REKLAME (og reklamelink hvis du trykker på boksen i bunden, så du kan finde bogen billigst muligt) Dette er sponsorerede anmeldereksemplar fra C&K forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Napoli-romanerne handler om fortælleren Elenas opvækst i et fattigt område af Napoli og deres forsøg på at gøre op med fortiden og skabe en bedre fremtid. I særdeleshed omhandler de venskabet mellem Elena og hendes veninde Lila. To piger, som på mange måder er meget forskellige, men som alligevel er draget af hinanden. Bøgerne hænger uvægerligt sammen og jeg mener ikke at man kan læse den ene bog uden den anden – derfor har jeg lavet denne samlede anmeldelse af alle 4 bøger. Jeg har dog valgt at knytte særlige kommentarer til de enkelte bøger i min anmeldelse (uden at spoile selvfølgelig!)

Bøgerne er skrevet af Elena Ferrante, som er pseudonym for en italiensk forfatter – hvem der står bag pseudonymet er i skrivende stund ikke offentligt kendt. Napoli-romanerne er en meget anmelderrost serie, som jeg har hørt meget om, inden jeg selv gav mig til at læse dem. Jeg må indrømme at jeg var lidt nervøs for at blive skuffet da mine forventninger var tårnhøje, men dette blev ingenlunde tilfældet. Tværtimod!

Napoli-romanerne er en fængslende historie om Elena og Lilas opvækst og samspillet mellem dem er simpelthen eminent skildret! Der er en konstant spænding imellem dem og det virker som om de næsten har en konkurrence om at være bedst og opnå mest succes og magtpositionen skifter konstant imellem de to veninder, selvom det fremstår som om Lila altid vil være hende der har mest magt – både i deres relation, men også i hendes relation til andre mennesker. Forfatteren formår at skildre Lila eminent – så godt at man som læser selv nærer den ambivalens overfor Lila som fortælleren selv har. Selve historien er fortalt fra Elenas vinkel og fungerer altså som hendes memoir spædet op med oplysninger fra andre bekendte i deres lokalsamfund og tekster som Lila har skrevet om sit eget liv og overdraget til Elena. Selvom historien er fortalt fra Elenas egen synsvinkel og på mange måder portrætterer Lila med alle hendes fejl og mangler, ophøjer fortælleren på ingen måde sig selv. Hun spiller ikke frelst, men fremstiller egentlig sig selv med en vis ydmyghed og en erkendelse af, at hun også selv har begået mange fejl.

Vi møder en del forskellige personer i disse bøger, men hver bog starter med et par sider hvor vi præsenteres for bøgernes persongalleri og deres tilhørsforhold. Dette er rart at have som opslagsværk – særligt i den første bog anvendte jeg det i starten af min læsning, for lige at være helt sikker på hvem de forskellige bipersoner nu var og hvilken familie de kom fra.

Hele historien er fortalt i et roligt tempo – og selv små episoder er uddybet nøje. Dette var noget af det jeg synes var så fantastisk ved historien, da det gav bøgerne en vis autencitet og en følelse af nærvær – det var medvirkende til at jeg blev så fanget af historien. De dybdegående beskrivelser af de forskellige hændelser i bogen gjorde desuden at jeg klart fornemmede hvordan det lille samfund er bygget op, hvem de forskellige personer er og ikke mindst gav det et godt overblik over de indbyrdes relationer. Men selvom tempoet er forholdsvist langsomt indeholder bøgerne altså en masse dramatik og med det også en vis spænding.
Dette er dog formentlig noget af det der skiller vandene – hvis man ikke er til de langsomme fortællinger tror jeg der er en risiko for, at man vil finde bøgerne lidt kedelige og tunge at komme igennem. Jeg vil dog også selv sige at det var lidt tung læsning; både fordi det kræver koncentration af læseren at følge med, selvom sproget egentlig er enkelt og lettilgængeligt, men også fordi den langsomme fortælleform generelt kræver overskud til fordybelse fra læserens side. Herudover levede jeg mig meget ind i historien, som både er barsk, rørende og hjerteskærende og satte en masse følelser igang i mig. Derfor måtte jeg også holde en lille læsepause efter de første to romaner, men jeg glædede mig usigeligt til at komme igang igen – for det er virkelig en fantastisk fængslende fortælling og jeg håber at mange flere vil få lyst til at give sig i kast med dem.

