Reklame, da dette er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

“Ifølge jødisk tradition hedder det sig, at mennesket dør to gange. En gang når hjertet holder op med at slå og hjernens synapser ikke længere sender indtryk gennem nervebanerne, og så igen når den dødes navn siges, tænkes og læses for sidste gang. Først da er den døde forsvundet, slettet fra det jordiske liv”.
Dette er grundlaget for Simon Strangers roman Leksikon om lys og mørke. 
Simon Stranger finder ud af at hans jødiske kones familie engang har boet i et hus som tidligere tilhørte en af Norges mest frygtede nazibødler Henry Rinnan. Han beslutter sig for at grave dybere i historien om bødlen og krigen i Norge for at genfortælle både de døde og de levendes liv, så eftertiden kan blive ved med at sige deres navne.

Min anmeldelse 

Jeg har nu vendt sidste side i bogen og er nærmest blæst helt bagover. Det er én af de bedste bøger jeg har læst om 2. verdenskrig. Den er så smuk, gribende, rørende, hjerteskærende og barsk på én og samme tid. Selve præmissen for bogen var faktisk nok til at give mig vand i øjnene og det fik jeg da også flere gange undervejs, samtidig med at jeg flere gange følte mit hjerte blev revet midtover. For det er så barsk en tid der fortælles om – og det er altså skrevet i et levende og rammende sprog og er dermed ikke en roman for de meget sarte. Men det er netop noget af det der gør denne roman så stærk. At Stranger ikke fortier og ser bort fra de modbydelige ting der er sket. Det er en del af historien. Det skal ikke glemmes – for det har stadig så stor betydning for mange i dag og særligt for efterkommerne af de uskyldige mennesker der døde i krigen og for de der overlevede den og stadig er her i dag.

Selvom bogen er fiktion er den baseret på virkelige hændelser og det er også tydeligt at forfatteren har gjort sig sin research under tilblivelsen af denne bog. De forskellige hændelser vi præsenteres for i bogen er så troværdigt beskrevet at man skulle tro han selv havde oplevet det – og det samme gør sig gældende for de personer vi bliver præsenteret for: man skulle tro han havde kendt dem alle personligt, for de er så levende. Vi kommer helt ind bag ved personerne og bliver tæt inddraget i deres følelsesliv. Særligt Henry Rinnan var stærk skildret. Vi følger ham fra han er en lille upopulær knægt i skolen til han vokser op og bliver en ondskabsfuld, narcissistisk spion og nazibøddel. Han fik det simpelthen til at løbe mig koldt ned ad ryggen, samtidig med at jeg er fascineret af den udvikling han gennemgår. Det er skræmmende godt beskrevet. Generelt er det bare et rigtig stærkt persongalleri hvor særligt følelserne blandt vores personer er i fokus og hvor samspillet mellem de forskellige personer er troværdigt og skarpt.

Bogen er delt op i kapitler af varierende længde. Nogle er ret lange, mens andre er meget korte. Den er bygget op som et leksikon som hver især har et bogstav tilknyttet fra A-Z og dette bogstav er udgangspunkt for det kapitlet kommer til at handle om. Det er lidt svært at beskrive, men det fungerer vildt godt. Der bliver skabt nogle lange afsnit, hvor der er en kronologisk fortælling og også nogle korte afsnit, hvor vi nærmest i glimt får præsenteret nogle små scener fra eksempelvis koncentrationslejrene. Det var særligt de korte afsnit som ramte mig hårdt. Jeg vil tillade mig at komme med et eksempel her, selvom jeg sjældent gør det i mine anmeldelser. Fordi det er så specielt og unikt en form at skabe en historie ud fra. Bare rolig: der er ingen spoilers. Det er fra allerførste side i bogen. Jeg har bevidst ikke taget de allermest rammende afsnit, da de optræder længere inde i bogen og jeg ikke vil ødelægge fortællingen for nogen.

A for anklagen. 
A for afhøringen. 
A for anholdelsen.
A for alt det der skal forsvinde og glide ind i glemsel. Alle minder og følelser. Alle ejendele og genstande. Alt det der har gjort rammen om et liv. Stolene man har siddet på, og sengen man har sovet i, skal bæres ud og stilles ind i nye hjem. Tallerkenerne skal sættes på bordet af nye hænder, og glassene skal føres op til andre menneskers læber, de vil så drikke vandet eller vinen før de vender sig om mod en anden i stuen og fortsætter samtalen. (…) side 5.

 

Leksikon om lys og mørke er virkelig en fantastisk roman som jeg vil anbefale til alle læsere der elsker historisk fiktion – men faktisk også til læsere som normalt læser faglitteratur fremfor skønlitteratur men gerne vil forsøge sig lidt mere med sidstnævnte og har en interesse for 2. verdenskrig. Herudover vil jeg anbefale den til læsere som er interesserede i hvad krig gør ved mennesker og hvor stort og vigtigt det er at have evnen til at tilgive. Det er den type bog hvor læsningen bare flyder og hvor siderne nærmest vender sig selv. Selvom det er en tung fortælling, så bliver den alligevel gjort lettilængelig med Strangers skarpe og enkle sprog og den formåede at holde mit fulde fokus hele vejen fra start til slut. Jeg har virkelig svært ved at sætte ord på hvor god denne her roman er. Den skal opleves.

6 ud af 6 stjerner

Udgivet på Politikens forlag, marts 2020

Antal sider: 348

Oversat til dansk ved Sara Koch