Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Fra bagsideteksten:
Anne Lebæk har levet i selvvalgt eksil i København og aldrig set sig over skulderen, siden hun forlod sin vestjyske barndomsby Hvertsund. Det er femten år siden nu. Men da søsteren Margit ligger for døden, er Anne tvunget til at rejse hjem. Fraskilt og lettere desillusioneret vender Anne tilbage til en by, der også kæmper for ikke at gå i hundene, får arbejde i den lokale psykologpraksis og forsøger at finde fodfæste. Og med hende følger tragedierne.
En tidlig efterårsmorgen skyller liget af en kvinde op på stranden. Hendes navn er Christel Birkenfeldt, og hun var klient hos Anne. Det tyder på, at hun er druknet ved en tragisk badeulykke eller et selvmord. Men Anne tvivler. Det stemmer ikke med den Christel, hun kendte eller årsagen til, at hun overhovedet gik til psykolog: Hun led af thalassofobi – angst for havet!
Anne sætter sig for at finde sandheden. Og først alt for sent går det op for hende, at svarene gemmer sig i hendes egen fortid og fatale handlinger.

Min anmeldelse 

Havunger er Helle Mogensens debutroman. Jeg er altid ret spændt, når jeg skal læse en debutroman, da det jo er en helt ny forfatterstemme jeg skal til at stifte bekendtskab med – og det er skrevet af en forfatter, som ikke allerede har skabt sig en større erfaring i at skrive bøger og derfor forventer jeg også tit at der er lidt fejl og mangler, som er lidt mere tilgivelige for mig end hvis det var en forfatter som jeg normalt er begejstret for. Jeg må dog desværre erkende at Havunger i min optik havde lidt for mange mangler, som jeg har lidt svært ved at tilgive og se bort fra.

Først og fremmest irriterede hovedpersonen, Anne Lebæk, mig helt vildt meget. Hun er psykolog og er lige flyttet tilbage sin barndomsby efter et falleret ægteskab. Her har hun to søstre og sin mor samt flere bekendtskaber fra sin barndom og ungdom. Jeg følte egentlig aldrig at jeg sådan rigtig kom ind på livet af hende, selvom vi dog fik et nogenlunde indblik i hendes barndom, så det var som sådan ikke hendes personlighed der generede mig så meget – det var derimod hendes lemfældige omgang med sin tavshedspligt. Og måske falder det mig så meget for brystet fordi jeg selv er sygeplejerske og jeg ved hvor vigtig tavshedspligten er og jeg har selv utrolig stor respekt for den – særligt når det kommer til det psykiske, som for mange er særligt privat. Og selvom det er en skønlitterær bog så generede det mig altså i en sådan grad at jeg simpelthen ikke kunne se bort fra det – og når vi kommer ind bag Annes refleksioner kommer hun endda selv ind på sin tavshedspligt, for derefter at bryde den igen. Jeg ville godt nok være ked af hvis det var min psykolog og jeg kan næsten ikke forestille mig, at der sidder uddannede psykologer ude i den virkelige verden, som er så ligeglade med sin tavshedspligt og det gjorde derfor historien noget utroværdig for mig.
Udover Anne møder vi også flere andre personer, men de fremstod alle noget overfladiske for mig og jeg følte aldrig rigtig at jeg kom ind på livet af nogle af dem, hvilket medførte at jeg ikke sympatiserede med én eneste karakter i bogen.

Historien er skrevet i datid med personalfortællervinklen, hvor vi følger de forskellige karakterer i hver sine kapitler, men jeg havde flere gange svært ved lige at finde ud af hvem vi nu fulgte, da alle karaktererne var ret anonyme for mig, hvilket medførte lidt forvirring undervejs i min læsning. Herudover fandt jeg en del af dialogerne lidt klodsede og jeg havde svært ved helt at fornemme samspillet mellem de forskellige karakterer.

Selve stemningen i bogen var ret mørk og dyster og der fornemmes hele tiden at flere af karaktererne gemmer på nogle hemmeligheder, hvilket gav bogen en smule spænding. Herudover er det dog også tydeligt at forfatteren, i sin egenskab af at være journalist, er vant til at bruge det skrevne sprog, for der er da nogle flotte og maleriske beskrivelser omgivelserne, så man fint kunne se scenerne for sig. Men alt i alt var det altså lidt en flad fornemmelse at læse Havunger. Den gav mig aldrig følelsen af, at jeg bare måtte læse videre, hvilket formentlig skyldes at jeg slet ikke interesserede mig for de personer vi følger i bogen. Hele historien var lidt for overfladisk til min smag. Slutningen virkede forhastet og jeg følte at der var lidt for mange løse ender, hvilket gjorde at jeg simpelthen bare ikke købte plottet. Det var altså for tyndt for mig.

Havunger var desværre en noget skuffende læseoplevelse for mig og selvom det er forfatterens debut og jeg dermed ikke kendte hendes skrivestil i forvejen, så havde jeg dog forventet meget mere end jeg fik, da historien lød så spændende ud fra bagsideteksten. Hvis ikke det havde været et anmeldereksemplar, så havde jeg ikke valgt at læse bogen færdig (Men som det pligtopfyldende menneske jeg er, så færdiglæser jeg altid de bøger jeg får sendt til anmeldelse 🙂 ) Jeg giver bogen 2 stjerner for den flotte måde forfatteren beskriver omgivelserne på og den lille spænding hun dog formåede at skabe.

Hvis du ønsker at læse en lidt mere begejstret anmeldelse af bogen kan jeg dog anbefale dig at hoppe forbi bogbloggeren Bogrummet – det er jo fantastisk at vi læsere og bloggere ikke altid behøver være enige! 🙂

2 ud af 6 stjerner

Udgivet på forlaget People’s Press, februar 2019

Antal sider: 253