Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget Hr. Ferdinand, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Fra bagsideteksten:
Midt i Kairo ligger en smuk, gammel bygning, der huser et virvar af skæbner. Her bor rige forretningsmænd, fornemme aristokrater, hjemmegående kvinder og fattige arbejdere, som har indtaget værelserne oppe under bygningens tag. Fra kælder til kvist væves deres skæbner sammen i en farverig mosaik og bliver til en modig fortælling om Egypten i slutningen af det 20. århundrede.

Min anmeldelse 

Jeg havde egentlig glædet mig en del til at læse denne bog, da jeg elsker historier hvor flere meget forskellige skæbner væves ind i hinanden – desværre blev jeg ret skuffet. Ikke fordi bogen er decideret dårlig, men den er bare heller ikke specielt god.

Først og fremmest fandt jeg persongalleriet alt for stort i forhold til det relativt få antal sider. Jeg savnede at vi havde nogle få hovedpersoner vi fulgte, fremfor de ti vi følger og det føltes mest af alt som en historie fyldt med bipersoner. Det gjorde at jeg ikke rigtig følte at jeg lærte nogle af dem ordentligt at kende og det bevirkede altså at jeg aldrig rigtig blev draget af fortællingen – Jeg er jo én af de læsere, hvor persongalleriet er så afgørende for min oplevelse af en historie.
Samspillet mellem karaktererne kunne jeg heller ikke rigtig mærke, med undtagelse af nogle ganske få scener.
Det er dog positivt at persongalleriet er så alsidigt og at karaktererne bliver brugt til at vise forskellige sider af Egyptens samfund.

Sproget er egentlig flydende og lettilgængeligt, omend jeg lige skulle vænne mig til alle de, for mig, fremmede navne. Det er på mange måder en intelligent roman, som tager nogle tunge og alvorlige emner op, men den er altså ikke tung at læse og dette trækker også lidt op i min samlede vurdering. Det gør den tilgængelig for langt de fleste læsere – og jeg er altid positivt stemt overfor bøger, som tager vigtige emner op, men på en måde hvor alle kan være med. Noget af det der løfter den tunge stemning, som kunne komme i en roman som denne, er den underliggende humor som Al-Aswany skriver med. Den er dog kun tilstedeværende i scener hvor det er passende, hvilket er årsagen til at det fungerer.

Yacoubians hus er en roman om penge der giver magt, korruption, kærlighed, religion, seksualitet og sex – og sidstnævnte er der altså en del af. Jeg havde ikke regnet med, at der ville være så mange sexscener i en roman som denne. Og jeg er altså ikke sippet på dette punkt, men det er altså på ingen måde erotisk og jeg synes personligt at det fyldte unødvendigt meget, i forhold til de øvrige fortællinger.

Jeg vil anbefale bogen til læsere, der er interesserede i at vide noget mere om livet i Egypten, for vidt forskellige mennesker i slutningen af 1900-tallet. Jeg fornemmer ikke at det er en bog, som vil blive i min erindring i lang tid og det var heller ikke en bog, som jeg absolut ikke kunne lægge fra mig. Det tog mig længere tid at færdiggøre denne bog, end det normalt tager mig, for en bog af denne størrelse, ganske enkelt fordi historien ikke trak i mig. Den var dog ikke så elendig og kedelig, at det var umuligt for mig at færdiggøre den – den var bare heller ikke specielt spændende og jeg er ikke i tvivl om, at det skyldtes at jeg ikke rigtig følte mig investeret i nogle af karaktererne og derfor ikke bekymrede mig voldsomt om, hvordan det nu ville gå dem. Og så var den altså også ret forudsigelig på mange punkter.

Jeg har haft ret svært ved at skulle uddele stjerner til denne bog og jeg stod faktisk på et tidspunkt mellem to og tre stjerner. Jeg har dog valgt at give den lige netop tre stjerner, fordi den trods alt tager nogle vigtige emner op, som gør den værd at læse og at jeg egentlig godt kan lide forfatterens skrivestil og evnen til at anvende humor, uden det bliver malpaceret i en ellers alvorlig fortælling.

3 ud af 6 stjerner

 

 

Udgivet på forlaget Hr. Ferdinand (En del af Politikens Forlag) , august 2019

Antal sider: 317

Oversat til dansk af Ingeborg Christensen