Reklame – dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Dagen efter den årlige østersfestival på den fiktive ø-gruppe Doggerland findes en kvinde brutalt myrdet i sit hjem. Kriminalinspektøren Karen Eiken Hornby bliver udvalgt som leder af efterforskningen, da det viser sig, at offeret har en nær forbindelse til Karens chef, som ellers ville være den naturlige leder.
Sporene i sagen fører til begivenheder der er fundet sted for mange år siden og gamle hemmeligheder dukker op til overfladen.

Min anmeldelse 

Fejltrin er første bog i den nye serie om den fiktive Ø-gruppe Doggerland, som ligger i Nordsøen mellem Danmark of Storbritannien. Jeg er ikke helt oppe at ringe over denne her, men jeg er alligevel åben for at læse videre i serien når næste bog kommer. Jeg har nemlig et lille håb om, at persongalleriet bliver stærkere med tiden – det er jo særligt dette som er bærende for de gode krimiserier.

Og det halter altså lidt i denne her. Bipersonerne er egentlig rigtig fint beskrevne og jeg fik en klar og tydelig fornemmelse af hvem de hver især er, men denne følelse fik jeg desværre ikke i forhold til vores hovedperson Karen. Hun virker egentlig mest af alt lidt anonym. Der er dog noget forfriskende originalt ved hende som jeg faktisk godt kan lide: at hun er en singlekvinde i slutningen af 40’erne og ikke en brysk midaldrende mand eller en ung singlekvinde, som er selvvalgt alene fordi hun ikke gider andre mennesker. Karen er dog på nogle punkter ikke så original: hun har nemlig nogle traumer bag sig, som der langsomt åbnes op for, ligesom vi kender ved mange af de hovedpersoner vi møder i krimiserier. Men jeg kan egentlig godt lide de karakterer som er lidt ødelagte indeni og som alligevel formår at kæmpe sig videre og Karen er helt sikkert sådan en type. Jeg havde bare svært ved at forstå hvem hun egentlig er. Har hun ikke nogle små særheder? Nogle mærkelige vaner? Noget der gør hende speciel (udover hendes traume selvfølgelig)? Det kan sagtens være hun ikke har det og at hun bare er en helt normal kvinde, men det fanger bare ikke rigtig mig. Jeg elsker karakterer med små særheder og jeg håber at vi vil opdage at hun har lidt af disse i de fremtidige bøger – for lige nu tror jeg altså hun er en karakter som jeg hurtigt vil komme til at glemme igen.

Spændingsmæssigt synes jeg egentlig bogen starter rigtig fint ud, men halvvejs begyndte jeg at kede mig en anelse og følte lidt at det hele gik for langsomt, men så stiger den i tempoet igen i slutningen. Det er helt klart fint at vi virkelig kommer i dybden med opklaringen, da det er med til at skabe en vis følelse af troværdighed, men det er jo altså en krimi og derfor også skrevet for at underholde læseren og jeg følte mig bare ikke fanget og underholdt hele vejen igennem. Og det ene udelukker jo ikke det andet – det har jeg da erfaret fra flere tidligere krimier. Plottet synes jeg dog var fedt og der er også et vildt plottwist i slutningen, som jeg i hvert fald ikke havde forudset.

Jeg elskede dog den fiktive ø, hvor historien finder sted. Miljøbeskrivelserne her er virkelig fine og troværdige. Jeg troede virkelig på at dette her var en ægte ø, velvidende at det ikke er. Den lille landsbystemning med al sin sladder er simpelthen fantastisk og jeg er jo bare en sucker for bøger der foregår i disse samfund. Måske er det fordi jeg selv er opvokset i en lille by og derfor virkelig kan relatere til livet der.

Alt i alt synes jeg at Fejltrin er en nogenlunde krimi, som dog ikke har meget at byde på udover det sædvanlige, hvis man ser bort fra de skarpe miljøbeskrivelser og det gode plot. Jeg savnede simpelthen noget ved vores hovedperson og dét at jeg faktisk kedede mig lidt i bogen gør også at jeg ikke vil give den mere end tre stjerner. Det er dog en nogenlunde start på en ny serie og den har mange forudsætninger for at kunne blive helt god – jeg påtænker derfor også at læse den anden bog når den kommer i håb om, at den vil give vores hovedperson lidt mere personlighed.

3 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget People’s Press, februar 2020

Antal sider: 484

Oversat til dansk ved Line Zahll og Marie Y. Karlsen