Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Gads Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Krigen har sat sine spor overalt i Europa, men forude venter tyskernes kapitulation og dermed en vaskelig omstilling til fredstid – også for Cazalet-familien.
Familieproblemerne fortsætter uagtet krigen, der bølger frem og tilbage i Europa. Pigerne i Cazalet-familien er ved at være voksne og flyver fra reden. Louise gifter sig med den charmerende Michael Hadleigh uden at tænke på, at hun får hans mor med i købet. Heller ikke Polly har held med sit kærlighedsliv, og Clary tænker kun på sin far, Rupert, som familien ikke har hørt fra i mere end to år.
“De svære år” er bind 3 ud af 4 i serien om Cazalet-familien. Hvis ikke man har læst de to første (“De gode år” og “Ventetid“ vil jeg dog anbefale man læser dem først, for at få mest muligt ud af historien.

Jeg har ventet med længsel på at læse “De svære år” da jeg var så glad for de to foregående bøger i serien, og jeg elsker det univers man bliver en del af, når man læser om Cazalet-familien – jeg havde derfor også høje forventninger, som jeg må sige blev indfriet.

Jeg er endnu engang imponeret over at der er så stort et persongalleri, men at forfatteren har formået at give hver person en helt særlig væremåde, som gør dem let genkendelige resten af historien igennem. Der er nogle af familiemedlemmerne som har sine helt egne kapitler, hvor vi virkelig kommer tæt på dem og det var jeg ret vild med. Samtidig er der også nogle fælleskapitler, hvor vi hører lidt om alle familiemedlemmer og på den måde også lige får en god fornemmelse for, hvordan det går de øvrige karakterer. Vi kommer særligt tæt på Clary, Louise og Polly, som har deres egne kapitler. Clary er drømmende, nysgerrig og charmerende på sin helt egen særlige måde, præcis som vi kender hende, men nu også med en større modenhed end i de tidligere romaner. Og så er det altså rørende, at hun skriver en dagbog, som hendes forsvundne far kan læse, når han vender hjem igen – selvom hun efterhånden er ved at acceptere at han måske ikke kommer hjem. Louise er blevet gift og er modnet og vi kommer egentlig fint ind bag hendes refleksioner over sin nye situation som hustru, men jeg synes desværre der var nogle steder hvor hendes fortælling blev lidt for overfladisk og hvor jeg havde lidt svært ved helt at fornemme hende. Det samme gør sig gældende i nogle af de andre familiemedlemmers historier, hvor jeg savnede lidt flere følelser og refleksioner i nogle situationer. Det er dog ikke kendetegnene for hele historien og jeg kan derfor også abstrahere fra det, men det trækker altså en lille smule ned i min samlede vurdering.
Pollys historie var til gengæld meget stærk. Hun bærer på en stor sorg, som hun egentlig føler sig meget alene med, men som hun håndterer flot. Hun er fortsat en sympatisk og samvittighedsfuld pige, som dog har lidt svært ved at finde sig selv i denne bog, selvom hun virkelig gør sine forsøg. Det var meget interessant at følge Polly og hendes identitetskrise, nu hvor hun efterhånden er ved at blive voksen.
Generelt er jeg vild med Cazalet-familien som er en noget broget flok, men hvor alle medlemmerne er interessante på hver deres måde.

 “De svære år” har en lidt mere melankolsk og mørk stemning end de foregående bøger. Dette er meget passende, da den foregår i en mørk tid, 2. verdenskrig, som også påvirker Cazaletfamilien, men der foregår også andre ting i bogen, som er triste men ikke er en konsekvens af krigen. Der er dog stadig den varme stemning og lidt humor, som vi kender fra tidligere, og det er fortsat tydeligt at familiemedlemmerne er der for hinanden. Samtidig er børnene, som vi ellers har fulgt tæt, efterhånden ved at blive voksne og bliver som følge heraf også mere realistiske i deres tankegang og mindre drømmende, hvilket også er med til at give bogen en mere seriøs fornemmelse i deres respektive fortællinger.

Howard skriver på en måde, så  læseren simpelthen bliver draget ind i universet. Omgivelserne er så fint beskrevet at de står tydeligt frem for læseren og det samme er personerne. Samtidig fornemmer man tydeligt de forskellige personers indbyrdes relationer og tanker om hinanden. Det hele er med til at gøre læsningen dynamisk og spændende.

 “De svære år” er en bog som omhandler både venskab, kærlighed, sorg, drømme, håb og loyalitet. Jeg er simpelthen bare vild med Cazalet-familien – og denne slutter altså med lidt af en cliffhanger, så jeg glæder mig allerede meget til den sidste udkommer senere på året.

Jeg vil anbefale Cazalet-krøniken til alle, som elsker slægtsromaner og den helt særlige stemning de byder på. Hvis man er til denne genre og endnu ikke har stiftet bekendtskab med disse romaner, vil jeg virkelig anbefale man går igang.

5 ud af 6 stjerner

 Udgivet af Gads Forlag, april 2018

Antal sider: 453