Anmeldereksemplar: Lindhardt & Ringhof. Min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Efter sin mors død tager Grace i år 1939 til London med høje forventninger til sit nye liv. Hun er rejst sammen med sin bedste veninde Viv og skal bo hos sin afdøde mors tætte veninder, mrs. Weatherford. Grace og Viv drømmer om fest, farver og glamourøse jobs i stormagasiner. Grace har imidlertid ingen anbefaling fra sit tidligere job, som det kræves for at få et af de mere glamourøse jobs. Hun bliver derfor nødt til at lede efter et andet arbejde.
Mrs. Weatherford hjælper Grace med at få en midlertidig ansættelse hos den lidt bryske Mr. Evans i den faldefærdige boghandel Primrose Hill Books. Grace er først lidt skuffet over jobbet. Hun har hidtil ikke rigtig læst bøger og hun har svært ved at se sig selv i jobbet som assistent hos den sure boghandler i den rodede og beskidte forretning. Hun beslutter sig dog for at få det bedste ud af det og får efterhånden mere ansvar og motivation for arbejdet. Dette er dog godt hjulpet på vej af butikkens kunder – heriblandt den flotte pilot George Andersen.
Det hele er dog ikke rosenrødt og skønt. For krigen venter lige rundt om hjørnet og pludselig er den hyggelige nye hverdag fyldt med angst og ængstelighed, hvilket kulminerer da London kommer under angreb.

Min anmeldelse 

Jeg har en svaghed for bøger der handler om bøger. Det tror jeg i virkeligheden at mange bogelskere har. Og Den sidste boghandel i London er lige netop sådan en bog. Det er en roman om meget andet også: om kærlighed, krig, sorg, savn og venskab. Men noget af det centrale er dog bøgernes styrke. Hvordan de mange gode romaner kan lysne lidt i mørke tider og give at frirum fra kaos og angst, men også hvad de kan gøre for os i gode tider: fortælle os en god historie, som man kan længes efter at vende tilbage til, når man er nødt til at lukke bogen for en stund og hvordan de kan give os andre perspektiver på livet end blot vores eget. Og det er da også klart dette aspekt i romanen der er det stærkeste. Den har også andre gode ting at byde på, men desværre også lidt skuffelser.

Det der særligt skuffede mig persongalleriet. Historien er fortalt med personalfortælleren, hvor vi hele vejen følger Grace. Denne fortællerform havde egentlig givet os mulighed for at lære hende rimelig godt at kende, men jeg fik aldrig rigtig fornemmelsen rent faktisk at kende hende som romankarakter. Hun virkede dog umiddelbart som en dejlig person og jeg ønskede da også at det gik hende godt, men jeg savnede noget mere personlighed.
Generelt mangler der lidt karakterdybde og samtlige karakterer fremstod en anelse karikerede. Der er da små nuancer ved nogle af karaktererne som tydeligt er skabt for at vise at man ikke skal dømme folk udelukkende ud fra deres fremtoning. For at vise at vi alle har en historie bag os der har gjort os til dem vi er i dag. Det er fint at portrættere det, men det virkede bare en anelse forceret til min smag.

Noget af dét jeg til gengæld elskede, udover bøgerne som et centralt tema, var det lettilgængelige og flydende sprog. Der er er passager i romanen som er barske og meget maleriske beskrevet, men hvor det alligevel aldrig blev direkte tung læsning, netop grundet sproget. Man skal dog være forberedt på at visse scener fra krigen kan virke ret voldsomme for nogen alligevel. For selvom persongalleriet og beskrivelserne af karaktererne mangler lidt nuancer og detaljer, så er miljøbeskrivelserne til gengæld virkelig fine, hvilket får de forskellige scener til at stå tydeligt frem under læsningen.

Jeg synes egentlig at scenerne fra krigsperioden er både detaljerede og godt skildret, hvilket også er en af bogens styrker. Til gengæld var der andre mindre dele af plottet som jeg simpelthen fandt for overfladisk og hvor jeg måtte rulle en anelse med øjnene, fordi jeg simpelthen fandt det lidt for unaturligt og forceret. Jeg vil ikke spoile, så jeg går ikke mere i dybden med det her, men jeg vil alligevel lige kort nævne det da det har en betydning for min samlede vurdering. Det fylder dog heldigvis forholdsvist lidt i historien.

Jeg vil anbefale Den sidste boghandel i London til andre læsere der også elsker at læse bøger om bøger samt til læsere der vil læse en historisk roman, som på fin vis portrætterer noget af det svære ved at leve midt i en krig, hvor emnet ikke bliver for tungt at læse om, men hvor det heller ikke negligeres. Selvom det er en roman hvor der er en del barske scener i kan den alligevel betegnes som en feel good- roman, da den trods alt efterlader læseren med en behagelig følelse indeni.
Flere dele af bogen er jeg egentlig lidt lunken over, mens andre dele var stærke nok til lige at trække den lidt op i min samlede vurdering.
Læsere der er glade for romaner af Lucinda Riley og Jojo Moyes vil formentlig også være glade for denne her.

4 ud af 6 stjerner

 

Udgivet: Maj 2021

Antal sider: 320

Oversat til dansk ved Mette Wigh Tvermoes