“De efterlod os alt” af Plum Johnson

I næsten 20 år passede Plum Johnson og hendes søskende deres skrantende forældre, og sorgen over deres død er iblandet en vis lettelse over at slippe af med byrden. Med de følelser i bagagen påtager Plum sig at rydde det kolossale barndomshjem – 23 værelser, der bugner af møbler, tomme iltflasker og gammelt legetøj. Hvor svært kan det være?Opgaven viser sig imidlertid at være langt hårdere og mere tidskrævende, end hun havde troet. Men også langt mere berigende! For mens Plum graver sig gennem håndskrevne indkøbssedler og propfyldte køkkenskuffer og skabe, får hun et nyt indblik i, hvem hendes forældre egentlig var. Et indblik, der kaster lys over en ikke altid lykkelig barndom med en excentrisk mor og en far, der opdragede sine børn med militaristisk disciplin.

“De efterlod os alt” er ikke en sukkersød erindringsroman hvor vi blot følger forfatteren ned af en sti med gode minder – det er en erindringsroman som også viser de mere barske dele af forfatterens opvækst og som både viser de gode og de dårlige sider af hendes forældre. Samtidig fornemmer man at der er en respekt og empati i Plums måde at beskrive sine forældre på, så man får aldrig følelsen af, at hun hænger dem ud eller dømmer dem for den måde hvorpå de valgte at leve deres liv og det samme gælder hendes beskrivelser af sine søskende. Det er et rørende sammenhold de har som søskende og det er rørende at de fortsat prioriterer at ses i deres voksenliv og støtte hinanden både i livets hårde og livets gode tider – for det er bestemt ikke en selvfølge selvom man er familie.

Plum Johnson skriver meget dragende, humoristisk og indlevende hvilket var med til både at holde mig fanget som læser, men også til at gøre læsningen flydende. Der er malende beskrivelser af de episoder der beskrives i bogen, så man tydeligt kunne fornemme stemningen i de forskellige scener. Derudover er beskrivelserne af de personer vi præsenteres for også fuldstændig fantastiske – særligt Plums mor er vanvittig godt beskrevet. Jeg fik nærmest en fornemmelse af, at jeg virkelig kendte hende og efterhånden som læsningen skred frem, lærte vi nogle flere sider at kende af hende i takt med at Plum fandt nogle flere minder. Man fik nærmest en fornemmelse af, at man sad ved siden af Plum mens hun fandt ud af alle de nye ting og dybere lag af sine forældre og det er rørende at forfatteren vil lade sine læsere komme så tæt på, i en så sårbar situation.

Der var et tidspunkt hvor jeg synes det hele blev en lille smule trivielt som læser, og det er det eneste der trækker lidt ned i min samlede vurdering. Det fyldte dog meget lidt for mig i min læsning af bogen og jeg fornemmer at det var vigtigt for Plum at få det hele med i sine erindringer, da det hele har været en stor del af hendes sorgbearbejdelse. Alt i alt var det dog interessant læsning, da forfatterens forældre uden tvivl var nogle interessante og unikke mennesker, med en historie der fortjente at blive fortalt.

“De efterlod os alt” er en rørende og ærlig erindringsroman om en opvækst i en særlig familie, om kærlighed, om tilgivelse, om sorg og om accept. Den kan anbefales til alle som sætter pris på en rørende historie fra virkelighedens verden, som også kan give læseren stof til eftertanke.