Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.
Om bogen
Da corona-pandemien brød ud i Danmark i foråret 2020 lukkede landet nærmest ned. Heriblandt teatrene. I forbindelse med dette besluttede Teater Republique sig for at bringe teatret til danskerne på en ny måde og hermed blev coronamonologerne født. De blev fremført af skuespillere og andre optrædende kunstnere – og nu er de også blevet udgivet i bogform.
Min anmeldelse
Jeg har desværre ikke selv set coronamonologerne fremført og derfor anede jeg heller ikke rigtig hvad jeg kunne forvente af denne bog. Nu har jeg læst bogen. Samtlig monologer. Og jeg er så ked af, at jeg aldrig prioriterede at få dem set, dengang Teater Republique præsenterede dem med skuespillere, for jeg tror det har været fuldstændig fantastiske digitale teateroplevelser – så hvis nogen af jer ved om man stadig kan se dem et sted, så del det gerne med mig.
Jeg er nemlig blæst helt bagover af denne antologi. Det er så fint et tidsbillede fra en noget usædvanlig situation, som der nok ikke er tvivl om vil blive skrevet i historiebøgerne på sigt. Bevares, det er vel en periode vi gerne havde været fri for, men det kan vi jo ikke selv vælge. Corona-pandemien er her. Danmark lukkede ned. Og det fik en masse følelser frem i mange af os. Følelser af angst, ensomhed og ængstelighed. Men det bragte også positive ting med sig. Og alt dette favner denne antologi på fineste vis.
Det er en blanding af korte prosatekster og digte skrevet af flere forskellige forfattere, som med hver sin karakteristiske skrivestil beretter om den første tid af corona-pandemien i Danmark. Der er noget for enhver smag og jeg tror at vi alle på én eller anden måde kan relatere til teksterne heri. Det var en vild tid. Og selvom vi efterhånden er ved at være vant til restriktioner og dét at leve under en pandemi anno 2020, så er det stadig relevant at stifte bekendtskab med coronamonologerne og på den måde måske opnå en følelse af samhørighed. Det er en antologi som virkelig formåede at røre noget i mig. Den gjorde mig både trist, fik mig til at trække på smilebåndet, men gav også en lille følelse af håb for fremtiden. Den er nemlig ikke kun dyster. Nogle tekster er lidt mørke, men andre er også tragikomiske og jeg elsker det. For det løfter altså stemningen uden det på nogen måde bliver latterligt.
Som det ofte er med antologier, så var der da nogle der talte mere til mig end andre. Jeg var særligt vild med teksterne af Thomas Korsgaard, Anna Bro, Tine Høeg, Naiha Khiljee, Bisse, Suzanne Brøgger og Jenny Lund Madsen. De er skrevet i et lettilgængelig sprog og på en måde, som jeg tænker vil tale til mange. Andre af teksterne er mere poetiske og kræver lidt mere af sin læser, men er dog på ingen måde tunge eller kedelige. Jeg vil derfor også rose samtlige forfattere og takke dem for at have været medvirkende til at skabe et så alsidigt værk under en så atypisk tid.
Jeg vil anbefale Coronamonologerne til alle læsere. Fordi der er noget for enhver smag og fordi jeg synes den er så fint et tidsbillede fra et år så usædvanligt og det er en bog, som jeg synes alle bogreoler bør indeholde. Det er en del af den Danmarkshistorie der bliver skrevet netop nu, mens vi er en del af den. Og om nogle år kan vi forhåbentlig tage bogen ned fra hylden igen, læse den, huske på hvad vi savnede her i 2020 og sætte pris på det vi (forhåbentlig) har fået igen. Den beskriver dog også nogle af de mere positive aspekter ved de omstændigheder vi blev tvunget ind i.
6 ud af 6 stjerner
Udgivet på forlaget Lindhardt & Ringhof, november 2020
Antal sider: 116
Seneste kommentarer