Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar for forlaget People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

På en regnfuld søndag i februar henrettes to mænd med maskinpistol i en bil på Slotsholmen i København. Drabsvåbnets fortid leder efterforskningen mod rockermiljøet, og politiassistent Lars Winkler får pludselig rigeligt at se til.
Journalisten Louise er rejst til Vietnam for at opspore sin biologiske mor. Her hører hun om et dansk firma med patent på en ny – og ikke helt uskadelig – rissort. Da Louises meddeler bliver skudt, flygter hun tilbage til Danmark. Og kommer hjem til en lejlighed, hvor der har været indbrud. Det er ikke længere kun politiet, der leder efter hende.
I “De døde og de ufødte” står opklaringen af dobbeltdrabet på Slotsholmen i stampe, hvilket får politiet til at rette opmærksomheden mod ofrenes fortid. Et uopklaret mord på en ung kvinde fra 1980’erne kaster endnu et røgslør over den makabre sag, og Lars må bruge al sin snilde i forsøget på at nå til bunds i en sump af pengebegær og organiseret kriminalitet, der har tråde ind i politiske kredse og involverer samfundets øverste lag.

“De døde og de ufødte” er femte selvstændige bind i Jakob Melanders spændende krimiserie om politiassistent Lars Winkler. Bogen kan fint læses uden at have læst de andre i serien.  Det har jeg selv gjort og dette er således mit første møde med forfatteren Jakob Melander – og sikke et møde!

Melander er tydeligvis en mester i detaljens kunst og efterlader læseren med en følelse af at have læst en særdeles velkomponeret krimi. Han formår at give detaljerede beskrivelser af både omgivelser, miljø, følelser, forbrydelser og personer, men uden at det tager overhånd og trætter læseren. Forfatterens detaljerede beskrivelser bidrog til at scenerne og begivenhederne stod tydeligt for mig og næsten kørte forbi som en film for mit indre blik.

De personer vi møder i “De døde og de ufødte” er allesammen meget interessante. Særligt hovedpersonen Lars Winkler stod stærkt. Der bliver både beskrevet hans gode sider, hvor man ser at han er en god far, kollega og politimand og hans dårlige sider hvor han på nogle punkter er lidt af en idiot. Vi kommer også godt ind bag hans følelser og det er tydeligt at han både har en hård og arbejdsom side og en blødere, mere sentimental side. Han har generelt mange helt almindelige menneskelige karaktertræk og netop derfor fremstår han både troværdig og sympatisk og jeg blev hurtigt glad for ham. De øvrige karakterer vi møder var generelt også meget troværdige – nogle dog mere sympatiske end andre, men dette er jeg ikke i tvivl om er helt bevidst. Som et eksempel møder vi kortvarigt Lars Winklers ekskone, men forfatterens måde at beskrive hende på var nok til at få mig til at rulle med øjnene af hende og blive lidt irriteret på hende – og dette understreger blot hvor god forfatteren er til at beskrive og skabe sine karakterer.

I “De døde og de ufødte” kører der flere sideløbende historier, hvilket var med til at øge spændingsniveauet. Vi følger opklaringen af dobbeltdrabet tæt, samtidig med at vi får lov til at være en del af Lars Winklers privatliv og de personlige problemer han oplever. Herudover kører en sideløbende historie med journalisten Louises søgen på sandheder. Selvom vi følger flere historier blev jeg på intet tidspunkt forvirret, men oplevede hele tiden at have lyst til at læse videre, fordi jeg var nysgerrig på hvad der skete med de forskellige ting og om det hele på en eller anden måde viste sig at have en sammenhæng.

“De døde og de ufødte”er én af de bøger som fanger læseren allerede fra prologen og formår at holde læseren fast til sidste side er læst. Det er en krimi der er fyldt med spænding, men hvor man alligevel kan følge med og ikke har en fornemmelse af at det hele gik lidt for stærkt.  Der er flere små plottwists i bogen og jeg må sige at jeg ikke selv havde regnet plottet ud før det blev serveret for mig.

Det kan godt være at dette var mit første møde med Jakob Melander – men det er så afgjort ikke det sidste og jeg skal helt sikkert have læst de første fire bøger i serien nu.

“De døde og de ufødte” er et mustread til krimilæsere der sætter pris på detaljer, troværdige karakterer samt et godt og overraskende plot. Jeg har absolut intet at sætte en finger på og giver derfor fuld topkarakter. Jeg har bare et lille tip til læsningen: Lad være med at gå igang før alt praktisk er ordnet, for du får ikke lyst til at lægge den fra dig igen før den er slut.

6 ud af 6 stjerner.

 

Udgivet af forlaget People’s Press, marts 2018

Antal sider: 441