Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Jeg har dog intet modtaget for at lave dette indlæg, det er udelukkende på eget initiativ med ønsket om at inspirere jer læsere og giver jer mulighed for at komme lidt ind bag forfatteren. 

Har du hørt om bogen Projekt Baby?Det har du muligvis hvis du har læst med her de sidste par måneder, for jeg har både  anmeldt bogen (jeg gav den faktisk 6 stjerner) og jeg udnævnte forfatteren til bogen, Julie Ugleholdt, som årets debutant i min lille awarduddeling i forbindelse med årsskiftet. Selvom det efterhånden er lidt tid siden jeg læste bogen og jeg har læst flere bøger efterfølgende, så har jeg simpelthen ikke kunnet slippe historien. Den er en autobiografisk roman som tager afsæt i Julies egen oplevelse med en fødselsdepression og den ensomhed, afmagt og de mørke følelser hun stod med i forbindelse hermed. Hvis ikke du har læst den, vil jeg altså virkelig opfordre dig til det hvis du har en interesse i andre mennesker og deres psyke – eller hvis du måske selv har haft en fødselsdepression og følt dig alene. Julie er uden tvivl en stor inspiration – ikke blot for mennesker der selv har oplevet en fødselsdepression, men også for alle os andre. Hun har mærket efter i sig selv og fundet ud af hvad hun har brug for i sit liv og så har hun satset på det. Når man følger hende på Instagram er det tydeligt at hun nu er et menneske i balance med sig selv, men som alligevel hele tiden lærer og udvikler sig – og så virker hun bare så sød og naturlig. Hun er den type man gerne vil være veninder med og jeg er imponeret over den styrke hun har udvist med at udgive en så ærlig bog om et lettere tabuiseret emne i en tid hvor alt ellers gerne skal fremstå så perfekt som muligt.

Eftersom bogen har fyldt så meget i mine tanker havde jeg altså nogle spørgsmål jeg gerne ville stille Julie til et lille indlæg herinde, så jeg skrev til hende og spurgte om hun ville være interesseret i at svare på disse og det ville hun heldigvis gerne. Resultatet kommer efter billedet hvor smukke Julie sidder med sin bog.

Din debut ”Projekt Baby” var en bog som har efterladt dybe spor i mig – og så er det en meget vigtig udgivelse, hvor du skriver ærligt og fint omkring dine egne oplevelser med en fødselsdepression og din vej ud af den. Først og fremmest er jeg (og formentlig også andre læsere) interesserede i hvordan du egentlig har det i dag?

I dag er jeg et helt andet sted end jeg var for bare et år siden. At have haft en fødselsdepression har også været en ’gave’ for mig, som har åbnet min øjne for livet. At komme igennem en så hård tid, har givet mig et nyt perspektiv på mit liv. Jeg har fået en ny chance for at se mit liv ude fra, og fået mod på at leve på en ny måde. Jeg kom så langt ud, der hvor intet gav mening, og døden virkede som min eneste udvej. Da jeg rejste mig fra mørket, kunne jeg bedre sætte pris på de små ting, som at kysse min mand godnat, lege fjollede lege sammen med min datter og høre min yndlingssang på repeat.

Hvornår besluttede du dig for at skrive ”Projekt baby” og hvad var din motivation for at gøre det?

Jeg følte mig meget alene med min depression. Der var ingen omkring mig, der kunne relatere til de mørke følelser inden i mig, og mit ønske om selvmord. I lang tid troede jeg, at jeg var den eneste nybagte mor, som havde det sådan. Jeg følte mig forkert og var sikker på at jeg aldrig ville få det bedre igen. At jeg var gået i stykker som menneske. En dag da jeg var ude og trille med min grædende datter hørte jeg en podcats på mobilen ’den uperfekte mor’. Journalisten interviewede en kvinde, der var kommet sin fødselsdepression. Hun havde stået oppe på Rundetårn og var ved at springe ud. Det ramte mig så dybt. Jeg var ikke alene. Det gav mig håb. Kvinden havde det værre end mig, og hun havde alligevel klaret det. Hvis hun kunne kæmpe sig igennem depressionens greb, så var der måske også håb for mig. Den dag besluttede jeg mig for at jeg måtte give tilbage til andre kvinder, hvis jeg en dag ville komme ud på den anden side.

Efter at have læst din bog er der ingen tvivl om at du kan noget med ord – har du planer om at udgive flere bøger i fremtiden?

Jeg har flere ideer til nye udgivelser. Både non-fiktion og fiktion. For ti år siden gik jeg i gang med at skrive et udkast til en bog, der handler om sorg og søgen efter min egen identitet. Jeg havde lige mistet min far, og stod midt i min første eksistentielle livskrise. Den tænker jeg kunne være en oplagt to’er. Kan godt lide ideen om at dramatisere virkeligheden. Verden er så fucked up, det er tit ikke nødvendigt at finde på noget nyt.

