækning af det. Sidstnævnte, som hun selv er en del af. Vi får dog ikke så meget selvransagelse og efterrefleksioner af de ting hun selv har budt ind med, i forbindelse med dækning af Me Too-sagerne i Sverige. Dette kommenterer hun dog selv på i efterskriftet: hun ville føle det var manipulerende og selvbedragerisk. Og jeg forstår egentlig godt denne beslutning. Det er jo dagbogsnotater, som er skrevet umiddelbart i forbindelse med de hændelser der sker på de pågældende dage i bogen og man analyserer jo sjældent sig selv, midt imens man står i et stormvejr. Hvis hun ønskede at skrive en bog, hvor hun virkelig reflekterede og analyserede over sit eget ansvar i sagen, så havde hun formentlig ikke valgt dagbogsformatet.

Hun har dog redigeret i sine dagbogsnotater. Noget er udeladt af hensyn til andre og nogle ting er omskrevet, så det bliver en sammenhængende fortælling for læseren. Jeg havde dog ikke helt oplevelsen af, at få en sammenhængende fortælling, som jeg også skriver i indledningen af min anmeldelse. Det er måske min egen skyld – jeg skulle måske have gransket hele den svenske kultur lidt nærmere inden jeg begyndte på bogen – det råd kan jeg så give dig. For det er absolut ikke en dårlig bog. Jeg manglede bare noget og jeg tror at min manglende baggrundsviden også var noget af det der gjorde læseoplevelsen en anelse tung. Fordi jeg hele tiden følte jeg skulle ind og google mennesker og hændelser, for rigtig at forstå hendes fortælling. Det krævede en del hjernekapacitet og selvom jeg ikke ligefrem anser mig selv som værende et uintelligent menneske og jeg grundlæggende er nysgerrig på samfundet og andre menneskers liv, så er jeg i øjeblikket også bare fyldt op af lektier og eksamensopgave – og så er det altså tungt også at skulle researche for helt at kunne forstå en bog. Jeg havde ikke regnet med at det ville blive nødvendigt. I så fald havde jeg ventet med at læse bogen, til jeg havde lidt mere mentalt overskud. Herudover springer hun en del i tid og sted og man er derfor også nødt til at have fokus på fortællingen når man læser – det er altså ikke bare lige en bog jeg ville tage frem en onsdag aften, hvor jeg var dødtræt og gerne vil koble hjernen fra.

Noget af det som jeg til gengæld virkelig godt kunne lide romanen for, er Åsa Linderborgs kritiske tilgang til hele Me Too-bevægelsen.  Det skaber nogle nuancer i hele debatten, som jeg til tider godt har kunnet savne. Særligt nu hvor den hele efteråret har været så heftig i Danmark, som ellers gik lidt under radaren i 2017 og 2018, hvor den var på sit højeste i Sverige. Lige netop derfor synes jeg også at alle der på en eller anden måde har interesse for hele Me Too-debatten bør læse denne her.
Noget andet jeg var glad for var indblikkene i Åsa Linderborgs private liv; hendes opvækst, kærlighedsforhold, venskaber, forfængelighed og hele hendes identitetskamp. Dette skabte noget diversitet i fortællingen og gjorde at jeg trods alt havde lyst til at fortsætte med at læse og fandt store dele af bogen interessant, trods min manglende baggrundsviden.
Sproget var også fint og langt hen ad vejen flydende.

Året med 13 måneder er en fin selvbiografisk bog i dagbogsformat skrevet af en kvinde der har haft modet til åbent at forholde sig kritisk i Me Too-debatten. Det er samtidig en bog om kærlighed, parforhold, seksualitet, venskaber, klasseskel, ytringsfrihed, presseetik og til tider problematiske forældre-barn-relationer. Til tider var den dog lidt for indforstået, hvilket gjorde det svært for mig helt at holde fokus hele vejen. De positive ting i bogen er dog nok til at trække den op på fire stjerner – for jeg synes altså den trods alt er lidt udover det ordinære.
Jeg vil anbefale at man gemmer bogen til en periode hvor man har lidt mentalt overskud til virkelig at give den sit fulde fokus, for rigtig at få noget ud af den. Jeg vil desuden anbefale at man sætter sig lidt ind i den svenske kultur først – særligt tiden omkring hvor hele Me Too-debatten startede i Sverige.  Jeg har ikke selv læst bogen Klubben af Matilda Gustavsson, men jeg har hørt en del om den og forestiller mig den ville være et godt sted at starte – jeg overvejer dog selv at læse den, for jeg er altså blevet lidt mere nysgerrig på hele Me Too-perioden i Sverige nu.

4 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget Gutkind, november 2020

Antal sider: 415

Oversat til dansk ved Lisbet Kjær Johansen