Et mikroskopisk rumvæsen kom svævende gennem universet, båret på titusindvis af stjerners solvinde, krummet sammen om sig selv og i kryptobiotisk dvale. En dag i maj 2019 blev det indfanget i jordens tyngdefelt og faldt ned på overfladen – helt konkret på maveskindet af en ung kvinde ved navn Winnie, som lå i morgensolen på Sydvestpynten på Amager. I Winnies navle fandt rumvæsenet levebetingelser, som mindede om dets fjerne hjemplanet, vågnede af sin dvale, rullede sig ud og førte sine to spidse tunger ned i huden. Frem til hendes død to måneder senere formerede disse bittesmå væsner sig på hendes hud og gjorde hende eksponentielt mere rynket og mere liderlig. Winnie blev det første offer for det der officielt blev kaldt MIWD, mite induced wrinkle disease, men som i folkemunde blot blev kaldt “rynkekneppesygen.”

“Rynkekneppesygen” er nok en af de mest bizarre bøger jeg har læst til dato – dette havde jeg egentlig allerede forudset det ville blive, da jeg læste bagsideteksten.

Jeg har ikke læst noget af forfatteren før, men jeg er meget imponeret over hans skrivestil. Adolphsen skriver meget detaljeret – selv små ting som personerne gør i bogen bliver beskrevet i detaljer; lige fra hvordan Winnie laver sin te, hvordan hendes kæreste bygger og udtænker nye små maskiner og hvordan det lille rumvæsen lever, opstår og formerer sig. Det gav en klar fornemmelse af hvem personerne var og selvom tanken om sygdommen er så bizar gav det alligevel bogen en form for autencitet – måske kombineret med at det først sker ude i den nære fremtid og forfatterens realistiske beskrivelse af hvordan hele det danske system arbejder sammen om at komme sygdommen til livs.
Detaljeret som Adolphsen er, er der også mange videnskabelige ord, som måske vil genere nogle læsere. Jeg synes dog det var fedt at han gik så meget ned i detaljen og gjorde de små rumvæsener lidt mere realistiske og på trods af alle disse ord var læsningen flydende og bogen var hurtigt læst.

Adolphsens måde at detaljere sine beskrivelser viser sig også i sexscenerne, som der er rigtig mange af. Man følger de smittede tæt og er med når deres liderlighed tiltager og ender med at kontrollere dem fuldstændigt. Mange af scenerne er præget af fuldstændig hæmningsløshed og er på mange måder virkelig langt ude og grænseoverskridende og det skal man lige forberede sig selv på, hvis man vil læse “Rynkekneppesygen”. Jeg oplevede på et tidspunkt at jeg nærmest fik nok af al den sex og følte at det hele lidt kørte i tomgang – jeg havde efterhånden forstået hvad sygdommen gjorde ved de smittede og det trækker lidt ned.

Der var en vis spænding i bogen da det var interessant at følge hvordan helt almindelige mennesker med helt almindelig libido pludselig blev nærmest ulækkert hæmningsløse og en spænding om hvorvidt der blev fundet en kur eller om man fik udryddet sygdommen på anden måde.

Slutningen overraskede mig dog – men på skuffende vis. Jeg vil ikke spoile men blot sige at jeg udmærket forstår hvad symbolikken i slutningen kunne være, men jeg havde på en eller anden måde håbet på noget mere realistisk – utroligt nok, når det jo ikke er en særlig realistisk bog.

Jeg vælger at give 4 stjerner for god og anderledes underholdning og en interessant og detaljeret skrivestil.

Udgivet af forlaget Gyldendal, 2017

Antal sider: 246