Men jeg har også ideer til en sci-fy roman. I den genre kan man virkelig sætte ting på spidsen, og min store interesse for fremtidens teknologi kunne være spændende at udfolde. Jeg har en masse samfundskritiske budskaber inden i mig, som rigtig gerne vil ud så jeg glæder mig til at komme i gang med at skrive igen.

Hvad har været det vildeste ved at debutere som forfatter – og hvad har været det sværeste?

At skrive Projekt Baby har været en helt vild personlig udvikling og udrensning af alt det mørke som havde gemt sig inden i mig. For det første hjalp skrivning mig til at distancere alle de hårde følelser, og det var en meget terapeutisk oplevelse at ’skrive mine følelser ud’ på papir. Specielt kapitlet om fødslen var hardcore at skrive, jeg græd næsten hver dag i 14 dage mens jeg hamrede ned i tasteturet. Det føltes helt lettende at sætte det sidste punkt.

Men der har også været en masse håndværksmæssige ting, som jeg har skulle lære fra bunden. Hvordan opbygger man et drama? Hvordan skal skrivestilen være? Hvordan skal karaktererne spille sammen? Hvordan sikrer jeg at historien hele tiden har fremdrift etc. Igennem hele processen, har jeg skulle lære ny ting hele tiden, og har virkelig skulle give slip og acceptere at jeg konstant var ude på dybt vand. Heldigvis havde jeg min redaktør, Oliver Bærentsen, journalist på radio 24syv, til at coache mig igennem hele processen. Løbende at introducerede han skrivetekniske greb, som jeg skulle implementere i teksten. Derud over fik jeg hjælp fra en erfaren redaktør fra Forlaget Politiken, som hjalp med de mere overordnede ting, som at finde frem til kernebudskabet og holde den røde tråd.

Det sværeste har helt klart været at finde min egen forfatterstemme. Når man ser på det første udkast til Projekt Baby, ville man ikke kunne genkende bogen som den er i dag. Jeg havde helt klart en forvrænget ide om hvor mine styrker lå som forfatter, og jeg ville så gerne være ’fin på den’ og skrive lange lyriske sætninger. Det tog mig ret lang tid at acceptere, at min skrivestil fungerede bedst, når jeg bare skrev helt råt uden filter. Sådan helt ’in your face’, på en lidt fandenivoldsk kind of måde.

Du har jo udgivet din bog på eget forlag ”Pink Moon Publishing” – hvilke tanker lå der bag dette valg?

Da jeg fandt ud af forlagene tager 85% af salget og forfatteren kun får 15%, fik jeg blod på tanden til at prøve kræfter med selvudgivelse. Synes umiddelbart ikke det lød som en retfærdig deal, når det var mig som skulle lave det primære arbejde. Når jeg desuden så på den markedsføring som de store forlag tilbyder debutanter, tænkte jeg at jeg ville kunne gøre det bedre selv. Jeg fandt en selvudgiver platform på nettet, som hedder NewPub. Her har ildsjælden Karsten Pers samlet en masse viden om selvudgivelse, med alt fra kontrakter, skriveproces, distribution, salg og markedsføring. Plus platformen havde en aktiv facebook gruppe, hvor mange selvudgivere støtter hinanden. Fra mine tidligere jobs har erfaring med PR, markedsføring så det ville jeg gerne stå for selv. Specielt fra mit seneste job som management konsulent havde jeg opbygget solid erfaring med proces og forretning, så tænkte at det ville være en god udfordring.

Det skal dog siges, at jeg godt kan forstå i dag, hvorfor forlagene tager så meget. Det er virkelig kommet bag på mig hvor meget det koster af udgive en bog, plus hvor meget arbejder der ligger i det. Det går godt med min PR og markedsføring, men min akilleshæl har helt klart været distribution, fordi jeg har skulle starte fra skratch, og ikke har de kontakte som forlagene har. Nogen gange overvejer faktisk om jeg skulle udgive næste bog på et etableret forlag, for alle de administrative opgaver som jeg bruger tid på tager tid fra at komme i gang med næste bog. Men nu må vi se. Det er også super fedt at været helt i kontrol over processen, og gøre det helt på min egen måde.

Jeg håber at I har nydt at læse med – jeg synes da lige vi skal slutte af med det sødeste billede af Julie og hendes søde datter Charlie. Efter at have læst Projekt Baby  om den første svære tid som Julie havde som mor, så bliver jeg bare så glad indeni hver gang jeg ser hvor godt de har det i dag. Tusind tak til Julie for at tage sig tid til at svare på mine spørgsmål <3

OBS! Jeg har fået tilsendt billederne af forfatteren med tilladelse til at bruge dem i dette indlæg.