Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Gads Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.
Om bogen
Fra bagsideteksten: Rob Coates føler, han har vundet i livets lotteri: han har en dejlig kone, Anna, et skønt byhus i London og bedst af alt, sønnen Jack. Eller rettere … sådan var det, lige indtil alt faldt fra hinanden, da det gik op for ham
og Anna, at Jack var alvorligt syg.
Siden er Rob gået gennem tilværelsen som en søvngænger. Han lukker af for alle følelser for bare at overleve, og familien er ved at gå i opløsning. Men netop som det ser allerværst ud, går det op for Rob, at han er nødt til at søge mod det lille lys, der trods alt er et sted i mørket …
Min anmeldelse
På forsiden af bogen står der at dette er en bog til fans af Jojo Moyes og John Green – forfattere som har skrevet bøger som jeg elsker. Særligt bogen Mig før dig af Jojo Moyes er jeg stor fan af og det er faktisk én af mine yndlingsbøger. Mine forventninger til denne bog var derfor ret høje. Jeg prøvede at holde forventningerne nede for ikke at blive skuffet, men det lykkedes altså ikke. Det var dog heller ikke nødvendigt – for tro det eller ej: Vi ejer himlen oversteg faktisk mine forventninger!
Historien er delt op i tre dele, men hele bogen er fortalt med jeg-fortællerformen, hvor vi følger Rob. Første og tredje del af bogen foregår i et nutidsspor mens anden del af bogen tager os med tilbage til tiden før, under og kort tid efter lille Jacks sygdomsperiode- denne del er skrevet i datid. Der er et overskueligt persongalleri i bogen og de bipersoner der optræder har alle en betydning for historien – og det er altid noget jeg sætter pris på, da jeg hader overflødige karakterer i bøger.
Hovedpersonen i bogen er dog Rob og til dels også hans kone Anna. Da vi møder Rob er det tydeligt for læseren at dette er en mand som bærer på en stor sorg indeni. Han er kommet ud på lidt af et skråplan og man kan nærmest mærke hans smerte og ensomhed gennem siderne. Jo længere vi kommer ind i bogen, des flere nuancer ser vi dog af ham. Rob er en kærlig mand og far, han er lidt ustruktureret og er typen der går efter sine drømme fremfor stabiliteten. I Anna finder han nærmest sin modsætning. Hun elsker struktur, planer, lister og finder en stor glæde og tryghed ved det stabile. Trods deres forskelligheder forelsker de sig og får sammen sønnen Jack. De er et stærkt par og samspillet imellem de to er fantastisk godt skildret. Jeg kunne nærmest mærke deres store følelser for hinanden samt deres samhørighed, men også spændingerne der opstår under og efter Jacks sygdomsperiode.
Vi ejer himlen var en bog der holdt mig fanget fra start til slut. Jeg følte mig nærmest suget ind i fortællingen og den var også i mine tanker, når jeg ikke kunne læse i den, grundet arbejde (skulle man lave et lovforslag om omsorgsdage til folk med opslugende og tidskrævende hobbies?!).
Det var en bog som både fik mig til at smile lidt, gav mig tårer i øjnene og som ramte mig lige midt i mit hjerte. Det er en fortælling om kærlighed, sorg og håb. Den spillede virkelig på nærmest alle mine følelser og det skyldes formentlig at forfatteren har beskrevet Robs følelser så troværdigt. Bogen bliver aldrig oversentimental, da vi også får indblik i de lidt grimmere følelser som vrede, bitterhed og desperation. Det er virkelig bare en velskrevet, original og fantastisk historie.
Sidst jeg havde disse følelser efter at have læst en bog, var faktisk da jeg læste førnævnte Mig før dig af Jojo Moyes, så jeg tør næsten vove at påstå at andre fans af den bog også vil elske denne, selvom historierne selvfølgelig adskiller sig fra hinanden i plottet. Jeg vil desuden anbefale bogen til alle læsere som er klar til at læse en historie som virkelig kravler ind under huden på én og til læsere som også synes det er interessant at læse en roman om menneskets psyke, når det bliver sat i en helt forfærdelig situation, som man bare ikke kan flygte fra.
Jeg mener virkelig at Vi ejer himlen er noget helt særligt og hvis jeg kunne ville jeg give den nærmest alle stjerner på himlen (sikke et uoriginalt ordspil, hva?) Men jeg har jo valgt at jeg maksimum kan give seks stjerner her på bloggen, så dét får den.
6 ud af 6 stjerner
Udgivet på forlaget Gads Forlag, februar 2019
Antal sider: 382
Oversat til dansk ved Lærke Pade
Seneste kommentarer