Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden. Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra C&K Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Om bogen

Fra bagsideteksten: Den fyrreårige Delia er rejst hjem til sin barndomsby Napoli for at deltage i sin mor Amalias begravelse. De mys­tiske omstændigheder omkring Amalias druknedød tvinger Delia tilbage til den fortid, hun hele sit liv har forsøgt at undslippe. En række urovækkende telefonopkald får hende til at forsøge at genskabe Amalias sidste dage, og gennem en prisme af løgne, forestillinger og minder må Delia prøve at forstå, at moderen slet ikke var det menneske, hun havde forestillet sig.

Besværende kærlighed er en psykologisk roman om mødre og døtre og er den første bog i Elena Ferrantes tematisk forbundne Kærligheds-trilogi. De følgende bøger er Forladte dage og Dukken der blev væk. Bøgerne kan læses selvstændigt.

Min anmeldelse

Besværende kærlighed er  pseudonymforfatteren Elena Ferrantes debutroman og jeg er ret imponeret over hvor gennemført og velskrevet en debut det er. Mit første møde med forfatteren var hendes senere udgivne Napoli-romaner om de to veninder Lila og Elena, som jeg var vanvittigt begejstret for  (I kan læse min samlede anmeldelse af den serie her). Forventningerne efter at have læst Napoli-romanerne var derfor ret høje og det glædede mig at se, at Ferrantes fine og nærmest poetiske sprog også var at finde i hendes debut.

Besværende kærlighed er skrevet i datid med jeg-fortællervinklen, hvor vi følger Delia efter hendes mors død. Vi bliver en del af hendes kaotiske tanker omkring sin mors død, sin fortid og opvækst. Det bliver hurtigt tydeligt for læseren at hun nærer en vis ambivalens i relation til sin, nu afdøde, mor og at hun har fortrængt mange ting fra sin barndom, som åbenbares løbende gennem historien.
Grundet den valgte fortællervinkel får vi lov til at komme virkelig tæt på det kaos der hersker inde i Delia. Jeg sad selv flere gange forvirret tilbage under min læsning og følte nærmest at jeg adapterede flere af Delias følelser – denne bog er altså  virkelig et fint eksempel på når jeg-fortællervinklen fungerer efter hensigten. Der var dog enkelte steder hvor jeg blev så forvirret, at det generede min læsning lidt, da jeg var nødt til at gå tilbage og læse passagen igen, hvilket ellers sker sjældent for mig. Dette trækker derfor en smule ned i min samlede vurdering, men det er tilgiveligt da det kun skete få steder.

Ferrante skriver med et nærmest poetisk sprog, som næsten kræver noget refleksion fra læserens side, både undervejs i læsningen, men også når historien er slut. Der er ikke meget som bliver direkte leveret til én og det er også medvirkende til at skabe en historie med noget dybde, som jeg også fornemmer man kan få lidt nyt ud af hvis man engang vælger at genlæse den – og det tror jeg altså selv at jeg kommer til på sigt.

Besværende kærlighed er oprindeligt skrevet i 1992, men jeg vil vove at påstå, at det er en tidløs fortælling om en besværet mor-datterrelation, løgne, vold og identitet. Herudover er det en velskrevet psykologisk roman med både masser af mystik, en mørk stemning og dybde. Jeg vil anbefale den til læsere som også er fascineret af relationen mennesker imellem og som ikke har noget imod bøger som forventer lidt af én.

5 ud af 6 stjerner

Udgivet på C&K Forlag (En del af Politikens Forlag) 2018

Antal sider: 202