Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Fra bagsideteksten:
Filip er ikke sikker på særlig meget her i livet, men én ting ved han: Han vil ikke ende som sine forældre.
Efter nogle år på kostskole, begynder han at studere jura. Han får hurtigt et godt netværk blandt de unge overklassejurister i 80’ernes København, og verden står åben. Men noget, hans farmor engang sagde, spøger i ham: Arbejde er ikke det vigtigste i livet, det vigtigste valg, man nogensinde kommer til at træffe, er, hvem man gifter sig med. Men hvordan ved man, om man vælger rigtigt?

Min anmeldelse 

Katrine Marie Guldager har efterhånden udgivet mange bøger og selvom jeg kun selv har læst få af dem, så er jeg altså glad for hendes skrivestil og hendes evne til at skabe helt almindelige jordnære og realistiske historier, som man på én eller anden måde kan relatere til. Et rigtig liv er også lige præcis én af disse historier også selvom hovedpersonen umiddelbart er mere heldigt stillet end de fleste – men er han nu også det, når vi kommer længere ind i hans sind og tanker?

Historien er skrevet i nutid med personalfortælleren hvor vi primært følger Filip. Indimellem zoomer historien dog kortvarigt ind på bipersonerne, hvilket fungerede rigtig godt.
Filip kommer fra en økonomisk velstillet familie. Vi følger ham fra teenageårene op til han er blevet en midaldrende mand og får dermed også indblik i samfundet fra 1980’erne til finanskrisen. Filip er en meget interessant karakter at følge og så er han bare så troværdig. Jeg føler virkelig at det her kunne være et virkeligt menneske vi fulgte og ikke en karakter i en roman – og så er han altså relaterbar, trods sin økonomiske velstand. Hans problemer og følelsesliv minder på så mange måder om noget vi alle kunne gå igennem og som mange læsere sikkert også selv har oplevet på egen krop; hans hungren efter sin fars anerkendelse, hans trang til nærhed og samtidige lyst til bare at være alene, hans tanker omkring hvad han vil bruge sit liv på og så selvfølgelig hans lyst til at bryde med den sociale arv han er blevet givet. Han er generelt i en eksistentiel krise som bare fortsætter hele bogen igennem. Jeg var virkelig oprigtigt interesseret i at finde ud af om det hele ville lykkes for ham til slut og om han ville finde en ro og tilfredshed indeni, eller om han fortsat bare ville flakke lidt uroligt omkring resten af livet. Og da bogen var slut havde jeg ikke lyst til at slippe ham.

Guldager skriver i et enkelt, roligt og flydende sprog. Der er ikke mange højdramatiske scener og hvis det er den type bøger man foretrækker, så tror jeg der er en risiko for at man vil finde denne bog lidt kedelig. Det er dog ikke fordi der ikke sker dramatiske ting – disse hændelser er blot ofte portrætteret roligt og nærmest nøgternt, hvilket virkelig klædte historien og dette var netop noget af det, der for mig, gjorde bogen til noget helt særligt. Enkelte steder er der dog så meget lidenskab at man virkelig mærker det og bagefter skifter den tilbage til den nøgterne skrivestil. Det er simpelthen så godt skrivehåndværk det her, for det passer så fint til de følelser Filip netop står med i de forskellige scener. Skrivestilen matcher simpelthen Filips følelser perfekt, så man selv mærker dem. Både følelserne af passion, forelskelse, sorg, forvirring og ligegyldighed.

Et rigtigt liv er en anbefalelsværdig roman om kærlighed, lidenskab, venskab, familierelationer og livsvalg. Det er en jordnær og fin fortælling om en mand der prøver at finde sin plads i livet – og finde ud af hvad et rigtig liv nu bør indebære for ham. Udover at det er en både interessant og velskrevet historie, så er det også den type historie som efterlader plads til lidt refleksion hos læseren, både under og efter endt læsning. Jeg er simpelthen så imponeret over denne roman at jeg simpelthen ikke kan gøre andet end at give den 6 stjerner.

6 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget Gyldendal, maj 2019

Antal sider: 285