Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Året er 1965. I et arbejderkvarter i Queens i New York arbejder fraskilte Ruth Malone på en cocktailbar. En morgen vågner hun op til et åbent vindue og to tomme senge. Hendes børn, Cindy og Frankie, er forsvundet.
Efterforskningen og medierne blotlægger Ruths liv. Politiet finder make-up og udfordrende tøj, tomme spiritusflasker, utallige breve fra mandlige beundrere i lejligheden og Ruths lille, sorte bog med telefonnumre. Det tyder på, at hun er løs på tråden og en dårlig mor. Konklusionen er, at hun har dræbt sine egne børn med udsigten til at tabe en forestående forældremyndighedssag.
Pete Wonicke er freelancejournalist for den kulørte presse.
I Ruths sag ser han en chance for at få sit navn i avisen og begynder at efterforske på egen hånd. Men da han graver sig længere ned i sagen og kommer tættere på Ruth, bliver han mere og mere optaget, ja nærmest besat, af hende. Hvem er hun egentlig?

“Små døde” er en fiktiv thriller, men er inspireret af en virkelig mordsag fra 1960’erne hvor Alice Crimmins mistede sine børn og efterfølgende blev anklaget og fængslet for mordene. Det er forfatteren Emma Flints debutroman og jeg er meget imponeret.

Emma Flint er simpelthen fantastisk med ord og formår virkelig at inddrage læseren i sin fortælling. Jeg er særligt imponeret over hvor brutalt ærligt hun beskriver Ruths lave selvværd og store sorg, efter at have mistet sine børn. Samtidig får vi også et indtryk af at Ruth også er en stærk kvinde, som virkelig gør hvad hun kan for at holde sammen på sig selv. Alle bipersonerne er også troværdigt skildrede; vi møder både en lettere korrupt politibetjent, en nysgerrig ung journalist som arbejder hårdt for at komme længere op på karrierestigen, en loyal og kærlig veninde samt nysgerrige naboer og flere andre interessante mennesker. Det er et stort men overskueligt persongalleri og mange af personerne møder vi kun kort i forbindelse med opklaringen af forbrydelsen, men man fornemmer at de alle er vigtige for historien.

Omgivelsernes syn på og fordømmelse af Ruth er også troværdigt beskrevet og er, på mange måder, skræmmende læsning. Den måde hun nærmest på forhånd bliver dømt af sine naboer, journalister og selv politifolk for hendes ydre fremtoning og liberale væremåde er virkelig uhyggelig og vækkede en harme i mig og en stor sympati for Ruth. Samtidig kunne jeg ikke lade være med at blive lidt påvirket af alle de menneskers holdninger til hende og jeg  oplevede flere gange at komme i tvivl om hvorvidt jeg egentlig troede hun var skyldig eller ej. Det var fedt at opleve at forfatteren kunne lege med mig og mine tanker på den måde under min læsning. Jeg blev desuden noget overrasket i slutningen og jeg må indrømme at jeg ikke havde regnet plottet ud, før det nærmest blev serveret for mig.

“Små døde” er én af den slags bøger som sugede mig ind i fortællingen fra start af og som ikke slap mig før sidste side var læst. Jeg læste bogen på under en dag og tiden forsvandt næsten under min læsning – siderne vender nærmest sig selv og lige pludselig var bogen slut og dagen var gået.

“Små døde” er en thriller som ikke bare handler om en opklaring af en forbrydelse og præsenterer læseren for et højt spændingsniveau. Det er også en bog som berører emnerne jalousi, sorg, kærlighed, venskab og fordomme. Det er en thriller med dybde, som jeg forventer vil sidde i mig lang tid efter endt læsning. Jeg har intet at sætte en finger på og jeg vil klart anbefale den til alle thrillerfans.

6 ud af 6 stjerner.

Udgivet af forlaget People’s Press, marts 2018

Antal sider: 343