Reklame, da dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Hr. Ferdinand, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Det er juletid i Three Pines og sneen dækker smukt den lille landsby. Det er dog ikke alt der ånder fred og idyl i den lille by. Ved et sportsstævne anden juledag høres pludselig lyden af et kvindeskrig. Kvinden er blevet dræbt – midt under stævnet. Men tilsyneladende er der ingen vidner har der set noget mistænkeligt. Og der er umiddelbart heller ingen spor.
Politikommisær Armand Gamaches sættes på sagen og han begynder en grundig efterforskning, som viser at den døde kvindes liv var fyldt med både fjender og hemmeligheder.
Nådestødet er anden bog i serien om Armand Gamache.

Min anmeldelse 

Jeg var helt vild med den første bog serien om den kære politikommisær Gamache og derfor måtte jeg også hurtigt igang med fortsættelsen. Jeg kunne simpelthen ikke vente mere. Det her er den type krimiserie, hvor der allerede fra første bog bliver skabt et helt særligt univers som man bare gerne vil være en del af. Jeg elskede universet i første bog og nu, efter at have læst anden bog, elsker jeg det faktisk endnu mere og jeg venter allerede med længsel på at den tredje bog bliver udgivet på dansk. Hvis du absolut insisterer kan du godt læse denne bog uden at have læst den første, men med serier vil jeg altid anbefale man starter med den første bog, da det netop er persongalleriet der er de bærende elementer i disse krimier

Det der er helt særligt ved denne bog er uden tvivl persongalleriet. For mig er det faktisk det vigtigste i serier. Plottet har selvfølgelig også betydning, men det er de personlige historier og hovedpersonernes udvikling, vi skal følge fra bog til bog og derfor betyder det også alverden, at det rent faktisk er nogle karakterer jeg har lyst til at lære bedre at kende – og det har jeg altså med Gamache og beboerne i Three Pines.
Gamache er som vi lærte ham at kende i den første bog: en grundig og intelligent mand, som er dygtig til sit arbejde og godt gift med en hustru som støtter ham i arbejdet – og jeg må endnu engang sige at det er helt forfriskende med en kriminalkommisær som hviler så godt i sig selv som Gamache gør og ikke er fuldstændig ødelagt indeni og hvor hans private liv ikke ligger i ruiner. Jeg fornemmede dog i første bog, at vi måske ville se at han dog havde lidt problemer – og det bliver der også åbnet lidt mere op for her. Men andet ville også undre mig. Man går ikke igennem et så langt liv i politiet uden at have haft nogle som helst problemer, som har sat spor i én. Det er kun troværdigt. Det er jo trods alt ikke et eventyr hvor politikommisæren levede lykkeligt fra vugge til grav. Han er dog en virkelig skøn karakter. Han erkender sine egne fejl, arbejder grundigt, bekymrer sig for sine medmennesker og har en oprigtig interesse i at opklare de mord han kommer ud til, for den dødes skyld og for de efterladtes – Uanset hvem der er død. Om det er en hjemløs eller en sød gammel dame. Han er respektfuld og det er et flot karaktertræk.
Vi får også et gensyn med flere af de skønne mennesker fra Three Pines: Clara, som stadig drømmer om at slå igennem som kunstner og som er ved at komme sig over tabet af sin nære veninde, som blev dræbt i den første bog og som prøver at se det bedste i alle mennesker. Den ældre kvinde og digter Ruth med den skarpe tunge, Gabri og Olivier som ejer den lokale Bed & Breakfast, den kærlige og lidt excentriske Myrna, som droppede livet som psykolog og istedet slog sig ned i Three Pines og startede deres lokale boghandel – og alle de andre. Der er dog også kommet en ny kvinde til byen med sin lille familie – en kvinde som ødelægger den ellers idylliske stemning. Hende vil jeg dog ikke gå så meget i dybden med, da hun virkelig skal opleves og jeg ikke ønsker at spoile noget fra historien.

Endnu engang vil jeg også påpege de fantastiske miljøbeskrivelser. Det er så levende beskrevet, at jeg nærmest følte jeg var en del af den lille by. Jeg kunne se de flotte snedækkende landskaber for mig, mærke den stemning der er i de forskellige scener og blev faktisk helt i julestemning i starten af bogen, selvom solen skinner udenfor og vi er midt i april. Jeg er virkelig imponeret over forfatterens evne til at skabe et så levende miljø.

Spændingsniveauet i Nådestødet oplevede jeg faktisk som lidt højere end i den første, Mørkt motiv. Jeg tror dog at det primært skyldes at vi nu er præsenteret for personerne og ikke har brug for så lange introduktioner til dem. Læsningen flød simpelthen bare for mig og jeg var fuldstændig opslugt fra start til slut. Plottet holder også hele vejen. Jeg havde dog ret hurtigt regnet det overordnede plot ud, men der var små nuancer i det som jeg ikke selv havde gættet mig frem til og derfor blev jeg også lidt overrasket hen mod slutningen. Der blev også bundet en fin sløjfe på hele historien og jeg sad ikke med en masse ubesvarede spørgsmål i forhold til plottet eller en følelse af, at det var for langt ude. Jeg troede faktisk på det (velvidende at det er skønlitteratur selvfølgelig).

Jeg vil anbefale Nådestødet til læsere der kunne lide den første bog i serien eller til læsere som leder efter en ny hyggelig krimiserie de kan gå igang og som også elsker krimier med et alsidigt og skønt persongalleri, et godt plot og hvor tempoet er tilpas højt, men hvor man ikke lige er til de allermest actionprægede krimier. Jeg elskede den i hvert fald og jeg glæder mig så meget til næste bog!

5 ud af 6 stjerner

 

 

Udgivet på forlaget Hr. Ferdinand (En del af Politikens Forlag) marts 2020

Antal sider: 387

Oversat til dansk ved Helena Brennum