Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Gads Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Fra bagsideteksten:
Det er halloween i den lille by King’s Lynn, og Ruth Galloway skal deltage i en særpræget begivenhed på det lokale museum – åbningen af en kiste, der indeholder de jordiske rester af en biskop fra middelalderen. Men ved sin ankomst finder Ruth liget af museets kurator ved siden af kisten.
Kort efter bliver museets velhavende ejer også fundet død. Vicekriminalkommissær Nelson bliver hidkaldt for at undersøge dødsfaldene, og da det viser sig, at museet har modtaget anonyme trusselsbreve, tager sagen en uhyggelig drejning, ikke mindst da Nelson bliver ramt af en mystisk sygdom, som ifølge Ruths ven Cathbad har forbindelse til åndeverdenen og den forbandelse, der fra gammel tid har hvilet over biskoppens kiste.
Som enlig mor er Ruth i forvejen presset, og presset bliver ikke mindre, efterhånden som alle omkring hende involveres i den stadig mere mystiske sag … 

Min anmeldelse 

Døden på museet er fjerde bog i serien om arkæologen Ruth Galloway. Jeg blev vild med serien allerede fra den første bog og har siden glædet mig hver gang der er blevet udgivet en ny. Jeg havde særligt glædet mig til denne her, da den foregående bog sluttede med noget af en cliffhanger! De tidligere bøger i serien er: Pigen under jorden, Løgnens hus og Huset på klippen. 

Det som jeg hele tiden har ment stod stærkest i Griffiths bøger er det fantastiske persongalleri. Jeg elsker bogserier, da vi her får en god mulighed for at komme helt tæt på vores personer og følge deres udvikling.
Ruth arbejder fortsat som arkæolog. Hun er stadig lidt kikset, er glad for sin lille men nære kerne af mennesker i sit liv og så bor hun fortsat ret øde på Saltmarsken. Hun er efterhånden ved at vænne sig til rollen som enlig mor, omend det giver nogle udfordringer i hverdagen.
Nelson bor stadig med sin hustru Michelle. For ham er der sket nogle store omvæltninger i livet, som også får betydning for Ruth. Hvilke vil jeg ikke komme nærmere ind på, det må man selv læse sig til. I den sidste bog fik vi et godt indblik i hans mere sårbare sider og disse sider ser vi fortsat også lidt til i denne, omend han igen har fået lidt mere af den bryske facade på, som er så kendetegnene for ham.
Jeg har efterhånden tilgivet Ruth og Nelson for det der skete i én af de tidligere bøger – jeg er trods alt sjældent sur på mine venner ret længe ad gangen og jeg mener at de fleste bør have en chance for at rette op på sine fejl – jeg er jo bestemt heller ikke ufejlbarlig selv. Og nu tænker du måske “skrev hun lige venner? Sidestillede hun Nelson og Ruth med sine venner”? Og ja, det gjorde jeg faktisk lidt. For jeg føler efterhånden at jeg kender dem så godt og det er et glædeligt gensyn hver gang jeg åbner en bog med dem som hovedpersoner – og jeg tror de fleste bogelskere kender denne følelse.
Herudover får vi også et gensyn med den lidt skæve karakter Cathbad, Nelsons kollegaer, Ruths chef og veninde og så er det også et overraskende og glædeligt gensyn med en anden person fra de tidligere bøger (Jeg vil dog ikke spoile, så jeg nævner ikke hvem, men jeg blev glad da vedkommende dukkede op). Samspillet mellem alle karaktererne er knivskarpt og jeg kunne nærmest selv mærke de følelser som vores karakterer står med i bogen.

Spændingsniveauet i bogen er generelt højt, men ikke på den overdrevne actionprægede måde. Men der sker hele tiden ting, som gjorde at jeg konstant havde lyst til at læse videre. Hen mod slutningen stiger spændingen dog en anelse og der opstår lidt mere action der, præcis som vi kender det i de klassiske krimier. Spændingsniveauet kombineret med en spændende historie samt et levende og flydende sprog bevirkede at bogen var hurtigt læst og at jeg var godt underholdt hele vejen igennem.  Plottet i bogen er også interessant og jeg havde ikke gennemskuet det før hele sandheden blev åbenbaret for mig.

Jeg vil anbefale Døden på museet til læsere der også er vilde med serien om Ruth Galloway. Hvis ikke man har læst de andre bøger i serien endnu vil jeg anbefale den til alle krimilæsere som også elsker de karakterbårne krimier, der samtidig byder på spændende kriminalhistorier.  Elly Griffiths har virkelig skabt nogle krimier med både varme, indlevelse, humor og alvor. Jeg venter allerede i spænding på den næste i serien!

5 ud af 6 stjerner 329

Udgivet på Gads Forlag, marts 2019

Antal sider:

Oversat til dansk ved Lærke Pade