Reklame, da dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Alpha, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Anette Werner bliver kaldt ud til et makabert fund: halvdelen af et menneskelig er nemlig blevet fundet i en gammel kuffert. Jeppe Kørner har taget orlov og er flyttet til Bornholm, så hun må gå i gang med at arbejde på sagen uden assistance fra sin faste makker. Esther er også draget til Bornholm. Hun er nemlig ved at skrive en biografi om en afdød forsker der i mange år var bosat på øen – men pludselig er hun også inddraget i sagen om liget i kufferten.

Min anmeldelse 

Isola er femte bind i serien om drabsefterforskerne Jeppe Kørner og Anette Werner samt den nysgerrige og lettere excentriske pensionist Esther de Laurenti. Bøgerne kan læses selvstændigt, men jeg vil anbefale man læser dem i kronologisk rækkefølge, da det vil give karakterernes personlige historier noget mere dybde. De fire forgående bøger i serien er:

  1. Krokodillevogteren
  2. Blodmåne
  3. Glasvinge
  4. Vådeskud 

… og jeg har elsket hver eneste bog. Lige siden jeg læste Krokodillevogteren har jeg haft tårnhøje forventninger til de bøger der er udgivet med Katrine Engbergs navn på forsiden. Det er noget af nogle forventninger at leve op til, men hun har dog gjort det gang på gang alligevel. Og Isola er absolut ingen undtagelse. Ej, hvor er den god!

Først og fremmest er persongalleriet endnu engang fantastisk.
Vi får et gensyn med vores tre hovedpersoner: Jeppe, Anette og Esther. Jeppe har dog foretaget et karriereskifte og arbejder nu som skovhugger på Bornholm. Han bor alene i et gammel hus på den lille ø, men har fundet sig en ven i sin ældre nabo Orla, som han gerne besøger hver dag. Anette arbejder stadig som efterforsker i København og prøver stadig at få sit private familieliv og travle uforudsigelige arbejdsliv til at gå op i en højere enhed. Esther er taget til Bornholm for at skrive videre på sin biografi om Margrethe Dybris, som på mange måder var en kvinde forud for sin tid. Historien er skrevet i datid hvor vi skiftevist primært følger disse tre.
De er ligeså skønne som de plejer at være og det er nogle romankarakterer som jeg oprigtig holder af og savner lidt, hver gang en bog i serien er forbi.
Vi møder dog også nogle nye karakterer i Isola og det er faktisk i beskrivelsen af disse at jeg bliver særligt imponeret over Engbergs evne til at skabe et levende persongalleri. Mange af dem er bipersoner, som vi kun møder ganske få gange gennem bogen, men alligevel kunne jeg tydeligt se dem for mig og fik et klart indtryk af hvem de hver især var. Jeg var på intet tidspunkt forvirret når der blev refereret til en karakter det ellers var længe siden vi var blevet præsenteret for.
Generelt er scenerne meget levende og det er tydeligt at forfatteren har gjort sin research og har fokus på detaljen. Jeg følte nærmest jeg kunne lugte lugtene, høre lydene og mærke dynamikken mellem de forskellige karakterer.

Spændingsniveauet i bogen er helt tilpas. Der er ikke for meget action, men den er heller aldrig kedelig. Vi skifter kontinuerligt scene og karakter, hvilket er med til at skabe en god dynamik og lysten til hele tiden at læse videre, fordi man bare gerne vil se hvad der nu sker med forskellige karakterer og hvor deres respektive historier fører os hen. Det er den type krimi hvor siderne nærmest vender sig selv, når først man har sat sig ned med den og som formår at overraske læseren flere gange undervejs. Jeg havde i hvert fald på ingen måde regnet plottet ud, selvom jeg rimelig hurtigt troede jeg havde.
Jeg har dog selv taget lidt tid om at læse den, fordi jeg ikke kunne stoppe når først jeg gik i gang og jeg har noget videreuddannelse, som jeg også lige har været nødt til at fokusere særligt på denne uge – derfor var der simpelthen dage hvor jeg ikke turde åbne den, fordi den ville flytte mit fokus og opsluge mig- men det er jo altså kun positivt må man sige.

Endnu engang viser Engberg også sin evne til at blande humor og alvor på en passende måde. Jeg sad både med smil på læben, en knugen i maven, gåsehud på armene og tårer i øjnene. Hun viser også sin evne til at skrive en krimi, som ikke bare er en spændende kriminalhistorie. Det er derimod en historie med flere lag og som endnu engang også er samfundsaktuel. Denne gang er det særligt begrebet ensomhed der berøres og hvor varmer det mit hjerte at et sådant emne tages op. Der er så mange mennesker i Danmark der kender til at sidde med følelsen af ensomhed. En følelse der er så smertefuld og for mange også skamfuld at sidde med. Der er dog kommet øget fokus på dette emne i samfundet og det er derfor ikke helt så tabubelagt mere, men jeg synes alligevel det er så godt når vores store krimiforfattere tager fat på nogle emner, der kan være lidt tunge og serverer dem på en letforståelig måde og det dermed kommer ud til endnu flere. Tak for det Katrine Engberg!

Jeg vil anbefale Isola til læsere der ønsker at læse en krimi med et gennemtænkt plot, et stærkt persongalleri og som byder på meget mere end bare en vild kriminalhistorie. Den er noget ganske særligt og derfor sender jeg også 6 stjerner afsted.

6 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget Alpha, september 2020

Antal sider: 355