Anmeldereksemplar fra forlaget People’s. Min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Advokaten Maja og hendes bror Mark er på hver sin måde på dybt vand: de skal nemlig finde deres roller i deres nye liv som forældre. Maja er nybagt mor for en lille baby, hvor Mark er ny i farrollen til en teenager.
De er dog begge præget lidt af usikkerheder som følge af deres opvækst, hvor deres far valgte dem fra. Har de mon arvet hans manglende forældreegenskaber?
Majas bonusdatter Nathalie har haft et opgør med sin bedste veninde, som ender med at skabe mere rod og afmagt i Nathalies liv end det hun i forvejen kæmpede med.
Mona er stadig en romantisk drømmer, som nu har fået en kæreste. Men han er måske ikke helt så romantisk som Mona havde håbet på.
Hos enken Agathe ser det hele lyst ud. Hun har nemlig fundet kærligheden igen. Men kan lykken nu også vare ved?

Min anmeldelse

Hjertebånd er anden bog i Hjerteblink- serien. Jeg var ret glad for Hjerteblink, der er den første bog i serien  og glædede mig derfor også til at læse denne her. Den første bog var både varm,  rørende, spændende og gav mig Love Actually- vibes med sin opbygning. Langt hen ad vejen levede Hjertebånd da også op til mine forventninger, men der var desværre nogle småting jeg ikke fandt helt ligeså stærke heri, som i den første. Hvis ikke du har læst Hjerteblink bør du starte med den for at få mest muligt ud af romanen. Det er nemlig i høj grad en karakterbåren historie og jeg tænker, at oplevelsen af at læse denne her selvstændigt vil blive lidt flad.

Persongalleriet var jeg dog endnu engang vild med. Den er endnu engang skrevet med personalfortælleren i datid,  hvor vi skiftevis følger de forskellige personer i bogen:
Agathe, som i denne bog er noget mere mild og glad end da vi lærte hende at kende i Hjerteblink. Vi får dog hendes lidt hårde skal at se igen, da hun igen står overfor nogle private udfordringer, som er svære for hende at håndtere og acceptere.
Mark har gennemgået en stor forandring siden den sidste bog. Han er efterhånden ved at få styr på sit liv og formår at tage lidt mere ansvar – han har dog også fået en helt særlig grund til det, som viser sig at have været den helt rigtige motivation for ham. Vi ser faktisk ikke så meget til Mark i denne her bog, men det var rart at se, at det gik bedre med ham.
Maja er også et noget andet sted i sit liv. Hun er nybagt mor og kæmper for at finde ro i sin nye rolle. Hun har aldrig drømt om at få børn og hun er bekymret for, at hun måske slet ikke har dét der skal til for at kunne tage sig ordentlig af sådan et lille menneske. Gennem Maja ser vi virkelig hvordan det også kan være at være nybagt mor og jeg er glad for, at forfatteren ikke gjorde dette helt rosenrødt.
Nathalies historie rørte mig endnu engang meget. Hun har mistet sin bedste veninde grundet en konflikt mellem de to og er nu helt alene.  Man mærker tydeligt at hun nu lever i en stor ensomhed, som kun bliver værre da hun også må kæmpe mod en stor afmagt, grundet en ret alvorlig hændelse der opstår i forbindelse med de unge pigers konflikt.
Mona er stadig en drømmende romantiker, som fremstår en anelse naiv. Jeg var vild med hende i den første bog, men heri irriterede hun mig faktisk lidt. Jeg tænker det er hendes manglende realitetssans, der ikke blev portrætteret helt så charmerende heri som i den første bog. Derimod fik vi lidt flere af hendes egoistiske sider at se – men til hendes forsvar har hun jo også levet stort set alene en stor del af sit liv, hvor hendes primære selskab var kærlighedsromaner- og film og så kan man jo heller ikke forvente at hun har et stort begreb om hvordan man egentlig begår sig i virkelige relationer.
Dialogerne fandt jeg til tider lige konstruerede nok til min smag, men det var ikke i en grad så jeg ikke kunne abstrahere fra det – pånær nogle enkelte kapitler, med en forfatter til nogle kærlighedsromaner. Her tænker jeg dog det er helt bevidst at han taler som om han lever i en knaldroman. Det gjorde også at jeg ikke fandt samspillet mellem karaktererne helt så stærkt heri som i den første bog.

Jeg var glad for spændingsniveauet og de korte kapitler hvor vi jævnligt skifter scene gennem de forskellige karakterer og som alle slutter med små cliffhangers. Det gav en god dynamik og gav mig hele tiden lyst til at læse videre. Siderne vendte nærmest sig selv og det var rart at forsvinde ind i det lille univers, selvom flere af hændelserne og temaerne i bogen også er triste og hjerteskærende. Det hele endte dog med at efterlade mig med en rar og varm følelse indeni, som netop også skulle være formålet med denne bog.
Der var flere steder i bogen hvor jeg blev lidt overrasket og andre steder hvor den var meget forudsigelig. Men det er denne genre jo tit og det er også noget af det jeg elsker den for. Så længe det ikke er kedeligt trods forudsigeligheden og det var denne altså ikke.

Herudover var det nogle fine temaer bogen tager op. Jeg elsker jo som bekendt når litteratur indenfor populærkultur-genrene tager nogle af de lidt mere alvorlige emner op, så de kommer bredest muligt ud. Her kan nævnes hævnporno, moderskab, familiebånd og demens – og så er der selvfølgelig også det næsten universelle tema for en rigtig feel good-roman: kærlighed.

Jeg vil anbefale Hjertebånd, hvis man leder efter en bog der er både hyggelig og alvorlig og som kan give en behagelig følelse indeni når sidste side er læst. Hvis man elsker karakterbårne feel good-romaner synes jeg absolut man skal give Hjerteblink- serien et forsøg.

4 ud af 6 stjerner

 

Udgivet: oktober 2020

Antal sider: 329