Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Fra bagsideteksten:
En mand findes død på bunden af en brønd ved de gamle vikingeruiner i Sandnæs i Grønland. Da politiet opdager, at manden for nylig er blevet dræbt af en kvinde, der har været død og begravet i mere end et halvt år, spreder frygten sig i det lille, arktiske samfund. Kan morderen være en levende død? En Qivittoq? En mytisk, grønlandsk skabning, hvis eneste mål er hævn.
Politiet retter fokus mod den unge inuitkvinde Tupaarnaq, der har siddet fængslet for drabet på sin far og nu er forsvundet. Hendes eneste ven, journalisten Matthew Cave, føler sig presset til at hjælpe med at finde hende. Han rejser til Danmark for at blive klogere på hendes fortid gennem den psykolog, der behandlede hende, mens hun sad i fængsel.
Matthew finder ud af, at Tupaarnaq ikke er den, han troede, hun var, og han rejser foruroliget tilbage til Grønland kun for at opdage, at der er dukket flere lig op – alle tilsyneladende dræbt af den døde kvinde. Da Matthew en morgen vågner op indsmurt i blod, må han sande, at han nu selv er både mistænkt og jaget vild

Min anmeldelse 

Kvinden med dødsmasken er tredje og sidste bind i Mads Peder Nordbos arctic noir-trilogi. Jeg var vild med de to foregående bøger i serien Pigen uden hud og Kold angst, og har derfor også glædet mig meget til denne – og den levede uden tvivl op til mine forventninger. Den er beskrevet som værende et selvstændigt bind og hvis du absolut insisterer kan du da også læse den uden at have læst de foregående og sikkert også få noget ud af den, men eftersom jeg har læst de to andre, kan jeg også informere om, at du altså vil gå glip af nogle væsentlige ting hvis du ikke læser de andre først. Noget særligt du vil gå glip af er noget vigtig baggrundsthistorie for hændelserne i denne, men absolut også vores hovedpersoners udvikling.

Matthew er den primære hovedperson alle tre bøger igennem. Han mistede sin kone og ufødte datter i en ulykke som fandt sted før vi mødte ham i den første bog. Han er ligeså stille begyndt at lære at leve med sorgen og så småt begyndt at bevæge sig videre i livet. Han er journalist og arbejder aktuelt i Nuuk i Grønland. Han er en sympatisk og empatisk karakter og jeg har været ret glad for ham gennem alle tre bøger.
Vi får dog ikke kun et gensyn med Matthew, men også med hans kolleger, politiet og andre lokale borgere – herunder Tupaarnaq. Kvinden som hele vejen igennem har været så mystisk og rimelig bad-ass. I Kold angst fik vi dog set nogle lidt blødere sider af hende og selvom hun stadig er ret hård, så får vi dog også lov til at se lidt af de sider igen i denne bog, omend hun optræder for lidt i den. I hvert fald hvis du spørger mig, for hun er altså gået hen og blevet min yndlingskarakter i hele serien. Hun er så kompleks og spændende en person og jeg har virkelig ikke lyst til at slippe hende med denne bog.

Spændingsniveauet i bogen er generelt ret højt, men uden at det bliver for actionpræget. Der sker bare mange ting og bedst som man tror at man har stykket det hele sammen, sker der noget der viser at man nok alligevel har taget fejl – og jeg elskede det. Plottet er både intelligent, vildt og holder hele vejen igennem. Det er dog en krimi der kræver at man hele tiden er opmærksom når man læser, for der er altså også en del politik i den (ligesom i de foregående) og mange tråde at holde styr på.

Noget af det jeg elskede allermest er dog at Nordbo endnu engang bruger sit indgående kendskab til Grønlands kultur, samfund, omgivelser og myter i sin roman. Det gør simpelthen læsningen så autentisk, selvom det er en skønlitterær bog – og det er måske netop også dette der gjorde at bogen var lidt uhyggelig. For de kære grønlændere har da virkelig formået at skabe nogle ret så vilde myter – og i denne kommer vi altså til at stå lige midt i en ret uhyggelig myte, der åbenbart er blevet virkelighed. Og så endda i Grønland, hvor der er så mange isolerede steder og farer i naturen.

Kvinden med dødsmasken er en lidt uhyggelig og meget velskrevet krimi med et stærkt og interessant persongalleri, levende scener og et plot der holder hele vejen. Jeg vil anbefale den til alle krimielskere – særligt dem som ikke har noget imod krimier der kræver lidt koncentrationsevne undervejs.

5 ud af 6 stjerner

Udgivet af Politikens Forlag, august 2019

Antal sider: 335