Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Det danske og særdeles velhavende par, Jeanette og Klavs, har inviteret deres børn til at fejre jul med dem på deres helt egen private ø i Caribien. Men en storm er på vej – både i overført betydning og i vejrmæssig betydning, og den truer med et ødelægge julehyggen. Midt i det hele går det også op for dem, at de ikke er alene på deres ellers øde ø …

Min anmeldelse 

Tabu blev af forfatteren beskrevet som en julekrimi. Og det kan måske virke lidt underligt, at give sig til at læse en julekrimi i marts måned, men jeg besluttede mig altså for bare at gøre det alligevel. Og det kan du også roligt gøre, hvis bogen lyder som noget for mig, for der er altså ikke meget julestemning over denne her bog. Det er faktisk bare en roman der tilfældigvis foregår henover julen.

Historien er skrevet i datid med personalfortælleren hvor vi skiftevis følger vores hovedpersoner. Det er egentlig en interessant lille flok mennesker og man fornemmer fint de underliggende spændinger der er imellem dem. Desværre fandt jeg karaktererne lidt karikerede og jeg følte aldrig, at jeg rigtig kom under huden på nogen af dem.
Der er den midaldrende kvinde Jeanette, som savner sin ungdom og er ked af at blive ældre. Hun lever af sin mands penge og skænker det ikke en tanke, hvordan han dog får alle de penge, som giver dem råd til et ret vildt luksusliv. Hun ønsker bare at bevare en god stemning og skøjter derfor gerne let henover alle problemer og prøver at lukke alle svære samtaler ned.
Der er Klavs, Jeanettes mand. En rig mand, som elsker fugle og er skuffet over sin søn, som ikke lever op til de forventninger Klavs havde til ham.  Til gengæld elsker han sin datter højt, men er samtidig skuffet over at hun ikke er blevet sammen med sin ekskæreste, for ham kunne Klavs godt lide.
Birk er sønnen i familien. Han lever af at spille computerspil, er lidt rebelsk og vred på sin far og gør hvad han kan for at genere ham.
Ulrikke er datteren og nok den karakter jeg fik mindst indtryk af hvem var. Hun slægter dog lidt sin mor på og prøver også at undgå konflikter i familien. Hvad jeg mener præcis med dette, kan jeg dog ikke afsløre her, for så vil jeg afsløre for meget af plottet.  Hun har dog medbragt sin nye kæreste Adam, som umiddelbart virker som en flink og hjælpsom fyr, men han falder absolut ikke i Klavs’ smag.

Omgivelserne i bogen er rigtig fint beskrevet. Jeg følte virkelig jeg kunne se scenerne for mig og hvordan det må være på den lille ø – desværre var der også nogle ting, som skuffede mig lidt udover de lidt karikerede hovedpersoner.
Jeg kunne særligt godt have tænkt mig lidt mere uhygge. Det beskrives et par steder at der er set en fremmed mand på øen og dette kunne jo være blevet ret creepy; At være fanget på en ø under en storm med en fremmed mand, som ingen ved hvem er. Det bliver bare aldrig uhyggeligt. Flere gange tog de andre problematikker fuldstændig fokus fra, at der render en mand rundt og jeg glemte faktisk et par gange at denne eksisterede. Det ærgrede mig en smule.

De problemer der er mellem vores hovedpersoner var dog, med nogle få undtagelser, troværdige og passer fint ind i bogens titel. Der er så meget usagt mellem personerne, ting som de bare stiltiende er blevet enige om, at de ikke taler om. Det er disse ting der skaber den spænding der er mellem personerne og som gjorde at jeg havde lyst til at læse videre i bogen. Jeg var alligevel lidt nysgerrig på det drama der måske, måske ikke, ville opstå mellem karaktererne.
Herudover er sproget lettilgængeligt og flydende og dialogerne fungerer også fint. Bogen var da også hurtigt læst for mig, men jeg tror også den hurtigt bliver glemt igen.

Plottet i selve krimidelen og slutningen af historien følte jeg dog var lidt langt ude. Jeg troede ikke rigtig på det – og det er skønlitteratur og behøver derfor heller ikke være fuldstændig realistisk, men hvis man har fulgt mig længe herinde, så tror jeg også at de fleste af jer ved, at jeg alligevel gerne vil føle at jeg faktisk kan tro, bare en smule, på historien. Det er dog alligevel godt fundet på og der bliver trods alt også bundet en fin sløjfe på historien, så jeg ikke sad tilbage med en masse spørgsmål.

Tabu er den type roman jeg vil anbefale hvis du ønsker at læse en kombination af besværede familierelationer og lidt krimi, men hvor du ikke rigtig behøver forholde dig voldsomt meget til historien. Den er letfordøjelig og hurtigt læst. For mig var den okay, men intet særligt og derfor sender jeg tre stjerner afsted.

3 ud af 6 stjerner

Udgivet på forlaget 2 Feet Entertainment, 2019

Antal sider: 278