Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forfatteren, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Fra bagsidetekstren:
I Mammut møder du Sara, en kvinde omkring de 30. Hun forsøger på den ene side at leve op til sine forældres og kærestes forventninger om hus, hæk og Weber-grill, mens hun på den anden side føler sig som suffløren, der ufrivilligt spiller hovedrollen i en andens liv. Hun bliver mere og mere sikker på, at hun bliver nødt til at tage et opgør.

Min anmeldelse 

Signe Birkum har tre noveller bag sig, men Mammut er hendes første roman – og jeg synes det er en særdeles vellykket debutroman.

Bogen er skrevet i nutid med jeg-form som den valgte fortællervinkel. Vi følger Sara som i den grad er i en identitetskrise. Hele sit liv har hun været præget af sine forældres og samfundets forventninger til hende og nu står hun i et fast parforhold, skal til at købe hus og er kommet i tvivl om hun har taget de rigtige for sig selv i livet. I starten kunne jeg ikke lide Sara – jeg fandt hende lidt irriterende, men efterhånden som min læsning skred frem fik jeg dog en oprigtig omsorg for hende dette til trods. Det blev på et tidspunkt klart for mig, hvor svært hun egentlig har ved at se hendes eget ansvar for at være endt i den situation hun står i nu. Det er så klart for læseren, men nærmest overraskende uklart for Sara. Jeg fik flere gange lyst til at ruske op i Sara og bede hende om at se på sit eget liv udefra og tage lidt ansvar for sit eget liv og sin egen lykke. Hun har en tendens til at romantisere fortiden og til at tro at græsset er grønnere på den anden side af hækken, hvilket i høj grad nok skyldes hendes mangel på selvindsigt.
Antallet af bipersoner i bogen er overskueligt. Vi møder kort Saras forældre, hendes ekskæreste, hendes nuværende kæreste, få kollegaer samt hendes søster og svoger. De er alle ret unuancerede, men dette skyldes uden tvivl at vi kun møder dem gennem Sara, som generelt ikke har så mange nuancerede tanker omkring de mennesker der er omkring hende – og dette siger egentlig også meget om Sara.

På mange måder er Sara lidt et produkt af samfundet. Der er så mange forventninger, som mange nærmest tvinger sig selv til at leve op til, uden overhovedet at stoppe op og mærke efter om det man har gang i nu også er det rette for én. Jeg tror dog altid at der har været visse forventninger, men i dag har vi bare flere muligheder for ikke nødvendigvis at skulle gøre det samme som alle de andre- og det er måske endda lige netop det der er så svært for Sara: der er for mange muligheder og så er det svært at vide om man træffer det rigtige valg. Og lige netop på dette punkt tænker jeg at Sara egentlig er et billede på mange unge kvinder (omend hun formentlig er lidt mere karikeret og unuanceret end de fleste).

Sproget er enkelt og flydende og understreger på fineste vis den hverdagstrivialitet, som Sara føler hun er fanget midt i. Historien bliver på intet tidspunkt højdramatisk, omend der da sker nogle ting undervejs hvor jeg blev spændt på hvilke valg Sara endte med at træffe – det klædte dog historien at den blev holdt i det lidt rolige tempo. Grundet sit lette sprog og relativt korte sideantal var bogen hurtigt læst.

Jeg vil anbefale Mammut til stort set alle romanlæsere, som godt kan lide bøger der lægger op til lidt refleksion hos læseren – for man kan nærmest ikke undgå at reflektere lidt når man læser denne bog. Både over sit eget liv og egne livsvalg, men også over samfundet generelt og de forventninger mange af os måske godt kan have til hinanden, uden at vi egentlig tænker over det i hverdagen. Mammut er en lille roman i sit fysiske format, men indholdsmæssigt mener jeg bestemt at det er en større fortælling end den giver udtryk af i sin fysiske enkelhed og størrelse.
Jeg sender 5 store stjerner afsted til Birkum for en velskrevet lille roman med noget på hjerte.

5 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget Vipstjert, 2018

Antal sider: 141