Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget Alhambra, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.
Om bogen
Fra bagsideteksten:
Fire søgende sjæle flytter ind i det forladte Hill House, der står stolt og uligevægtigt mellem sine bakker. Dag for dag strammer huset sit greb om dem. Det smækker med dørene, hvisker i natten og rækker ud efter dem med sit mørke. Måske bør de alle bryde op, før det er for sent. Men Hill House er ved at samle sine kræfter, og det har ikke i sinde at slippe gæsterne så let.
Min anmeldelse
Måske har du hørt om Netflix-serien The haunting of Hill House? Dette her er bogen bag den populære serie – og hvis du er til gysergenren, så kan jeg allerede nu afsløre at jeg absolut vil anbefale dig at hive denne bog ned fra hylden. Sidste år læste jeg Vi har altid boet på slottet af Shirley Jackson og selvom jeg er vild med både den og denne her, så var mine læseoplevelser af dem faktisk meget forskellige. Vi har altid boet på slottet var ikke den vildeste oplevelse mens jeg læste den, men bagefter voksede historien så underligt på mig – Mørket i Hill House var derimod en bog som holdt mig fanget hele historien igennem og som også stadig sidder i mig nu hvor jeg er færdig.
Persongalleriet er meget overskueligt. Vi møder de fire personer, som sammen opholder sig i Hill House og kun enkelte bipersoner. Af de menneskelige karakterer er den ensomme Eleanor vores hovedperson – men den virkelige hovedperson i denne bog er faktisk ikke noget menneske. Nej, det er et dystert, mørkt hus: nemlig Hill House. Og det lyder måske lidt mærkeligt at et hus kan være en hovedperson, men hvis du læser den, vil du uden tvivl forstå hvad jeg mener. Det er huset der skaber stemningen, det er huset der skaber konflikter, det er huset der får følelserne frem i personerne. Og det er virkelig vildt at følge den udvikling der foregår i vores personer efterhånden som Hill House overtager dem mere og mere – særligt Eleanor.
Jackson formår virkelig at skabe nogle vilde stemninger, som jeg som læser selv kunne mærke. Jeg mærkede kulden, angsten og den underliggende følelse af, at noget ondt ville ske. Jeg følte mig virkelig som en del af fortællingen mens den stod på, og den overtog mig langsomt, ligesom Hill House langsomt overtager beboernes sind. Jeg måtte faktisk lægge bogen fra mig en nat, hvor jeg var alene hjemme, fordi jeg var nået til et ret uhyggeligt sted – og det er altså sjældent jeg er nødt til at lægge bøger fra mig. Jeg var måske særlig modtagelig for uhyggen lige her omkring Halloween-tid, hvor jeg læste bogen, det skal jeg ikke kunne sige, men en vild læseoplevelse, det var det nu altså.
Selvom historien oprindeligt er skrevet i 1959 så er sproget altså ikke gammeldags og kedeligt. Det er faktisk meget levende, men selvfølgelig bærer dialogerne præg af tiden, hvilket jeg kun synes er en fordel. Det gør oversættelsen tro mod den originale historie.
Jeg vil anbefale Mørket i Hill House til gyserfans, som også elsker de historier hvor uhyggen langsomt kommer snigende og nærmest får et psykologisk gyser præg. Det her er virkelig en vild bog, på sin egen stilfærdige og uhyggelige måde. Udover at være et godt gys så er det også en fin fortælling om identitet, om at høre til, om afsavn, ensomhed og kærlighed. I min optik er denne bog noget ganske særligt og jeg fornemmer at det ikke er en bog, som slipper sit tag i mig lige med det samme, på trods af, at sidste side for længst er vendt.
6 ud af 6 stjerner
Udgivet på forlaget Alhambra, oktober 2019
Antal sider: 311
Oversat til dansk af Rebekka Hjelholt Svendsen
Seneste kommentarer