Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

På ualmindelig bestialsk maner forsøger en dreng at flygte fra et drengehjem i England. På grænsen mellem Syrien og Irak bliver en ung yazidi-pige brutalt fjernet fra sin familie. I Rom befinder en kardinal sig pludselig i helvedes forgård – og i et primitivt bassin svømmer verdens giftigste fisk rundt.
Samtidig, et hemmeligt sted, træffer syv af de ni nulevende tempelriddere en skæbnesvanger beslutning, der angår en af deres egne. Den senest indviede, Noah Smith, stilles over for et ultimatum, som intet menneske nogensinde burde stilles overfor.

Dette er bog nummer to i serien om tempelridderen Noah Smith. For at få mest muligt ud af bogen vil jeg anbefale at man læser nummer et („Corpus Christi„) først, da der er en del baggrundshistorie der er vigtigt at få med. Vi får dog kort opsummeret handlingen fra den første bog gennem hovedpersonernes tankerækker.

I „Pater Noster‟ var det et glædeligt gensyn med tempelridderen Noah, som virkelig bliver præsenteret for bagsiden af medaljen ved at være tempelridder. Han bliver stillet over for en nærmest umulig opgave, hvor læseren fint fornemmer hans skrupler. Vi ser den mere samvittighedsfulde del af Noah i denne bog omend jeg godt kunne have savnet lidt mere refleksion fra hans side om fremtiden og de valg han uværgerligt vil komme til at stå overfor.
I denne bog er der dog mere fokus på Elisabeth som vi også mødte i den første bog. Det var interessant at lære mere at kende om hende og hendes fortid og hermed se lidt flere facetter af den engagerede og dygtige teolog. Man får tydeligt en fornemmelse af hvor loyalt og stærkt et menneske hun er.
Vi møder også andre personer fra tidligere. Vi møder f.eks. Napoleone som har et stort ønske om at blive pave og som kommer tættere på måske at få sin drøm opfyldt. Vi møder endnu engang Noahs far og får set en mere samvittighedsfuld side af ham og han bliver i denne bog en stærkere karakter end han var i „Corpus Christi‟ omend han fortsat er en biperson.
Vi præsenteres også for nogle nye karakterer; vi møder en gerningsmand som fremstår fuldstændig blottet for empati. Vi følger hans behandling af sine ofre tæt, som på mange måder er gruopvækkende læsning og jeg fik på et tidspunkt en næsten klaustrofobisk følelse. Vi kommer godt ind bag gerningsmanden og den, på mange måder, forfærdelige fortid han har. Vi møder også en ung pige, Jasmin, som er blevet kidnappet i Irak og bliver udsat for brutale forbrydelser af sine kidnappere. Jeg forstod dog aldrig helt hvad denne sidehistorie præcist skulle bidrage til i den samlede historie og da det gik op for mig hvad den egentlig skulle fortælle, så tænker jeg stadig at den kunne være undværet. Det skabte bare lidt forvirring, da vi jo i forvejen følger flere sideløbende historier og har mange personer vi skal forholde os til.

Forfatteren skal dog anerkendes for hans flydende sprog og hans måde at fastholde læserens interesse. Der er korte kapitler som hver især følger forskellige historier og slutter med cliffhangers, så man hele tiden har lyst til at læse videre. Det er endnu engang interessant at se hvor fint forfatteren blander fakta og fiktion. At der er faktuelle ting med i bogen kombineret med troværdige dialoger og flotte beskrivelser af miljø og personer bidrog til en autencitet under læsningen og det giver næsten en følelse af, at man selv havde været der.

Slutningen afrunder på fin vis historien og man får en forklaring på hvorfor gerningsmanden udfører de forfærdelige forbrydelser. Jeg må dog sige jeg sad lidt uforløst tilbage, da jeg synes baggrunden for uhyrlighederne var lidt tam og urealistisk – i hvert fald i forhold til nogle af ofrene.

På trods af det høje spændingsniveau og at vi endnu engang møder nogle interessante karakterer, så sidder jeg lidt tilbage lidt skuffet. Plottet var ikke så stærkt og gennemtænkt som jeg havde forventet og der var nogle steder hvor jeg synes læsningen blev lidt for overfladisk, grundet manglende refleksioner fra vores hovedpersoners side – og det er ærgerligt, for generelt er bogen ikke overfladisk med sine malende beskrivelser af omgivelser og miljø samt den gode beskrivelse af gerningsmanden og hans fortid. Den ene sideløbende historie kunne dog være undværet, så der i stedet kunne være brugt plads på nogle flere refleksioner fra Noahs side om sin fremtid, men også fra Elisabeth og Abrahams side, hvor jeg synes nogle beslutninger blev taget for hurtigt uden at indvi læseren i baggrunden for deres valg.

Jeg synes desværre ikke helt at „Pater Noster‟ lever op til forgængeren „Corpus Christi‟. Den er dog stadig anbefalelsesværdig og fyldt med spænding og har man læst forgængeren og var man glad for den, så er det altså et mustread. Grundlæggende er historien om tempelridderne i denne moderne tidsalder jo virkelig interessant og selve denne del af historien fremstår stadig stærkt. Der er også lidt af en cliffhanger allersidst i bogen og jeg håber derfor stadig på en fortsættelse i serien, som jeg vil se frem til at læse.

Jeg giver 4 stjerner for en spændende thriller med højt tempo, interessante karakterer og en grundlæggende god historie.

4 ud af 6 stjerner

Udgivet af Politikens Forlag, februar 2018

Antal sider: 269