Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden.
Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra C&K forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf. 

Om bogen 

Forlaget skriver: Norske Max Hansen ligger søvnløs i det amerikanske midtvesten. Han er teaterinstruktør på turne tværs gennem USA. Måske er han faktisk blevet amerikaner. Han har ikke været hjemme i tyve år.
Han ville ønske, at han var blevet i den forstad til Stavanger, hvor han kommer fra. Hvor man måtte slås, til man ikke orkede mere, mens fædrene var ude på borreplatformene i Nordsøen, og hvor stilheden lagde sig tungt over husene, når de kom tilbage. Men ingen får helt, hvad de ønsker sig.
Den sommer Max fylder tretten, emigrerer han modfaldent til USA med sin familie. På Long Island tvinges han til at finde sin vej på gaden, at gøre kvarteret til sit eget, mens hans familie går i opløsning. Her møder han Mordecai og siden Mischa, en canadisk pige med en lovende karriere som kunstner foran sig.
Og så er der Ove, Max’ onkel, som nu hedder Owen og bor på Manhattans Upper West Side. Han forlod Oslo i tresserne for at blive jazzmusiker, men endte som Vietnam-soldat, tabt for sin familie. Max, Mischa & Tet-offensiven er en roman om dem, der har været i krig og dem, som demonstrerede imod den; om hyperrealisme i kunsten og piger, som ligner Shelley Duvall; om solen på Fire Island og et eftertragtet arbejdseksemplar af en roman om brugbarheden af vietnamesisk guerillateknik i hverdagen. Men frem for alt er det en roman om det spørgsmål, alle der er rejst hjemmefra har stillet sig selv:
Hvor længe kan man blive væk, før det er for sent at tage hjem?

Min anmeldelse 

Johan Harstad har flere romaner bag sig og har også vundet litterære priser. Heriblandt den norske litteraturpris Brage-prisen og SULT-prisen, som ligeledes er norsk og gives til yngre lovende forfattere. Og det kan jeg godt forstå – for han er virkelig en fuldstændig eminent fortæller. Jeg har ikke selv tidligere læst noget af Harstad, men det har jeg da så absolut planer om at skulle i fremtiden.

Da jeg først modtog bogen skal jeg være ærlig at sige, at jeg syntes det virkede som en noget uoverskuelig opgave, at skulle tygge mig igennem denne mursten af en roman. For den er virkelig lang og dermed virkelig tyk. Jeg har tidligere været én af de læsere som gik udenom de meget lange bøger, da jeg før har oplevet at de kunne være ret kedelige og langtrukne. Jeg er dog begyndt at udfordre mig selv meget på dette punkt, for jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil gå glip af nogle ret fantastiske historier, hvis jeg fortsætter med konsekvent at undgå disse romaner, udelukkende grundet få dårlige oplevelser tidligere i livet. Og lige nu er jeg meget glad for, at jeg er begyndt at afvige fra den tendens  -for Max, Mischa og Tet-offensiven er altså ikke en historie jeg ville være foruden.

Harstad skriver i et stille tempo og med et flot, variende og flydende sprog. Han er fantastisk til at anvende metaforer, så læsningen bliver både levende, nuanceret og meget interessant. Der sker egentlig mange dramatiske ting undervejs, men selv i disse øjeblikke forbliver selve scenen rolig, grundet forfatterens skrivestil. Jeg kan faktisk bedst sammenligne hans skrivestil Med Elena Ferrantes skrivestil i Napoli-romanerne. Harstad er meget detaljeorienteret – vi kommer helt tæt på hovedpersonens refleksioner over selv de mindste oplevelser, men dette er også med til at vise hvor stor betydning, selv små umiddelbart ligegyldige oplevelser kan have for det enkelte menneske. Herudover havde det den effekt, at jeg virkelig følte jeg kom til at kende vores hovedperson Max.

Historien er primært fortalt i jeg-form ud fra Max’ perspektiv og i datid. Enkelte kapitler er dog skrevet ud fra Owens perspektiv. Den spænder over en lang periode, helt fra Vietnam-krigen og indtil nu. Det meste af fortællingen foregår dog fra 1980’erne og opefter, hvor Max fortæller om sine personlige erindringer fra disse tidsperioder.
Max er en særdeles interessant hovedperson. Han er nuanceret, intelligent, reflekterende og kreativ. Han virkede dog også til at have et lidt trist sind, formentlig grundet de forskellige sorger livet har budt ham. Der er dog ingen tvivl om, at han er en både stærk og dyb karakter samt et menneske som virkelig har noget at byde på.
Igennem Max møder vi også nogle personer, som hver især har haft en central betydning i hans liv. Nogle i barndommen, nogle i ungdommen og nogle få er også fulgt med ind i voksenlivet. Samtlige bipersoner fremstod også skarpt og jeg var slet ikke, på noget tidspunkt, i tvivl om hvad de havde af betydning for den samlede historie og hvad de havde af betydning for Max. Det samme gør sig gældende i Owens del af historien, som dog fylder væsentlig mindre end Max’ og deres historier flettes desuden fint ind i hinanden på et tidspunkt i bogen.

Selvom jeg var fuldstændig suget ind i historien, var jeg dog også nødt til at lægge den fra mig nogle gange, for den kræver virkelig noget af læseren. Den kræver at man tager sig tiden til fordybelse og dette gjorde altså at det også blev lidt tung læsning – dette er dog ikke negativt ment, men blot ment i den forstand, at det altså ikke bare er lidt let søndagsunderholdning. Det er både en historie om tilhørsforhold, identitet, kærlighed, sorg, svigt, savn, krig, fordomme og kunst. Den er på mange måder et flot samfundskritisk værk, der samtidig fungerer som en generations- og kærlighedsroman og som lægger op til noget refleksion hos læseren.

Max, Mischa og Tet-offensiven er én af den slags romaner som både starter helt perfekt, slutter helt perfekt og hvor alt det midt imellem også bare er helt perfekt, på sin helt egen rolige facon. Det er en stor roman, både hvad angår dens fysiske fremtræden, men også hvad angår sit indhold. Jeg er selv voldsomt imponeret og jeg er lidt ked af, at jeg ikke har læseoplevelsen til gode. Når dette så er sagt, så tror jeg ikke, at det vil være en bog for alle og hvis man ikke er så meget til det rolige og meget detaljeorienterede tempo den er skrevet i, så tror jeg der er en risiko for at man vil finde den kedelig. Jeg var dog vild med både tempo, historien, karaktererne og synes den er virkelig gennemført – helt fra det flotte ydre til det allersidste punktum og derfor vil jeg altså give den fuld topkarakter herfra.

6 ud af 6 stjerner.

 

Udgivet på C&K Forlag (En del af Politikens Forlag) september 2018

Antal sider: 1063

Oversat til dansk af Lea Carlsen Ejsing og Nete Harsberg