Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden.
Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Forlaget skriver:
Det er en fredag i december, og det trækker op til snestorm. I et tv-studie går studieværten Christina og glæder sig over sin kommende forfremmelse. Hun mangler bare at sende sin ansøgning, så er den i hus.
Guitarbyggeren Tim skal til julefrokost og derefter hjem og fri til sin kæreste. Men inden da skal han lige have den første gang kemo og i øvrigt skaffe et julemandskostume.
Christinas papdatter Lulu på 17 er gamer og en stjerne i den virtuelle verden, men i den virkelige verden prøver hun at tage sig af sine to tvillingebrødre og samtidig ignorere de mavesmerter, der har generet hende hele dagen.
Hendes far Mark er optaget af åbningen af sin nye restaurant i en tidligere kirke i København – et projekt han kører sammen med Noorah, der har skudt alle sine sparepenge i projektet.
Og pensionisten Erwin vil gerne lave julemad til de hjemløse – problemet er bare, at han aldrig selv har lavet mad før.
Alle seks er forbundne, og som dagen skrider frem, bliver det mere og mere tydeligt, at de er nødt til at åbne øjnene for verden og hinanden, hvis de skal komme igennem fredagens udfordringer.

Min anmeldelse

Himlen over København er en roman der foregår i selveste julemåneden – december. Min yndlingsmåned på året. Og dét i sig selv gør, at det i min optik godt kan høre lidt ind under begrebet julebog. Men bortset fra dette er der nu ikke meget jul i den, så det er altså en bog der kan læses hele året – det er en virkelig god historie med noget på hjerte, som jeg egentlig synes alle burde tage sig tid til at læse.

Bogen er skrevet i nutid og i jeg-form ud fra de seks forskellige personers synspunkt og dette er en historie hvor jeg-formen virkelig fungerer. Vi kommer virkelig tæt på vores hovedpersoner og med denne fortællerform får vi virkelig præsenteret de forskellige tankegange de har og deres handlemåder i forskellige situationer. Det gjorde at det var let at skelne personerne fra hinanden – men der er nu også overskrifter i hvert kapitel, hvor det præsenteres hvem vi nu følger. Alle seks personer er meget forskellige og jeg tænker at man på én eller anden måde kan relatere til dem allesammen. Enten minder de lidt om én selv eller nogen man på en eller anden måde har mødt i sit liv. De kæmper desuden hver især med nogle ret relaterbare problemer – omend der også sker nogle lettere groteske ting.

Himlen over København var én af de bøger som jeg gik og tænkte på, når jeg ikke kunne læse i den og som jeg glædede mig til at komme hjem og læse videre i. Dette skyldes at alle kapitler slutter spændende og jeg hele tiden var nysgerrig på hvordan det gik vores forskellige personer. Jeg sympatiserede virkelig med samtlige personer i bogen og jeg havde faktisk brug for at vide hvordan de klarede den.

Sproget er flydende og bogen er også letlæst selvom vi præsenteres for nogle lidt tungere emner. Studsgarth formår dog også at inddrage lidt humor mellem alt det svære uden at det på nogen måde bliver malplaceret. Det løftede blot stemningen lidt, så bogen ikke bliver for tung og jeg er altid imponeret når dette lykkes så fint. Det eneste kritikpunkt jeg har er slutningen. Den er egentlig rigtig fin og jeg forstår også hensigten med den – men personligt manglede jeg altså lidt afslutning på nogle af historierne. Det skyldes dog nok bare at jeg investerede mig så meget i personerne – så det er vel i og for sig positivt, at jeg bare gerne ville have mere. Jeg skal nok lade være med at nævne mere, for ikke at spoile, men jeg er nødt til at knytte denne lille kommentar til det, da det er den eneste grund til, at bogen ikke får helt topkarakter hos mig. Men hvem ved? Måske får vi engang lov til at høre mere til alle disse personer. Nu hører Studsgarth i hvert fald måske min bøn – for jeg er altså ikke færdig med disse personer endnu, så jeg har et lille meget spinkelt håb om, at hun heller ikke er det.

Himlen over København er en tankevækkende roman som gør lidt ondt i hjertet, men som samtidig også indgyder læseren et håb. Det er en roman om svigt, forskelligheder, forståelse for hinanden og om at lære at være i nuet. Jeg vil anbefale den til alle som har prøvet at have ondt indeni eller til læsere som bare interesserer sig for mennesket og dets forskelligheder og ligheder i det moderne danske samfund. Himlen over København er på mange måder en læseværdig og fantastisk bog.

5 ud af 6 stjerner

Udgivet på forlaget People’s Press, oktober 2018

Antal sider: 311