Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Fra bagsideteksten:
Kya Clark er den vilde pige, ”marskpigen”. Hun vokser op i 1950’erne i en hytte ude i sumpskoven ved ​​North Carolinas kyst. Hendes mor og fire ældre søskende forlader en efter en hjemmet, så hun til sidst er alene med sin voldelige far. En dag forsvinder han også.
Herefter er hendes liv en ensom kamp for overlevelse i en verden, der kun har foragt tilovers for sumpens fattige folk. En enkelt skoledag i den nærliggende landsby er alt, hvad det bliver til for Kya, som møder barfodet og pjaltet op og straks bliver genstand for de andre børns hån og mobning.
En af de få nære venner hun får, er den naturinteresserede dreng, Tate, som lærer hende at læse, og da han opdager, hvor meget hun ved om naturen, begynder han at låne hende biologibøger. Alt tegner lyst indtil Chase Andrews, den lokale skørtejæger, bliver fundet død udenfor byen. Chase og Kya er blevet set sammen – og straks mistænker de lokale hende for at være involveret i dødsfaldet.

Min anmeldelse 

Jeg havde virkelig høje forventninger til denne bog, da den jo nærmest er blevet lovprist rundt omkring. Samtidig var jeg dog lidt skeptisk, da der jo også er en risiko for at blive skuffet, når ens forventninger er alt for høje. Det blev jeg dog ikke med denne. Jeg vil give alle de andre begejstrede læsere ret. Denne her bog er altså noget ganske, ganske særligt.

Historien er skrevet i datid med en fortællervinkel hvor vi primært følger Kya, som også kaldes Marskpigen. Enkelte steder zoomer vi dog ind på andre karakterer og får korte indblik i deres tanker.
Kya er en karakter, som jeg lynhurtigt kom til at holde af. Vi følger hende fra 1950erne hvor hun blot er en lille pige, tli hun vokser op og bliver en ung kvinde og denne udvikling er fantastisk at få lov til at følge. Hun er både stærk, selvstændig, intelligent men også sårbar. Jeg nærede en dyb sampati for hende og jeg følte sådan med hende. Jeg ønskede hende oprigtigt talt alt det bedste. Hun kravlede ind under huden på mig og hun bliver uden tvivl én af de romankarakterer som kommer til at følge med i min erindring, som en af de mest særlige, nuancerede og fantastiske romankarakterer jeg har lært at kende.

Hvor flodkrebsene synger er en smuk og hjerteskærende roman, som også har en krimidel i sig og denne kombination fungerer upåklageligt. Det smukke sprog var med til at gøre læseoplevelsen levende og krimidelen skabte noget ekstra spænding. Selvom sproget er smukt og flere steder nærmest poetisk, så er det alligevel flydende og bliver aldrig tungt.
Jeg var fuldstændig opslugt fra start til slut og jeg følte mig faktisk en smule tom indeni, da bogen var slut.

Jeg har før set at andre har anbefalet Kleenex når man skulle læse denne bog – og her vil jeg altså følge trop. For enten fik jeg et akut udbrud af pollenallergi et par gange under læsningen (i december måned …) ellers skyldtes det at bogen satte gang i mine følelser og tårekanaler – og jeg hælder selv til at det nok var det sidste der gjorde at øjnene løb lidt i vand. For det er altså en, på mange måder, hjerteskærende roman. Særligt Kyas ensomhed og udstødelse fra det øvrige samfund gjorde helt ondt at læse om – og ikke mindst de svigt hun gang på gang bliver udsat for. Av, mit lille hjerte.

Hvor flodkrebsene synger er en smuk, hjerteskærende, overraskende, rørende og særdeles velskrevet roman som jeg vil anbefale til læsere der søger en spændende roman, som også har noget dybde. Det er en fortælling om fordomme, ensomhed, behovet for nærhed og drømmen om at høre til og om kærlighed. Det er faktisk virkelig svært at beskrive hvor fantastisk denne her bog er.

6 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget Gyldendal, september 2019

Antal sider: 374

Oversat til dansk ved Anders Juel Michelsen