Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra C&K forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Forlaget skriver: Året er 1995. Selin er lige begyndt på Harvard, og verden ligger åben. Hun flytter ind på campus, skriver sig op til undervisning i emner, hun aldrig har hørt om, og bliver venner med den  karismatiske og verdenskloge Svetlana. Nærmest ved et tilfælde påbegynder hun en korrespondance med Ivan, en lidt ældre matematikstuderende fra Ungarn, og snart lever de mere gennem e-mails end i virkeligheden. Spørgsmålet er, hvor længe de kan udholde distancen.
Ved skoleårets udgang tager både Selin til Ivan til Europa. Selins europæiske sommer minder ikke om noget andet, hun nogensinde har oplevet eller hørt om, og den bliver afgørende for hendes forståelse af sit gryende voksenliv. 

Min anmeldelse 

Idioten er forfatterens debutroman og var finalist til den litterære pris Pullitzer prisen – og det forstår jeg virkelig godt, for hold nu kæft, hvor var det her bare en fantastisk læseoplevelse. Det var noget helt, helt andet end jeg havde forestillet mig og den endte derfor med at overraske mig gevaldigt – men til den positive side. Jeg havde forventet en romantisk, humoristisk og letfordøjelig kærlighedshistorie. Og jeg fik da også en kærlighedshistorie, bogen indeholder også lidt humor, men den er bestemt ikke letfordøjelig. Den kræver altså lidt af sin læser, men det er det hele værd.

Idioten er skrevet i datid med jeg-fortællervinklen, hvor vi følger Selins første år på Harvard universitet. Hun har lidt svært ved at finde ud af hvad hun gerne vil studere, men hun har en stor interesse for sprog og kultur og vælger derfor fagene lingvistik og russisk mens hun også shopper lidt rundt i andre fag, som matematik og kunst. Selin er i sine sene teenageår og har, som mange andre på denne alder, svært ved at finde sig selv og sin identitet. Det er både rørende og lidt tragikomisk at se hvordan hun forsøger at passe ind blandt andre samtidig med at hun prøver at være tro mod sig selv. Hun gennemgår en stor udvikling i bogen, som måske ikke er så tydelig for hende selv, men som er ret tydelig for læseren – særligt når bogen er færdiglæst og man har reflekteret lidt over den. Selin er en virkelig sympatisk karakter, som jeg nærmest følte jeg kendte og jeg savner hende næsten lidt, nu hvor bogen er slut.
Der optræder en del bipersoner i bogen, nogle mere fremtrædende end andre. Men fælles for dem alle er, at de hver og én har en betydning for den samlede historie og de relationer Selin skaber har en betydning for hendes udvikling. Der var således ingen overflødige karakterer i bogen, hvilket altid er et plus for mig.

Idioten er virkelig en finurlig bog og den minder ikke om noget jeg nogensinde har læst før. Det er en ret stille roman, hvor man på en måde føler at der ikke rigtig sker noget, men samtidig sker der faktisk ret meget – og dette er særligt i forhold til Selins udvikling. Det er dog en udvikling som stille og roligt kommer snigende og man lægger nærmest ikke mærke til det når man læser, præcis som det sker for os alle i det virkelige liv. Vi lægger sjældent mærke til den udvikling vi gennemgår mens vi står midt i det, da det er en kombination af mange små begivenheder, der skaber den samlede udvikling – men når vi kigger tilbage på vores liv, kan vi jo godt se, at vi er et helt andet sted end vi var da vi var 17 år, f.eks. Jeg er faktisk vildt imponeret over, at en forfatter har formået at skildre dette på så fin vis, uden at det på noget tidspunkt blev kedeligt.

For selvom romanen foregår i et stille tempo, så kedede jeg mig aldrig. Jeg var fuldstændig opslugt af historien og jeg glemte tid og sted omkring mig, hvilket viser hvor godt forfatteren egentlig skriver. Jeg kan nemlig ofte have brug for lige at tage en pause fra de mere stillestående romaner, for ikke at miste fokus men det skete ikke med denne og den var derfor også hurtigt læst – men den er dog ikke hurtigt glemt.

Idioten er en bog som kræver lidt af sin læser. Det bliver dog aldrig tung læsning, men der er nogle lettere filosofiske aspekter i bogen og man kan nærmest ikke undgå at reflektere lidt over historien, både undervejs i læsningen, men også efterfølgende. Den slipper altså ikke sit tag i læseren, bare fordi sidste side er vendt.

Idioten er en særdeles velskrevet, interessant og finurlig fortælling om kærlighed, identitet, relationer, sprog og kultur. Jeg vil anbefale bogen til læsere der sætter pris på et godt sprog og som gerne vil læse en lidt anderledes kærlighedshistorie samt til læsere der har mod på at forsøge sig med noget nyt indenfor litteraturen – for Idioten er, ud fra min egen læseerfaring, en original fortælling og nærmest et lille mesterværk af en roman.

Det bliver én af de romaner jeg kommer til at vende tilbage til, på et senere tidspunkt i mit liv, for jeg tror den har mange flere lag, end det jeg har fået ud af den i min første gennemlæsning. Jeg sender 6 stjerner afsted til denne fantastiske bog.

6 ud af 6 stjerner

Udgivet på forlaget C&K (En del af Politikens Forlag), februar 2019

Antal sider: 441