Reklame, da dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Tre kvinder er nonfiktion pakket ind i en skønlitterær skrivestil og opbygning.
Forfatteren har i otte år fulgt tre kvinder. Hun har læst deres dagbøger, e-mails, SMS’er og interviewet deres familie og venner. Vi møder Lina som befinder sig i et kærlighedsløst ægteskab med en mand som ikke vil røre ved hende eller tungekysse hende, Maggie som har lagt sag an mod sin tidligere gymnasielærer, som hun havde et forhold til da hun var 17 år og Sloane, som er en succesfuld forretningskvinde hvis man tænder på at betragte hende dyrke sex med andre.

Min anmeldelse 

Før jeg læste Tre kvinder havde jeg faktisk allerede hørt en del om den – og den er da også en international bestseller. Jeg havde dog primært hørt at det var en stærk og ærlig roman om kvinders begær og deres seksualitet og jeg havde nok forventet mig noget a la Sex And The City på en mere moderne, troværdig og leverpostejsagtig måde. Det er dog overhovedet ikke dette. Og måske kunne jeg have opdaget det, hvis jeg havde læst mere dybdegående anmeldelser af den før jeg læste den, men det er faktisk ofte jeg vælger det fra før jeg læser en bog, for at kunne skrive en anmeldelse til jer uden at være farvet af andres mening. Jeg vil dog ikke sige jeg er skuffet over at have læst den, for det er jeg på ingen måde. Det var bare slet ikke lige det jeg havde forestillet mig. Det er derimod en lidt trist roman om kvinder og deres mandlige relationer. Jeg kunne dog tydeligt se noget begær hos de forskellige kvinder, men al begæret var også forbundet med den magt de respektive mænd havde over dem og det var faktisk ret trist at læse om. Det er måske rimelig universelt og der er helt sikkert mange der vil kunne genkende sig i dem på én eller anden måde, men jeg havde bare troet det var en roman, som ville portrættere nogle helt almindelige kvinder, som turde stå ved deres begær. Det er dog meget stærk læsning og den kan absolut anbefales – man skal bare vide hvad man går ind til.

Historien skifter mellem de tre kvinder og er skrevet i forskellige tider og med forskellige fortællerformer. Det er dog ikke forvirrende, men derimod et stærkt og uden tvivl velovervejet træk fra forfatterens side. Og det fungerer altså og er med til at skabe en god dynamik og  jeg følte mig virkelig inddraget som læser. Det er svært helt at beskrive, det skal opleves.
I hver sine skiftende kapitler møder vi de tre kvinder: Husmoderen Lina, som lever i et ægteskab helt blottet for begær fra hendes mands side, hvilket får hende til at søge lidt andre veje. Maggie er single og kæmper noget af en kamp, da hun endelig har besluttet sig for at lægge sag an mod den lærer hun havde et seksuelt forhold til som teenager. Og så har vi Sloane. Den smukke, succesfulde kvinde som har sex med andre, mens hendes mand kigger på. Udadtil er de alle meget forskellige, men det viser sig at de alligevel grundlæggende kæmper med nogle af de samme ting: et problematisk forhold til mænd, som følge af nogle hændelser i deres fortid.

Jeg var draget af historien fra første side og min opmærksomhed blev holdt fanget hele bogen igennem, selvom det relativt hurtigt gik op for mig, at det slet ikke ville blive den type roman jeg havde troet det var. Der var dog intet tidspunkt hvor det generede mig. Jeg læste bare videre og var oprigtigt interesseret i at læse disse kvinders historie. Jeg har også en grundlæggende interesse i at læse om andre mennesker og deres liv og måske er det derfor jeg alligevel var så draget af denne historie. For hvor er det egentlig vildt at de tør lade fremmede mennesker komme så tæt på. At blotte sig selv så meget som de gør. Det er altså vildt. Der er både sex, sorg, jalousi og desperation. Jeg er klar over at forfatteren har omskrevet deres historier ud fra al den information hun har fået og vi kan derfor heller ikke vide hvor meget hun selv har tolket og ændret, men jeg følte klart at kvindernes egne stemmer var med også.

Lad mig i øvrigt lige komme med en lille advarsel her i forhold til sexscenerne: der er en del af dem og de er temmelig eksplicitte – så bliver man helt frastødt over dette, så skal man nok gå udenom bogen. Jeg kunne dog klare det og jeg har altså tendens til at være sådan lidt andenhånds-flov når jeg bliver taget alt for meget med ind i andres soveværelser. Der er bare noget ved denne her roman, som gjorde at jeg godt kunne klare det. Måske fordi det ikke bliver for karikeret, men derimod er så ægte? Det burde dog netop derfor gøre mig endnu mere flov. Jeg tror ikke jeg kan komme med nogen forklaring til dette – måske er jeg bare blevet ældre og mere hærdet.

Tre kvinder er en særdeles velskrevet, stærk og ærlig fortælling om kærlighed, svigt, ønsket om at behage, om mænds magt over kvinder og om at forsøge at tage sagen i egen hånd. Det er på ingen måde feel-good-læsning. Jeg sad selv med et helt tungt hjerte da den var slut og mit hjerte græd med disse kvinder flere gange gennem bog og jeg tror den kommer til at stå klart i min erindring lang tid endnu.

 

5 ud af 6 stjerner

 

 

Udgivet på forlaget People’s Press, august 2020

Antal sider: 372

Oversat til dansk ved Ninna Brenøe