Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget Jentas, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Bagsideteksten: Eleanor Oliphant er en social kejtet kvinde, der lever et liv i ensomhed. I hverdagene passer hun sit kontorjob, og weekenderne består af dybfrost-pizza og vodka. Men hun har det helt ’fint’, og ingen har nogensinde fortalt hende, at livet kan være mere end det.
Alting forandrer sig dog, da Eleanor møder Raymond, den kluntede, usoignerede IT-fyr fra kontoret. Da hun og Raymond sammen hjælper Sammy, en ældre herre, der er faldet på fortovet, spirer et venskab gradvist frem mellem dem. Raymond lader sig ikke afskrække af Eleanors ligefremme og til tider uhøflige facon, og det er takket være ham, at Eleanor i sidste ende tør åbne sit eget forrevne hjerte og begynde at læge fortidens dybe sår.

Min anmeldelse 

Eleanor Oliphant har det helt fint er forfatteren Gail Honeymans debutroman og jeg håber meget snart at hun udgiver noget nyt, for jeg er virkelig imponeret over denne udgivelse. Bogen bliver faktisk filmatiseret i fremtiden med selveste Reese Witherspoon som producer og jeg er på ingen måder i tvivl om at jeg skal lokke nogen med ind for at se den film, hvis vi er så heldige at den bliver vist i de danske biografer.

Med det samme jeg modtog denne bog og læste bagsideteksten tænkte jeg at det ikke lød som én af de hæsblæsende spændingsromaner som Jentas normalt udgiver – og det er det altså heller ikke helt, for Eleanor Oliphant har det helt fint er altså noget helt særligt, som ikke bare passer ind under én genre. Det er en roman med elementer fra både kærlighedsromangenren og den psykologiske thrillergenre og den byder både på en stor del humor samtidig med at den også byder på en ret alvorlig og lidt dybere historie. Jeg er simpelthen så imponeret over hvordan forfatteren har kunnet skabe en roman med  lige netop dette mix af genrer uden at det på noget tidspunkt blev upassende – humoren, det triste og det dystre er simpelthen perfekt afstemt.

Historien er fortalt i datid og i jeg-form ud fra vores hovedperson Eleanor Oliphants synsvinkel. Fortællervinklen fungerer perfekt og lige efter hensigten i denne historie, da vi får en stor indsigt i hvordan Eleanor er gennem hendes tanker. Og Eleanor er altså ret speciel. Hun er socialt akavet og så er hun ensom. Hun har dog lært at leve med denne ensomhed, særligt gennem de rutiner hun har skabt sig og som hun helst ikke afviger fra. Eleanor er egentlig på mange måder ret usympatisk, men det bliver hurtigt tydeligt for læseren at hun er sådan et menneske som egentlig ikke kan gøre for det og at der ligger noget alvorligt til grund for hendes lettere aparte adfærd. Og så vil jeg altså også lige påpege at hendes tanker og mangel på sociale kompetencer gør hende både underholdende og skøn.  Hun er så skæv en personlighed at jeg simpelthen ikke kunne lade være med at holde af hende.

Bogen er delt op i tre dele: de gode dage, de dårlige dage og de bedre dage. Jeg vil ikke spoile og jeg vil derfor ikke gå ind i hvad de forskellige dele i bogen indeholder, men jeg kan fortælle så meget at det er en bog som nærmest konstant overrasker. Med det samme jeg troede at jeg vidste hvor historien var på vej hen tog den en drejning som jeg ikke havde set komme og den overraskede mig til det sidste. Jeg vil dog lige knytte en kommentar til slutningen, som jeg synes blev lidt for urealistisk – jeg uddyber selvfølgelig ikke hvorfor, da jeg ikke vil spoile noget. Jeg tror dog at jeg forstår forfatterens hensigt med den valgte slutning og derfor er det også tilgiveligt.

Eleanor Oliphant har det helt fint er en gribende roman om både svigt, ensomhed, venskab og kærlighed. Det var én af de bøger jeg tænkte på, når jeg ikke læste i den og som jeg ikke kunne vente med at komme hjem og læse videre i. Den fik mig flere gange til at grine højt mens jeg læste men den gav mig også en klump i halsen og tårer i øjnene. Siderne vendte sig selv og jeg er faktisk helt ked af at jeg ikke selv har til gode at lære Eleanor at kende. Jeg vil anbefale bogen til andre læsere som også har en forkærlighed for de mere skæve personligheder.  I starten fik bogen mig faktisk til at tænke på Projekt Rosie af Graeme Simsion og jeg vil tro at andre fans af den bog også vil synes godt om denne fortælling om Eleanor Oliphant, selvom Eleanor Oliphant har det helt fint dog er lidt mere dyster på nogle punkter. Dette er en bog jeg ikke vil glemme lige foreløbig og jeg mener virkelig at den er noget udover det sædvanlige.

5 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget Jentas, september 2018

Antal sider: 361

Oversat til dansk af Anne Mette Poulsen