Anmeldereksemplar fra: Forlaget Alhambra. Min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Elizabeth Richmond er stille og ordentlig. Hun nærer ingen stærke følelser for noget. Hverken sit kedelige job eller sin tante Morgen, som hun bor hos. Pludselig begynder der dog at ske opbrud i hendes ensformige liv. Hun modtager anonyme trusselsbreve og der er hændelser i hendes liv, som hun pludselig ikke kan huske og redegøre for. Hun kommer i behandling hos psykiateren Dr. Wright og her bliver det hurtigt klart, at der er mere end én personlighed på spil i Elizabeths krop…

Min anmeldelse 

Selvom det efterhånden er nogle år siden Shirley Jacksons bøger blev udgivet i forfatterens hjemland, USA, er det først indenfor de seneste år, at hendes bøger endelig blev oversat til dansk. De to første bøger der blev udgivet på dansk var de gotiske romaner Vi har altid boet på slottet og Mørket i Hill House (Som Netflix-serien The haunting of Hill House er baseret på). Hvis du klikker på titlerne, kan du i øvrigt læse mine anmeldelser af de bøger. Hvis ikke du gider klikke derind kan jeg afsløre her, at jeg elskede dem begge. Derfor var mine forventninger til Fuglereden også ret høje – de blev dog desværre ikke helt indfriet. Jeg savnede simpelthen den mørke og dystre stemning som var gennemgående i de forrige bøger. Stemningen i Fuglereden er lidt mere let og til tider nærmest tragikomisk.

Historien er fortalt med skiftevis personalfortælleren hvor vi følger hovedpersonen Elizabeth og hendes tante Morgen og jeg-fortælleren hvor vi følger Dr. Wrights’ beskrivelser af, sit forsøg på at helbrede Elizabeth.
Selvom jeg plejer at knytte lidt kommentarer til persongalleriet i mine anmeldelser, vil jeg undlade det her, da en stor del af denne læseoplevelse netop er, at man langsomt lærer de forskellige karakterer at kende. Særligt Elizabeth, som jo bærer på flere personligheder. Dem skal man altså have lov til fuldt ud selv at stifte bekendtskab med.

Generelt var Fuglereden lidt en særpræget læseoplevelse for mig. Jeg kunne på den ene side godt lide tragikomikken, plottet og de forskellige temaer historien tager op.  I starten var jeg også fuldstændig suget ind i fortællingen og siderne vendte nærmest sig selv, men halvvejs i bogen tabte historien mig lidt. Jeg havde svært ved at holde fokus og hen mod slutningen begyndte jeg faktisk at kede mig en anelse. Det viste sig dog også at være sådan en fortælling der, fuldstændig ligesom med Vi har altid boet på slottet, voksede lidt hos mig efter jeg lige fik reflekteret lidt over den efter endt læsning – så den slap mig altså ikke helt, trods en lille smule kedsomhed undervejs.

Historien er oprindeligt skrevet i 1956, men er oversat til dansk i  2020. Den er dog ikke skrevet i et moderne sprog og det er tydeligt at oversætteren har haft respekt for og været tro mod den tid den er skrevet i, samtidig med at den er skrevet i et lettilgængeligt og flydende sprog.

Jeg vil anbefale Fuglereden til læsere der ønsker at læse en roman om bl.a. psykisk lidelse, identitet og familierelationer- og dynamikker. Jeg vil ikke sige at læsere der elskede de to foregående danske oversættelser af forfatteren nødvendigvis vil elske denne også, da den adskiller sig en del fra de andre – men hvis man ønsker at se hvad Shirley Jackson også havde at byde på, så er den absolut værd at give sig i kast med.

Jeg giver bogen 4 ud af 6 stjerner, for den er trods alt noget udover det ordinære og der skal ikke herske nogen tvivl om, at Shirley Jackson altså havde et eller andet særligt talent, for at skabe nogle romaner der vokser ud over selve historien – i hvert fald for mig, da jeg endnu engang måtte erkende at bogen fyldte noget i min bevidsthed og satte gang i mine tanker efter endt læsning og herved gav historien en lille ekstra dimension. Og med den læsehastighed jeg har, hvor jeg hurtigt er videre til en ny roman, er det bare ikke voldsomt ofte at det rent faktisk sker.

4 ud af 6 stjerner

 

Udgivet november 2020

Antal sider: 408

Oversat til dansk af Rebekka Hjelholt Svendsen