Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Fra bagsideteksten:

Da forfatterspiren Emiline slår op på første side i årets mest omtalte roman, springer hendes hjerte et slag over. Bogen er skrevet af en hidtil ukendt forfatter ved navn J. Colby og fortæller historien om pigen Em, der vokser op under trange kår langt ude på landet i Ohio. Hun forelsker sig i nabodrengen Jax, og sammen drømmer de om et bedre liv, langt væk fra den hverdag med svigt og vold, hvor kun venskabet og kærligheden til hinanden holder dem oppe.
Emiline er i chok, for hun indser, at forfatteren bag det mystiske pseudonym må være Jason Colbertson – hendes barndomsven og første, store kærlighed, som hun ikke har set, siden han forsvandt sporløst for mere end ti år siden. Hvorfor har hun ikke hørt fra ham i alle disse år? Og hvorfor har han udgivet hendes private historie uden at spørge om lov? Selvom Emiline har besluttet sig for at lægge sin traumatiske opvækst bag sig, tvinger bogen hende til at se tilbage på alt det, hun var igennem som barn – og til at opsøge den mand, der knuste hendes hjerte. Men er hun parat til at konfrontere sine dæmoner?

Min anmeldelse 

Jeg har tidligere læst forfatterens debutromanVi som elskede . Min anmeldelse af den kan læses her ved at klikke her. Hvis du ikke lige gider klikke ind og læse den kan jeg kort opsummere at jeg egentlig rigtig godt kunne lide historien, selvom jeg mente at den havde lidt for mange overflødige sexscener. Det har denne bog dog ikke og jeg synes faktisk at den er en del bedre end forfatterens debut – og så er det altså også bare en virkelig original historie. Der er noget nærmest meta-agtigt over den, da vi både læser en skønlitterær roman inde i selve romanen, som vores hovedperson også selv læser, men også fordi jeg faktisk også har lidt fornemmelsen af at romanen her også forsøger at gøre opmærksom på at det er skønlitteratur og ikke en ægte historie. Det er lidt svært helt at forklare hvad jeg mener med det, hvis du ikke har læst bogen, men jeg synes der er flere ting i historien der peger på at det her netop er metafiktion og at det ikke skal forestille at være en rigtig fortælling – og det er så fedt at den får mig til at tænke sådan, uden helt at gøre direkte opmærksom på det – men noget jeg godt kan nævne uden at spoile noget er at hovedpersonen i starten af bogen siger følgende:

“På mit skrivehold siger vi Det er lidt for belejligt, når nogen har skrevet en historie eller et optrin, hvor netop det, man synes burde ske, rent faktisk sker. Eller når handlingsforløbet er for perfekt eller tænkt. Men i det virkelige liv har vi svært ved at genkende et lykketræf, når vi møder det, fordi vi ikke digter vores egen historie undervejs.” (s. 7, linje 1-5)

Og lige præcis sådan havde jeg det i hvert fald flere steder undervejs. Flere af de ting der sker er bare lidt for belejlige. Men dette kan man jo analysere på fra nu og til solen går ned om 50 år og det er ikke formålet med min anmeldelse – jeg vil blot nævne det, da det er noget af dette som gjorde mig så begejstret for historien og som gjorde at jeg har lidt nemmere ved at acceptere når der sker nogle lidt for belejlige ting i denne her fortælling.

Nå, væk fra nørderiet og videre til selve anmeldelsen;

Historien er skrevet i datid med skiftevis jeg-fortælleren og personalfortælleren. Jeg-fortælleren er i de kapitler hvor vi følger Emiline, som er faldet over bogen Alle vejene imellem, som viser sig at have mange fællestræk med hendes egen fortid. Når vi får lov at læse med i den roman er kapitlerne skrevet med personal-fortælleren ud fra hovedperson i den romans synspunkt, som bliver kald Em.
Emiline bor med sin bedste veninde og underviser i kreativ skrivning på et universitet. Hun har en drøm om selv at få udgivet noget, men det er som om hun ikke rigtig kan få skrevet noget ordentligt. Hun er kæreste med Trevor, men det virker altså ikke til at være det bedste forhold de har til hinanden. Hun er generelt en meget ambivalent person i forhold til mange aspekter i livet, hvilket var med til at gøre hende menneskelig – og når man har den fortid hun har, kan det måske også være endnu sværere at træffe sine valg i livet; hun vil jo så gerne gøre det rigtige.
Samspillet mellem hende og bipersonerne fungerer også rigtig fint og jeg kunne virkelig mærke følelserne mellem personerne. Jeg synes dog helt klart at romanen inde i historien, Alle vejene imellem, er den stærkeste fortælling. Den rørte mig klart mest og fik tårer frem i mine øjne flere gange.

Historien om os er både en alvorlig og samtidig sød kærlighedsroman som virkelig stikker i hjertet – og så er den altså noget helt originalt. Jeg har i hvert fald ikke læst en roman som denne før og det elsker jeg den virkelig for. Det her er altså perfekt læsning hvis man ønsker en fængslende historie om en dyb og stor kærlighed. Selvom den på mange måder er lidt barsk læsning, så er det altså også en opløftende fortælling, der ender med at varme lidt indeni. Det er en virkelig rørende fortælling om livet på godt og ondt og om at finde lyset i mørket. Den får mine varmeste anbefalinger med på vejen.

5 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget People’s Press, juni 2019

Antal sider: 279

Oversat til dansk ved Signe Lyng