Anmeldereksemplar fra: Vilakazi Publishing. Min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Det er vold, omsorgssvigt og mangel på kærlighed, der ødelægger et lille barn, og som betyder, at Alexandre ikke selv kan holde på kærligheden, når den endelig viser sit sande ansigt. Selvdestruktionen, selvmordstankerne og sindssygen kvæler livet, indtil en pige forveksler et par liderlige sms’er med digte og introducerer forfatteren for poesien og muligheden for selv at gribe pennen. Med den som våben kæmper Alexandre Nsoni nu mod en fast plads i psykiatrien, og han smider samtidig en bombe ind i sin familie.

Min anmeldelse 

Når jeg har aftenvagt eller en fridag, ser jeg som regel Go’Morgen Danmark. Og én af disse dage stod der lige pludselig en ung mand i omtalte tv-program og læste op af et digt, som rørte mig så meget at jeg straks besluttede mig for, at jeg ville læse hele hans digtsamling. Da jeg så fik muligheden for at anmelde den, var jeg ikke det mindste i tvivl. Og hvor er jeg glad for, at tilfældighederne førte til, at jeg netop den dag kunne se netop dét morgenprogram, på netop dét tidspunkt hvor Alexandre Nsoni tronede frem på skærmen.

Hans digtsamling er nemlig noget af det stærkeste jeg længe har læst.
Den fortæller historien om en ung mand, som er vokset op med frygt og vold i stedet for kærlighed og kærtegn. Gennem digte af varierende længde foldes væsentlige dele af hans livsfortælling ud, med både tilbageblik på barndom, ungdom og hans unge voksenliv – helt frem til hans digtsamling færdiggøres og udgives.

Hvis man ikke er vant til at læse digte, bør man absolut ikke lade sig afskrække af Alexandre Nsonis digte. Der er hverken noget kompliceret eller prætentiøst over dem og alle vil kunne være med her. Sproget er egentlig ganske simpelt og alligevel formår det at vokse ud af siderne og skabe en dybere fortælling end blot de få ord der står på hver side, grundet alt det der også står mellem linjerne. Der er en ganske særlig råhed,  ærlighed og sårbarhed over digtene, som var med til at gøre denne her læseoplevelse så stærk.

Normalt er der i digtsamlinger nogle digte, som rammer stærkere end andre. Jeg vil dog sige, at hvert enkelt digt rørte mig i denne her, da de samlet set udgør en gribende fortælling. Dog er der alligevel nogen som alligevel stak lidt ekstra ud for mig: Ung veteran, arv, første skoledag, legepladsen, skolebiblioteket, barnepigen, psykolog,  skifte hest, manden med blyanten og gåtur med Pelle. Nogle af disse digte ville godt kunne stå alene, som et selvstændigt digt (eksempelvis Arv), men som samlet historie bliver hvert enkelt digt altså også bare endnu stærkere.

Jeg vil anbefale alle at læse Alexandre Nsonis lille mesterværk af en digtsamling. Den er både hjerteskærende, mørk og grufuld, samtidig med at den også lader en lille sprække lys med lidt håb slippe ind.  Gennem Nsonis digte udfoldes en fortælling om omsorgssvigt, social arv, misbrug, vold, psykisk lidelse, om at være flygtning, racisme og fordomme. Læs den nu – også selvom du normalt ville vælge digte fra. Jeg tror, at vi alle kan bruge Alexandre Nsonis ord til noget. Nogle kan måske genkende sig selv i dem, mens andre kan opnå en dybere forståelse for de mennesker der vil kunne spejle sig i digtsamlingen.

6 ud af 6 stjerner

 

Udgivet: Juni 2021

Antal sider: 120