Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget Alhambra, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Fra bagsideteksten:
England, 1997. Liget af 17-årige Tom Jeffries bliver fundet i marskområdet Scarclaw Fell, hvor han og kammeraterne var på hyttetur. Det ligner en ulykke, men ikke alle er overbeviste om den udlægning.
Ti år senere åbnes sagen igen. Scott King, internet-kultfigur og vært for en populær podcast om uopklarede mysterier, sætter sig for at undersøge, hvad der virkelig skete med Tom. I sin podcast-serie interviewer han seks forskellige mennesker, der var til stede den skæbnesvangre aften i Scarclaw Fell. I seks episoder kommer seks stemmer til orde, med seks syn på Tom og på dagene op til hans død. De fleste af de talende var teenagere dengang, og deres minder om hændelsen sløres af fortidens intriger, rivalisering og jalousi – men for hvert interview afdækkes nye detaljer, og den uhyggelige sandhed tegner sig skarpere.

Min anmeldelse 

Seks stemmer var en virkelig mærkelig læseoplevelse for mig. Det var en bog jeg havde glædet mig til, men som simpelthen splitter mig i min vurdering. For på den ene side er den, langt hen ad vejen, meget velskrevet og jeg elskede præmissen med en podcast-krimi, men selve historien formåede aldrig at fange mig. Selve mordmysteriet, som podcasten i bogen handler om, kedede mig faktisk. Jeg følte mig slet ikke investeret i den og det gjorde også at jeg ikke gættede med på hvad der i virkeligheden var sket undervejs, som bogen ellers fint lægge op til. Og det irriterer mig faktisk en anelse, for jeg ville så gerne have haft den oplevelse af at sidde ude på kanten af sofaen og gætte med – men den udeblev desværre.

Historien er skrevet med flere forskellige fortællertyper. De fleste kapitler er skrevet primært som dialoger og monologer, da det jo er opstillet som podcastafsnit, mens nogle få kapitler er skrevet med jeg-fortæller. Den skifter også mellem et nutidsspor og datidsspor, hvilket giver fin mening, men det var dog noget forvirrende med alle disse ting i starten – også selvom det er skrevet med forskellige skrifttyper. Jeg vænnede mig dog til det og efter et stykke tid tænkte jeg ikke over det mere.
Beskrivelserne af de forskellige karakterer er jeg dog imponeret over, selvom jeg aldrig rigtig kom til at føle mig investeret i dem. Vi lærer dem at kende gennem de forskellige interviews, hvilket var med til at skabe nogle dynamiske karakterbeskrivelser, da der hele tiden tilføjes eller ændres lidt i oplysninger om dem hver især og det var faktisk interessant at følge med i. Det var faktisk karaktererne og deres interne gruppedynamik, som var det eneste der gjorde at jeg fik læst bogen færdig.

Udover de interessante personbeskrivelser er forfatteren også god til at kaste nogle små cliffhangers ind undervejs, hvilket rent skriveteknisk, er rigtig godt og med til at øge spændingen. Det øgede dog ingen spænding for mig, da jeg ganske enkelt ikke følte en oprigtig interesse i at finde ud af hvad der var sket. Hvis man synes at selve historien var spændende, så er jeg dog ikke i tvivl om, at dette ville være med til at holde læseren fanget.

Det er tydeligt at forfatteren har forsøgt at skabe en mystik over hele bogen, hvilket jeg normalt elsker. Det forudsætter dog endnu engang, at man føler sig draget af fortællingen, for at man rigtig skal kunne mærke den stemning, hvorfor jeg endnu engang løber panden mod en mur her. Og øv, hvor det irriterer mig. Men sådan er det bare nogle gange.

Det er sjældent jeg læser en bog, hvor jeg egentlig er ret vild med det rent skrivetekniske, men hvor jeg samtidig er så uinteresseret i selve plottet, som jeg oplevede det med denne. Jeg tror faktisk ikke jeg har oplevet det i så stærk en grad før. Måske læste jeg bare bogen på det forkerte tidspunkt? Det er ikke til at vide. Jeg tvivler dog lidt på det, for jeg havde netop gemt den, til jeg virkelig fik lysten til at læse den. Som nogle af jer ved, læser jeg nemlig altid efter lystprincippet, for netop at kunne lave nogle ordentlige anmeldelser. Jeg skal ikke kunne sige hvad der gik galt mellem mig og Seks stemmer, men jeg kan sige så meget at vi bare ikke var meant to be.
Jeg giver tre stjerner for en fed idé med en podcastkrimi og for forfatterens skriveteknik. Jeg håber lidt at vi får mere fra forfatteren, for jeg kunne godt tænke mig at læse en bog af ham, med et plot, som også formår at fange mig, så jeg måske kan få den oplevelse, jeg så gerne ville have haft med denne.

3 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget Alhambra,

Antal sider: 254

Oversat til dansk af Marie Kopp