Reklame, da dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt & Ringhof, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Det hele startede med en vandrehistorie om Skyggemanden, som Sadie og hendes veninder skræmte hinanden med. Men det blev mere end det. For dem blev det en besættelse. Da Sadie bliver gravid med en datter er hun skræmt, da de vandrehistorien siger at Skyggemanden tager døtre. Sadie er ingen anden udvej end at forlade sin datter og sin mand, da datteren Amber er helt lille. Det er den eneste måde hvorpå hun kan beskytte hende. Hun dukker dog op igen mange år efter, da hun føler det er mere sikkert. Men er det nu også det? Det virker som om skyggerne følger efter Sadie og truer med at tage Amber …

Min anmeldelse 

Skyggemanden er inspireret af den virkelige sag The Slender Man Stabbing, hvor to unge piger forsøgte at slå en tredje pige ihjel fordi den mystiske Slender Man angiveligt havde sagt de skulle. Jeg husker selv tydeligt den sag fordi den var så gruopvækkende og speciel. Herudover er bogen beskrevet som en bog fans af Stephen King og Ruth Ware vil elske. Jeg vil dog lige sige at jeg ikke mener de to overhovedet bør sammenlignes, da jeg elsker Stephen King, men kun er blevet skuffet over det jeg har læst af Ruth Ware. Desværre synes jeg også at Skyggemanden er mere i boldgade med Ruth Wares bøger end Stephen Kings, selvom selve historien havde store muligheder for at kunne være blevet både uhyggelig, tankevækkende og grum. Det er den bare ikke. Den er heller ikke decideret dårlig, men jeg havde forventet noget mere.

Historien er fortalt med personalfortælleren og skifter mellem et nutidsspor, hvor vi befinder os i 2018, og datidsspor hvor vi befinder os i fortiden og de hændelser der leder op til det der sker nu: en skabelse af en dokumentarserie om den mordsigtede unge Amber.
Der er dog ingen egentlig kronologi i skiftene mellem fortid og nutid, men de enkelte kapitler er dog angivet med et årstal ved kapitlets start, så vi som læsere kan følge med i hvor vi befinder os. Der behøver helller ikke altid være en klar kronologi for mit vedkommende, men jeg havde dog alligevel en fornemmelse af, at historien virkede en anelse rodet. Ikke forvirrende, jeg kunne sagtens følge med, men bare lidt rodet.
Persongalleriet er nogenlunde. Hverken vildt dårligt eller vildt godt. Jeg fik en fin fornemmelse af, hvem de forskellige karakterer var, men kun én fandt jeg virkelig interessant: den unge Amber.
Hun er en karakter, som jeg skiftevis afskyede og nærede sympati for. Hun har mange facetter og det var interessant at mærke mine følelser for hende ændre sig undervejs i bogen. Jeg havde virkelig en oprigtig lyst til at finde ud af, hvad der egentlig skete med hende, som ledte op til denne mordsigtelse og nu berømmelse, hvor hele verden enten kigger på hende med fascination, afsky eller begge dele.
Der var en del bipersoner som jeg fandt en anelse svage, nogle decideret ligegyldige, men de vigtige bipersoner fik jeg dog en fin fornemmelse af hvem var. Samspillet mellem dem var dog fint skildret med få undtagelser. Og så var der ganske enkelt nogle scener i bogen ifht. nogle af personernes relation som virkede komplet ligegyldige for historien og ikke bragte andet med sig end fyldstof.

Jeg var vild med prologen som var både ildevarslende og en anelse uhyggelig og som derfor også lagde en god grobund for resten af historien. Starten af bogen havde også lidt uhygge over sig, men det forsvandt efterhånden og historien blev lidt flad. Og så blev jeg altså skuffet over slutningen. Jeg havde regnet en del af plottet ud og havde forventet noget mere end det jeg fik. Jeg synes ganske enkelt ikke at slutningen levede op til den trykkede stemning som bogen havde over sig. Der var ingen forløsning eller overraskelse hos mig da det hele blev åbenbaret.
Det er en historie med et langsomt tempo, som jeg ofte synes kan noget ganske særligt i psykologiske thrillers, men som mest af alt bare gav en flad fornemmelse i denne historie, hvis man ser bort fra den gode start af bogen. Det var egentlig ikke fordi jeg kedede mig og på noget tidspunkt overvejede ikke at læse bogen færdig, det var altså bare alligevel en lidt flad fornemmelse.

Jeg vil anbefale Manden i skyggerne til læsere som søger noget let sommerlæsning, som har en smule uhygge over sig. Det er ikke en bog der kræver det vilde af sin læser eller som river voldsomt meget rundt i ens følelser og den er derfor fint til en dag på stranden eller i haven, hvor man ikke lige orker det helt vilde. For mig var den dog ikke noget særligt og jeg tænker også at den er rimelig hurtig glemt igen. Jeg føler dog ikke jeg har spildt min tid med den, for jeg var da underholdt nok til at ville læse den færdig – og ikke kun grundet min stædighed. Jeg giver den tre stjerner for en god idé, en god start og en interessant hovedperson.

3 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget Lindhardt & Ringhof, juni 2020

Antal sider: 320

Oversat til dansk ved Iben Konradi Brodersen