Reklamelink, da dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt & Ringhof, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Gaderne er oversvømmede og skrald hober sig op mellem husene. Noget er sket og en ung kvinde er alene tilbage i verden. Selv Or, som har passet hende siden hun var lille, er væk. Nu er fuglene på himlen, den daglige overlevelse og kampen for ikke at glemme ordene det der fylder hendes hverdag. Men uden andre mennesker forsvinder ordene dog gradvist og verden bliver sværere og sværere at fastholde.

Min anmeldelse 

Da jeg hørte om Alle himlens fugle blev jeg med det samme nysgerrig på historien om en kvinde der er helt alene tilbage i verden, da det virkelig bare er en skræmmende tanke. Bogen har fået en masse god omtale i flere anmeldelser, men jeg var faktisk ikke selv helt oppe at ringe. Den har virkelig mange gode kvaliteter, men den rørte mig bare ikke rigtig, som jeg ellers havde forventet.

Historien er skrevet med personalfortælleren hvor vi følger en unavngiven kvinde. Vi følger hende både kronologisk i denne fortælling hvor hun  bevæger sig ud i verden, i håb om at finde liv og overleve, men bliver også taget med tilbage i fortiden gennem hendes minder. Der er ikke nogen egentlig stringens i nutid og fortid, men det var altså ikke forvirrende med disse små skift. Det var en naturlig overgang til minderne.
Jeg følte ikke rigtig jeg lærte hovedpersonen at kende, men det tror jeg heller ikke var formålet med denne historie. Det er ikke vigtigt at se hvordan hun skiller sig ud fra andre eller hvad hendes personlighed har at byde på, for hun er jo bare sig selv. Jeg var dog meget imponeret over hendes ro og den måde hun bare accepterede de udfordringer hun bliver stille overfor på. Jeg fornemmede ingen desperation eller panik, men hun har selvfølgelig også levet sit liv på denne måde siden hun var helt lille, så det er jo den måde hun har lært at leve på.

Sprogmæssigt set placeres denne bedst i den minimalistiske genre. Sproget er enkelt, der er ingen højspændte scener og historien er kort. Det er netop også noget af dette der er medvirkende til at gøre dette til en smuk historie, selvom den både er trist, dyster og tung. Der står også en masse mellem linjerne og derfor bør man også give sig selv tid til at tage ordene ind og give denne bog sin fulde koncentration når man læser den – ellers tror jeg simpelthen ikke man vil få det vilde ud af den. Man skal være til denne stil for at kunne lide bogen, ellers tænker jeg at man kan risikere at kede sig lidt. Jeg måtte selv lægge den fra mig nogle gange, fordi mine tanker simpelthen begyndte at vandre og så ville jeg miste for meget af historien. Jeg kunne godt savne at den havde evnen til lidt bedre at holde mig fanget som læser.

Alle himlens fugle er en lille roman om ensomhed og overlevelse men også en dystopisk fortælling om hvad der kan ske med vores verden hvis miljøet fortsat ændrer sig drastisk. Selvom man måske ikke selv er voldsom miljøforkæmper og man måske er lidt mættet af at høre om det, er den stadig interessant at læse. Den er ikke skrevet som en løftet pegefinger, men den er derimod tankevækkende. Skriveteknisk set er den absolut bedre end det ordinære, men jeg savnede altså at den kunne holde mig fanget og røre mig lidt mere – det er én af de bedre bøger som dog ikke efterlader noget vildt aftryk i mit læsehjerte.

4 ud af 6 stjerner

Udgivet på forlaget Lindhardt & Ringhof, marts 2020

Antal sider: 191