“Sandheden om Harry Quebert-sagen” af Joël Dicker handler om forfatteren Marcus Goldman, som er ramt af skriveblokering. Han søger eksil hos sin gamle lærermester og ven, den store forfatter Harry Quebert i den lille by Aurora. Her fører Harry Quebert et stille og roligt liv, lige indtil man finder liget af en ung pige i hans baghave. Det viser sig at være liget af den unge pige, Nola Kellergan, som forsvandt for 33 år siden. Harry bliver dømt for mord, men Marcus er overbevist om hans uskyld og beslutter sig for at finde ud af sandheden om Harry Quebert- sagen.  Dette kan få konsekvenser for ham selv, men Marcus er ikke typen der giver op.

Jeg havde hørt meget godt om denne roman og havde faktisk ret store forventninger til den og jeg må sige at de til fulde blev indfriet. Det er en roman om et samfunds små hemmeligheder, en svunden tid, en svunden og forbudt kærlighed, om venskab og forræderi – og om så meget mere. Jeg var vild med opbygningen i denne bog og der kører på en måde små historier i samme roman, som så fint bliver bundet sammen. Jeg er tit lidt urolig når jeg ser en lang bog, da de tit kan være ret langtrukne, men det blev denne aldrig for mig. Spændingen holder hele vejen og særligt til sidst i bogen blev jeg noget overrasket. Det kan godt være at bogen har en røvsyg forside (sorry, men det har den altså), men med det indhold så er det fuldstændig ligemeget. Jeg vil anbefale alle, der kan lide en god historie, at læse den! Jeg giver 6 stjerner, for jeg synes simpelthen det var sådan en velskrevet, interessant, meget spændende og fin historie.

6 ud af 6 stjerner.

Udgivet af forlaget Rosinante, 2015 (denne udgave i 2016)

Antal sider: 695