Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Forlaget skriver:
Katrine og Stine bliver født tre måneder for tidligt som enæggede tvillinger. Katrine er sund og rask, hvorimod Stine har spastiske lammelser i arme og ben. Forældrene er unge, og efter tre år går de fra hinanden. Katrine og Stine er uadskillelige.
I barndomsårene pendler de fra mors nyvaskede sengetøj og faste rammer,  til fars cigaretrøg og spontane udflugter. Mor står alene med alting, for det er ikke nemt at finde en kæreste, der harmonerer med kørestol og lift og livet som alenemor. Fars kæreste er sød, indtil den dag hun ikke er der længere efter fars gentagne affærer med enarmede tyveknægte.
I ungdomsårene flytter Katrine væk fra Stine for at begynde på et universitetsstudie, men hun har svært ved at løsrive sig. Tanker om Stines fremtid fylder mere end tanker om hendes egen. Hvad skal der ske med Stine, hvis Katrine ikke er der til at passe på hende? Og hvad skal der i det hele taget ske med Stine

Min anmeldelse 

Dette var en bog jeg havde glædet mig meget til – men det blev desværre også én af de bøger som virkelig skuffede mig. Den er fra forlagets side beskrevet som en kærlig og humoristisk roman, men jeg fandt den altså sjældent specielt kærlig og ingen steder morsom – jo, måske en smule tragikomisk enkelte steder, men ellers ikke.

Søster, min søster er en autofiktiv roman og dermed har forfatteren fundet inspiration i sit eget liv og den er også skrevet med jeg-fortælleren ud fra hovedpersonen Katrines synspunkt. Det er derfor en smule svært at lave kommentarer om persongalleriet, da der jo formentlig er trukket en del paralleller til de virkelige personer bag historien. Jeg er dog alligevel nødt til at skrive lidt om mine tanker omkring dette, da det har en stor betydning for min samlede vurdering.   Jeg synes simpelthen at hovedpersonen primært fremstår som en jaloux, dominerende og lidt usympatisk person og det ærgrer mig virkelig, for jeg har en fornemmelse af, at der er nogle nuancer ved hovedpersonen, som vi bare ikke får nok indblik i. Enkelte steder mærker man nemlig også kærligheden til hendes søster, men jeg tror bare der har været (og er) mere kærlighed mellem dem, end det jeg kunne fornemme i historien. Jeg er helt med på at forfatteren vil give et ærligt indblik i hvordan det kan være at være søster til en person med et handicap og de uhensigtsmæssige handlinger det kan medføre at være det oversete barn – dette bliver bestemt også portrætteret fint, men det blev bare for  negativt og en smule ensporet i min optik. Og det var bare slet ikke det jeg havde forventet mig af denne fortælling og det er måske også primært derfor jeg er så skuffet over det. Herudover manglede jeg altså også lidt udvikling blandt de personer vi møder. Jeg har dog stor respekt for forfatterens ærlighed og hendes mod til også at portrættere sin egne knap så sympatiske sider.

For at være helt ærlig må jeg også indrømme at jeg kedede jeg mig lidt. Det hele blev altså lidt trivielt og jeg følte mig næsten helt lettet da jeg var færdig med bogen, så jeg kunne gå videre med en anden. Og det piner mig altså lidt at jeg skal have det sådan med lige netop denne bog, men sådan er det jo nogle gange. Man kan ikke tvinge sig selv til at elske; hverken mennesker, dyr eller bøger.

Sproget i bogen er generelt enkelt, lettilgængeligt og nærmest nøgternt. Når det fungerer med den nøgterne skrivestil så er det virkelig fedt at læse, men lige i denne bog var jeg ikke så vild med det. Det fungerede ikke for mig – jeg savnede lidt flere følelser, så jeg virkelig kunne mærke historien og ikke skulle sidde og føle mig så distanceret fra fortællingen som jeg desværre gjorde.

Søster, min søster er en fortælling om at være skilsmissebarn og om at være et overset barn, fordi man har en søster der kræver en del ekstra opmærksomhed og omsorg. Det er uden tvivl en ærlig fortælling, men også en fortælling med for få nuancer. Jeg må være ærlig at sige, at hvis ikke det var et anmeldereksemplar, så havde jeg lagt den fra mig halvvejs uden at føle jeg manglede noget ved ikke at læse den færdig. Og nu hvor jeg har færdiglæst den kan jeg så også bare konkludere at jeg ikke var gået glip af noget. Der er dog flere der er vilde med den, så den må jo kunne noget for nogen.
Jeg giver dog to stjerner for forfatterens mod og ærlighed.

2 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på Politikens Forlag, september 2019

Antal sider: 293