Reklame, da dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Gladiator, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Der går min klasselærer foregår i den lille by Løsning i år 2000. Den handler om den livstrætte folkeskolelærer Erling, som er blevet forelsket i Mira som er elev i hans niende klasse. I sin forelskelse finder han pludselig en mening med livet igen og glemmer nærmest sit eget ansvar som ægtemand til Irma, som skolelærer og som et voksent menneske generelt. Vi møder også de unge mennesker i den søvnige by, hvor de er nødt til selv at finde på ting, for at skabe lidt indhold og underholdning i deres unge liv.

Min anmeldelse 

Jacob Skyggebjerg har flere romaner bag sig, men dette er min første læseoplevelse med hans værker – og jeg er altså ikke udelt begejstret,  selvom jeg faktisk havde troet jeg ville synes ret godt om den. Dels fordi jeg elsker bøger der foregår i den periode hvor jeg selv voksede op og bøger der foregår i de små samfund, da jeg også selv er opvokset i sådan et.

Den primære hovedperson i bogen er skolelæreren Erling, men vi får også et indblik i nogle af de unge menneskers liv, dog uden at vi rigtig kommer til at lære dem at kende.
Erling er en 43-årig folkeskolelærer, som mest af alt føler hans liv er gået i stå og kører fast i samme rille. Han virker egentlig mest af alt træt af sit liv, selvom han kun er 43 år og forhåbentlig har et langt liv foran sig. Han liver dog op, da han forelsker sig i den unge 9.klasseselev Mira. Han dagdrømmer og forsvinder ofte ind i en anden verden med fantasier om den unge pige. Det var faktisk ret grænseoverskridende at læse om og faktisk også direkte klamt. Jeg sad hele tiden og var bange for at han gjorde alvor af sine fantasier. Og fantasier kan man ikke styre, det er jeg klar over. Men det var uhyggeligt, at han ikke gjorde noget helhjertet forsøg på at lukke dem ned. Det hentydes jo i hvert fald ikke til at han har haft lignende tanker før – men hvad jeg? Det er som om han blev helt sindssyg i forelskelsen og det sker jo også for nogle. Jeg er ikke i tvivl om, at det er meningen vi gerne må væmmes over disse fantasier, men jeg har bare lidt svært ved at forstå hvad de skulle gøre godt for. Hvad ville forfatteren med disse? Hvorfor skulle han forelske sig i en ung pige – et barn i virkeligheden? Var det noget symbolsk for at han savner sin ungdom og bliver forelsket i ungdommen? I så fald fangede jeg den ikke rigtigt.
Nå, det kommer nok ikke som et chok at jeg ikke brød mig meget om Erling. Han havde faktisk ingen charmerende karaktertræk i min optik og det generede mig lidt. Det havde været mere interessant for mig personligt, hvis jeg faktisk også havde noget sympati for ham, så han ikke var så sort/hvid for mig. For det var han. En midaldrende, ansvarsløs, lidt klam grisebasse. Og ikke bare ansvarsløs overfor andre, men også overfor sig selv. Han er bare hoppet lige ind i det hamsterhjul, som han nu hader, og giver sin forsvarsløse hustru og sin familie skylden for dette – bevares, han skælder da også sig selv lidt ud, men han har jo aldrig selv gjort noget helhjertet forsøg for at komme ud af det. Det er måske også lettere sagt end gjort, når først man sidder fast i en rille i hamsterhjulet, men det irriterede mig alligevel med den lidt klynkende tilgang til livet. Generelt er jeg bare ikke god til unuancerede klynkende mænd.
Den eneste karakter som egentlig rørte noget ved mig og som jeg nærede en stor sympati for var en biperson, som vi kun møder få steder i bogen; mobbeofferet Stig, som bliver så massivt misforstået for sin adfærd af alle de voksne som egentlig skulle passe på ham. Det var hjerteskærende og det er scenerne med ham, som trækker op i min vurdering af bogen. For shit, det var stærk læsning.

Bogen er delt op i flere forskellige dele, hvor den første del er en kort præsentation af byen og de øvrige dele er den egentlige fortælling. Kapitlerne er forholdsvist korte og delt op i små afsnit, så man fint kan holde pauser undervejs. Og det havde jeg også brug for, for jeg mistede godt nok fokus mange gange og måtte tilbage og læse flere passager igen. Der bliver gjort nogle fine betragtninger om følelser, parforhold, kærlighed og livet i det hele taget, men de kræver altså noget koncentration, hvis man vil have det hele med. Og selvom jeg holdt pauser undervejs og virkelig forsøgte at holde fokus på historien, så tror jeg alligevel ikke helt at jeg fangede det hele – og jeg betegner ellers normalvist ikke mig selv som uintelligent (medmindre det handler om matematik og kemi, for det er jeg altså ikke lige en ørn til). Jeg har stadig svært ved helt at finde ud af, hvad forfatteren egentlig ville med denne her fortælling. Måske ville han i virkeligheden for meget i forhold til hvad historien kunne bære? Eller er det bare mig og historien der har kørt totalt i et parallelspor til hinanden? Nogle gange er det også ligemeget om forfatteren egentlig ville noget særligt med sin bog, men det har jeg bare en fornemmelse af, at han ville.

Noget som jeg dog var imponeret over var den rammende beskrivelse af ungdomslivet og miljøet generelt i en lille provinsby anno årtusindskiftet. Jeg kan selv relatere til flere af de ting der beskrives. Der var dog en lidt negativ klang over nogle af beskrivelserne, men mange af tingene er jo også beskrevet ud fra den livstrætte Erlings synspunkt. For jeg lover jer: ungdomslivet og livet generelt i en lille provinsby var altså ikke så røvsygt som det lidt lyder til at være i denne her roman, men jeg er ikke i tvivl om, at folk fra de større byer nok ville tro det var.

Der går min klasselærer er en bog som jeg følte ville for meget, men kom igennem med så lidt. Jeg ved dog at den har nogle begejstrede læsere derude og hvis du er en af dem, må du meget gerne dele dine tanker med mig i kommentarfeltet.  Måske kan du gøre mig klogere på forfatterens hensigt med bogen – i særdeleshed den midaldrende skolelærers fantasier om den unge skolepige? P.S. Jeg undskylder til alle midaldrende mænd der måtte læse med, at jeg har kaldt Erling en lidt klam grisebasse, hvis det i virkeligheden er en fantasi som de fleste midaldrende mænd har. Jeg vil dog helst ikke vide hvis det er tilfældet, da jeg hellere vil leve på min lyserøde sky af uvidenhed på lige præcis dette punkt.

Jeg giver bogen 2 stjerner for den hjerteskærende fortælling om Stig, som virkelig ramte mig og de fine miljøbeskrivelser.

2 ud af 6 stjerner

Udgivet på forlaget Gladiator, februar 2020

Antal sider: 265