 

Min geniale veninde er første bog i serien og det er altså i denne bog Lila og Elena mødes første gang. Elena bliver hurtig draget af Lila, som fremstår lettere excentrisk, modig og intelligent. Elena begynder så småt at forsøge at adaptere Lilas interesser og væremåde.
De er i denne historie børn og vi får et tæt indblik i deres opvækst som både indeholder vold, ønsket om at dygtiggøre sig og lære nyt samt præsenteres for deres drømme for fremtiden hvor drømmen om rigdom fylder særligt meget. Deres syn på verden i denne bog er flot skildret med den barnlige naivitet, som både var rammende og troværdig. De lever i deres egen lille verden; en fattig bydel af Napoli og har ikke rigtig skænket det en tanke, at der er en verden udenfor deres egen. Vi følger dem også her i deres unge teenageår, hvor de første gang konfronteres med lidenskab og forelskelser og de muligheder og begrænsninger de hver især har for deres fremtidige liv – og det er virkelig her, deres relation for alvor begynder at få små skår.

(Antal sider: 382)

Historien om et nyt navn er anden bog i serien. Her er Lila lige blevet gift, men det viser sig desværre at den mand hun giftede sig med, ikke er helt så fantastisk, som hun troede. Den overgang fra hendes forelskelse til hendes pludselige afstandstagen til sin mand er så fint skildret og de ting hun oplever er hjerteskærende. Hun bliver efterhånden mere og mere kynisk og bliver ligeledes også mere usympatisk. Hun gør nogle skrækkelige ting mod særligt Elena i denne bog, som gjorde mig helt harm og det bliver tydeligt hvor manipulerende hun er som person.
Elena er stadig fanget i Lilas skygge, men begynder efterhånden at frigøre sig lidt i denne bog, særligt da hun fortsætter sine studier og oplever anerkendelse for de ting hun kan præstere og har arbejdet hårdt for. De kan dog stadig ikke helt kan slippe hinanden. Deres problemstillinger bliver mere voksne og det viser sig at de ting de frygtede som børn er ingenting i forhold til hvordan de tidligste år af deres voksenliv vil vise sig at være. Åh hvor blev mit hjerte knust mange gange under læsningen af denne!

(Antal sider: 557)

 

Dem der flygter og dem der bliver er tredje bind i serien. Her prøver Lina at overleve sit nuværende liv med et hårdt arbejde. Umiddelbart virker det som om Linas lidenskabelige personlighed efterhånden er ved at aftage og at hun blot er begyndt at acceptere tingenes tilstand og ikke hele tiden kæmper for og håber på noget bedre – men undervejs begynder hun at ligne mere og mere sig selv igen, dog fortsat med den kynisme der efterhånden er begyndt at kendetegne hende. Elena har fået succes med sin debutroman, men oplever efter hun er blevet gift og blevet mor, at hun bliver ramt af en massiv skriveblokade og en konstant følelse af tomhed, som ramte mig lige i hjertet. Samtidig tager hun mere og mere afstand til sit barndomskvarter i Napoli, både fysisk og psykisk og hendes kontakt med Lila bliver mere sporadisk og den ambivalens hun nærer til hende bliver endnu mere tydeliggjort heri. Der sker en masse overraskende ting i denne bog – der er dog også en del politiske stridigheder, som vi læsere bliver inddraget i og som på nogle punkter gjorde denne bog lidt tungere end de andre. Slutningen efterlod mig dog målløs og jeg måtte derfor straks fortsætte med det fjerde og sidste bind i serien.

(Antal sider: 476)

Det forsvundne barn er den fjerde og sidste bog i serien. Elena flytter tilbage til Napoli med sine to døtre. Hun befinder sig altså igen i det kvarter hun har kæmpet så meget for at komme væk fra – og det viser sig at situationen i byen i bund og grund ikke har ændret sig meget, pånær magtfordelingen i byen. Hun genoptager atter venskabet med Lila, som umiddelbart er mindre problemfrit end det har været i lang tid – men som altid ændrer tingene sig, da Lila stadig har en tendens til at skabe kaos omkring sig.

(Antal sider: 542)

Napoli-romanerne er en ærlig og usentimental skildring af to kvinders venskab på godt og ondt. Det er herudover en fortælling om identitet, kærlighed, had, svigt og drømme samt en fortælling som viser at uanset hvor meget man prøver at flygte, vil ens fortid altid være en del af en. Det er svært at sætte ord på hvor meget jeg elskede denne serie, som har sat dybe spor i mig og som jeg sent (hvis nogensinde) vil glemme.

6 ud af 6 stjerner.

 

Udgivet af C&K Forlag (en del af Politikens Forlag) i hhv. 2014, 2015 og 2016. Disse nye udgaver med nye forsider er dog alle udgivet i 2017.

Bøgerne er oversat af Nina Gross.