Anmeldereksemplar fra: Forlaget Hr. Ferdinand. Min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Clara Morrow har lige haft sin første soloudstilling med fernisering og efterfølgende fest. Dagen efter festen er stemningen dog ikke længere så god. Midt i mellem hendes smukke blomster ligger der nemlig et lig af en kvinde.
Gamache kommer til byen Three Pines for at opklare sagen. Det viser sig endnu engang, at selvom byen umiddelbart virker hyggelig og idyllisk er den også fyldt med mørke hemmeligheder.

Min anmeldelse 

Dette er syvende bog i serien om den sympatiske kriminalkommissær Armand Gamache og beboerne i den lille fiktive canadiske by Three Pines. Bøgerne kan læses selvstændigt hvis man absolut insisterer, men jeg vil dog anbefale at man læser dem i kronologisk rækkefølge, da der er flere gange er hentydninger til episoder i tidligere bøger – og så er dette også en krimiserie, som i høj grad er karakterbåren og de bliver altså bare bedre når man kan følge med i karakterernes udvikling fra begyndelsen. De tidligere bøger i serien er (i kronologisk rækkefølge):

  1. Mørkt motiv
  2. Nådestødet
  3. Døden i april
  4. Mordet på Manoir Bellechasse
  5. Den barske sandhed
  6. Begrav dine døde

Som det ofte er tilfældet med serier er nogle af bøgerne bedre end andre. Den sidste bog skuffede mig lidt. Jeg følte den ville for meget på én gang og jeg havde lidt svært ved helt at investere mig i de tre spor den kørte i. Med Hvad øjet ser er Louise Penny dog tilbage i topform. Jeg synes faktisk det er én af de bedste bøger i serien.

Historien er fortalt i datid med personalfortælleren hvor vi skiftevis følger forskellige personer i bogen. De mest centrale karakterer i denne er dog Gamache, hans kollega Beauvoir og Clara.
Clara er kunstner og har lige haft sin første soloudstilling. En drøm hun har haft i mange år og som hun også har arbejdet hårdt for. Hun bor med sin mangeårige mand Peter, som også er kunstner. Der er dog en del spændinger mellem dem heri, da det er svært for Peter at hans hustru nu er i spotlightet i stedet for ham, som ellers har været det i flere år. Det er en interessant udvikling at følge og det er fint skildret med de ambivalente følelser der er mellem dem, som jeg kan forestille mig også ville være tilfældet i den virkelige verden. Clara er dog som hun plejer trods sin pludselige succes: omsorgsfuld, sjusket og favnende.
Gamache er også som vi kender ham. Yderst intelligent, sympatisk, rolig og en fremragende kommunikator, hvilket nok er noget af dét der er med til at gøre ham til en så dygtig kriminalkommisær. Jeg har sagt det før: Jeg elsker Gamache. Det er så skønt med en kriminalroman hvor hovedpersonen ikke har et voldsomt kaotisk privatliv. Gamache er godt gift og har en dejlig familie. Selvfølgelig har han også problemer. Intet liv er perfekt og rosenrødt. Det er dog netop det der er med til at gøre ham til en så troværdig karakter.
Beauvoir, vicekriminalkommisæren og en tæt ven til Gamache er én af de karakterer som virkelig har gennemgået en udvikling gennem bøgerne. Og er du i tvivl om du vil læse dem alle, så er han virkelig et godt argument for at gøre det. Han er nemlig gået fra at være en karakter som faktisk irriterede mig en del til at jeg nu holder helt af ham. I starten var han en lidt brysk og anonym karakter, men for hver bog lærer vi ham bedre og bedre at kende. I denne bog får vi særligt hans sårbare sider at se og det er altså klædeligt. Det gør ham til en mere nuanceret karakter.
Udover de tre centrale karakterer får vi også et gensyn med de andre kendte karakterer fra Three Pines samtidig med at vi stifter bekendtskab med nye karakterer, ligesom vi plejer. Der er nogle bipersoner heri som primært har betydning for plottet, men som alle er ligeså levende portrætteret som de karakterer vi allerede kender.
Samspillet mellem karaktererne er stærkt og dialogerne er fine.

Udover persongalleriet er noget af dét jeg er gladest for ved disse bøger miljøbeskrivelserne – særligt når bogen foregår i Three Pines. Jeg elsker simpelthen den fine lille by. Omgivelserne og stemningen i scenerne er beskrevet på en måde, så det nærmest føles som om man selv er fysisk til stede. Det gør læsningen levende og det føles næsten som at komme hjem, når man læser en ny historie i serien. Det er altså noget af det dejlige ved serier som denne.

Plottet i Hvad øjet ser er et af de bedre i serien. Det er både overraskende og fyldt med mystik fra start til slut. Dette kombineret med de levende karakterer og miljøbeskrivelser samt et flydende sprog var medvirkende til at jeg var fuldt fokuseret og investeret i historien fra start til slut og siderne nærmest vendte sig selv.

Jeg vil anbefale Hvad øjet ser til læsere der i forvejen er glade for Louise Pennys Three Pines– univers. Det er en fin krimi om kærlighed, kunst, misundelse, had og alkoholafhængighed. Særligt sidstnævnte tema var jeg glad for at se i en krimi fordi det faktisk er skildret rigtig fint og troværdigt. Jeg elsker når populærgenrer tager nogle af de mere tabubelagte emner op når forfatteren har taget sig tid til at researche om emnet, som det virker til at hun har gjort her. Det kan, måske for nogen, være med til at nuancere begrebet lidt. Jeg går ikke mere i dybden med det her, men jeg kunne simpelthen ikke  undlade at knytte en kommentar til det (man er vel psykiatrisk sygeplejerske).
Hvis man endnu ikke har stiftet bekendtskab med bøgerne kan de anbefales til læsere der elsker krimiserier som eksempelvis dem om Ruth Galloway af Elly Griffiths.  Det er egentlig meget forskellige serier, men de har det tilfælles at de har nogle stærke karakterer og miljøbeskrivelser.

 

5 ud af 6 stjerner

 

Udgivet i januar 2021

Antal sider: 440