Reklame, da bogen er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Det er syv år siden Hollys mand Gerry døde og seks år siden hun læste hans sidste brev og Holly er tilsyneladende kommet videre. Hun arbejder i sin søsters luksusgenbrugsbutik, hvorfra søsteren også laver en podcast, som hun beder Holly om at deltage i, for at fortælle sin historie om dengang Gerry døde og om de breve han efterlod hende. Holly siger dog kun modvilligt ja, af frygt for at rippe op i gamle sår. Og podcasten bliver da også en stor succes og tvinger Holly til at gå tilbage i fortiden, da en gruppe mennesker kontakter hende efterfølgende. De er nemlig alle døende og ønsker også at efterlade breve til deres kære efterladte…

Min anmeldelse 

Jeg elskede P.S. jeg elsker dig som er forgængeren til denne roman og jeg var derfor helt oppe at køre, da jeg så at der nu kom en fortsættelse. Jeg havde tårnhøje forventninger til bogen, men også en lille frygt for at blive skuffet. For var de høje forventninger nu også realistiske? Til det kan jeg kun sige: JA! Jeg elskede virkelig også P.S. Jeg elsker dig for evigt. Den er både rørende, hjerteskærende, kærlig, varm og livsbekræftende – præcis som jeg havde håbet på. Den har dog haft noget af en rejse hjem til mig. Flere fysiske eksemplarer blev sendt afsted, men alle blev væk undervejs. Jeg var lige ved at tro, at det bare ikke var skæbnen at jeg skulle have denne bog. At universet ville redde mig fra at blive skuffet. Men der må jeg nok indrømme at jeg nok blev lige dramatisk nok omkring det hele. Så vigtig er jeg og en enkelt bog nok ikke for universet og det var nok bare en uheldig tilfældighed, for det viste sig jo at jeg faktisk elskede denne her bog og at den imaginære advarsel fra universet ikke betød noget som helst.

Historien er skrevet i nutid med jeg-fortælleren, hvor vi hele bogen igennem følger Holly.
Holly er efterhånden kommet videre med sit liv efter Gerry døde syv år forinden, omend savnet til ham stadig er der. Holly er både kærlig, eftertænksom og omsorgsfuld, men hun har også nogle irriterende sider, som netop gør hende så menneskelig. Hun har nemlig en tendens til at lægge ansvaret fra sig og prøve at undgå selv at tage større beslutninger i sit liv. Hun er dog vokset siden vi mødte hende sidst og er blevet mere selvstændig, selvom den ansvarsfralæggende side stadig dukker op af og til. Men åh, hvor holder jeg bare af Holly alligevel. Noget af det jeg elsker mest ved hende som romankarakter er den måde savn og det at miste skildres gennem hende. Det er virkelig troværdigt og der er intet sort/hvidt ved det. Jeg vil ikke gå dybere ind i dette, for jeg synes at læseren selv skal have lov til at opleve den udvikling hun har gennemgået og den smukke måde som savnet og kærlighed i det hele taget er beskrevet gennem Hollys tanker. Det efterlader nemlig også plads til refleksion hos én som læser og disse passager rørte mig virkelig dybt.
Vi møder også en del bipersoner, hvor nogle står tydeligere frem end andre, men alle centrale personer er godt beskrevne og jeg fik en klar fornemmelse af hvem de hver især er og hvad de betyder for Holly.

Sproget er både flydende, smukt og lettilgængeligt på samme tid. Der er intet prætentiøst over det og det er heller ikke poetisk og tungt. Og alligevel var der så mange passager som var så smukke og rammende skrevet at det ramte mig lige i hjertet (og tårekanalerne. Det vil jeg faktisk gerne indrømme). Herudover var det en fængslende fortælling, som jeg sagtens kunne have læst ud i ét stræk. Jeg trak dog læseoplevelsen lidt ud, helt bevidst, fordi jeg havde på fornemmelsen at jeg ville komme til at sidde tilbage men en ambivalent følelse, når bogen var slut – og dette kom da også til at ske. Dog ikke fordi bogen var dårlig, langt fra, men fordi at nu er det hele slut igen og fordi jeg havde glædet mig SÅ meget til den. Åh, jeg hader altid lidt at afslutte en bog som foregår i et univers som har rørt mig så meget, som P.S. Jeg elsker dig har. Samtidig vil jeg jo også gerne afslutte den, for at se hvordan det ender. Og det er dén ambivalens jeg snakker om. Det er lidt tomt nu jo. Men nå, jeg kan jo selvfølgelig bare læse dem igen, værre er det ikke. Men jeg tror I ved hvad jeg mener.

P.S. Jeg elsker dig for evigt er en virkelig fin roman om kærlighed, savn, om at miste, om at komme videre, om drømme, håb, minder og om de spor man efterlader hos andre. Jeg vil først og fremmest anbefale den til læsere der også elskede P.S. Jeg elsker dig og til læsere i det hele taget som gerne vil læse en roman hvor man både griner, græder og efterlades med en god stemning indeni, samtidig med at man har en smule ondt i hjertet.

6 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget People’s Press, februar 2020

Antal sider: 384

Oversat til dansk ved Ninna Brenøe