REKLAME (Og reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden, hvor du kan finde bogen billigst muligt)
Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

I dagene op til årets store begivenhed for indianerstammerne i Oakland, den traditionelle dansefest, de kalder The Oakland Powow, følger vi ti vidt forskellige personer, mens de gør sig klar til at spille hver sin rolle i festlighederne. Alle har de deres helt særlige grund til at være med, og mens de forbereder sig, hver med sine drømme og forventninger, ambitioner eller bange anelser, ved ingen, hvem af dem der vil overleve den ’store dag’.
En af dem drager af sted for at begå en forbrydelse, men han kan ikke gøre sig nogen forestillinger om, hvor vanvittigt og tragisk den beslutning vil udvikle sig. 

Min anmeldelse 

Tommy Orange er selv født og opvokset i Oakland, hvor romanen finder sted. Han er optaget som medlem af cheyenne. og arapaho-stammerne. Der der er hans debutroman og hvilken debut!

Det er tydeligt at forfatteren har et indgående kendskab til Oakland. Dette ses i hans troværdige skildring af både beskrivelserne af omgivelserne, men i særdeleshed også af miljøet og hvad der kendetegner de forskellige bydele. Særligt får vi dog et indblik i hvordan det er at være af indianerafstamning i den moderne verden. Vi får indblik i udefrakommendes fordomme, men også et tæt indblik i de fordomme nogen af personer har om dem selv og den kamp de kæmper indeni for at høre til og gøre sig fortjent til at være rigtig indianer, selvom mange af vores personer ikke er fuldblodsindianere og ikke er vokset op med den kultur, der er kendetegnene for denne befolkningsgruppe.

Vi møder mange personer i romanen, men det bliver ikke på noget tidspunkt forvirrende. Orange er simpelthen eminent til at beskrive personerne, så de alle har deres små kendetegn og man husker dem hele bogen igennem. Fælles for dem alle er, at de har en interessant historie at fortælle. Selvom mange af historierne umiddelbart virker ret forskellige er de på mange punkter også meget ens. Det er fortællinger om svigt, misbrug, om at høre til eller ikke at høre til nogen steder, men det er også fortællinger om sammenhold.

Hele bogen er en blanding af forskellige fortællertyper, men primært jeg-fortælleren og personalfortælleren. Selvom der er brugt forskellige fortællertyper, må jeg ærligt indrømme at jeg nærmest ikke tænkte over det under læsningen, da jeg simpelthen var så fanget af historien. Retrospektivt kan jeg dog se at det fungerede rigtig godt med jeg-fortællervinklen i de kapitler hvor vi præsenteres for de forskellige personer, da vi på den måde fik et tæt indblik i hvem de var gennem både handlinger, men også deres tanker og den måde de tænker på. I slutningen af bogen, hvor tempoet også stiger en del, da der sker noget forfærdeligt er det dog næsten som om der zoomes ud på historien og vi ser det hele ovenfra i form af en alvidende fortæller. Jeg er virkelig imponeret over forfatterens brug af alle disse fortællertyper og hvor godt han får det til at fungere.

Der der er en fængslende og mørk fortælling om nogle barske skæbner. Men det er også en fortælling om kærlighed, som dog ofte er præget af en vis afmagt. Den rørte mig meget og jeg kan absolut anbefale den til andre. Den er noget helt unikt, men samtidig efterlod den mig lidt med samme følelse, som da jeg læste Vores elskede af Kamila Shamsie og Dødevaskeren af Sara Omar, da det også er barske fortællinger, som både gjorde mig klogere og som rørte noget dybt indeni mig.

6 ud af 6 stjerner

 

Udgivet af Politikens forlag, august 2018

Antal sider: 279

Oversat til dansk af Rasmus Hastrup