Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Aronsen, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf, og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Max og Pip er et stærk par. De elsker hinanden og virker nærmest for skabt for hinanden. Da deres søn bliver syg står de dog over for det vigtigste valg i deres liv; de skal beslutte sig for hvad der skal ske med deres søn og hans behandling. For første gang er oprigtigt uenige om noget. Hvad er det rigtige valg? Og hvad vil de forskellige valg have af konsekvenser i fremtiden?

Min anmeldelse 

Clare Mackintosh er kendt for sine populære thrillers. Når det er slut er dog en helt anden genre. Der er intet thrillerplot eller actionfyldte scener. Derimod er det en rørende fortælling om et forældrepars værste mareridt og er baseret på forfatterens eget liv, hvilket i sig selv er hjerteskærende. Det er dog uden tvivl også noget af det der er med til at gøre denne roman så troværdig, som den er.

Historien er fortalt i nutid med jeg-fortælleren hvor vi skiftevis følger Max og Pip, som er forældre til Dylan.
Enkelte kapitler er dog skrevet med personalfortælleren, hvor vi følger Dylans læge Leila. Normalt er jeg ikke så vild med når der ikke er konsekvent brug af fortællerform, men i denne her roman giver det god mening og derfor irriterer det mig heller ikke. Det her er Max’ og Pips historie og derfor er det også rigtigt at fortælle den med jeg-fortælleren. Leila er blot en biperson i hele historien, som dog alligevel er fin at få med indimellem, da hun viser en anden side af sagen; både i forhold til det rent medicinske, men hun viser også at læger også har følelser. At læger også kan begå fejl – og at de ikke er mere mennesker end alle os andre.
Max arbejder på kontor og er ofte udrejst. Der er dog ingen tvivl om at han elsker Pip og deres søn Dylan. Gennem Max ser man hvor hårdt det kan være ikke at være hos sin familie hele tiden når de har brug for én, men at være nødt til at arbejde i forbindelse med et langt sygdomsforløb.
Pip er ved sin søn på sygehuset konstant bortset fra om natten hvor hun sover hjemme. Gennem Pip får vi indblik i hvor hårdt det er hele tiden at være ved sin syge søn, men hvor smukt det også kan være at kunne være så tæt på ham i denne tid.
Gennem begge forældre ser vi også de følelser der opstår i et så hårdt forløb: fortrydelser fra fortiden, angst for fremtiden, sorg, vrede og bitterhed – men også taknemmelighed, for det de trods alt har. Jeg følte virkelig med Pip og Max og de fremstod begge så troværdige.

Historien foregår først på sygehuset og dernæst i en retssal, hvor en dommer skal beslutte om man skal fortsætte Dylans behandling eller udelukkende yde palliativ behandling. Inden dommen bliver læst op, ser vi mulige udfald i tiden efter det der besluttes. Vi ser hvad der vil kunne ske hvis Dylans behandling stoppes og hvis den fortsættes. Og jeg var vild med det. Det var virkelig fint lavet – og understregede bare at man i en sådan situation ikke klart kan sige hvad der vil være det rigtige at gøre og hvilke konsekvenser det vil få fremadrettet. Det er et svært valg. Næsten umuligt.

Når det er slut var en roman som fik mig til både at smile, græde lidt og som jeg mærkede dybt inde i mit hjerte. Der er dog et lille men. Og det er slutningen. Den irriterede mig lidt, samtidig med at jeg godt forstod meningen med den. Men jeg sidder alligevel en anelse uforløst tilbage. Det generer mig dog ikke så meget, at det trækker meget ned i min endelige vurdering, for det her er virkelig en fin historie.

Jeg vil anbefale Når det slutter til læsere der er til en rørende og autentisk, men alligevel skønlitterær, roman om et forældrepars værste mareridt. Det er en roman om et næsten umuligt valg. Om liv og død. En roman om hvad et værdigt liv egentlig er – og hvem der bør beslutte det. Det er den type roman, hvor sproget er flydende og historien så fængslende at siderne nærmest vender sig selv og man sidder tilbage med en følelse af taknemmelighed over det man selv har, et lille håb om, at alt nok skal gå uanset hvad man bliver udsat for og på den måde giver den også lidt håb, samtidig med at det smerter dybt inde i, at nogen oplever det som Max og Pip oplever.

5 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget Aronsen, juni 2020

Antal sider: 407

Oversat til dansk af Brian Christensen