Reklamelink, hvis du klikker på boksen nederst på siden.
Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra forlaget People’s Press, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen. 

Om bogen

Forlaget skriver: Det er så nemt bare at hade hinanden, at det er ubegribeligt, vi evner at gøre det modsatte.
Bjørneby. I en snedækket skov i det høje nord ligger byen, hvis indbyggere rejser væk med samme hastighed, som arbejdspladserne forsvinder. Dem, der bliver, drømmer om storhed og succes. I en sport, ishockey! Men de husker også, at der er sket noget forfærdeligt på den bekostning.
Veninderne Maya og Ana tilbringer sommeren på en afsides ø og forsøger at glemme, det, der er sket. Det lykkes ikke. Rivaliseringen mellem Bjørneby og nabobyen Hed intensiveres, og en af byens unge hockeyspiller går rundt med en hemmelighed. Hvis den bliver afsløret, må beboerne i Bjørneby tage stilling til, hvad de er for en slags mennesker. Hvad Bjørneby egentlig står for.
Det siges, at volden kom til byen det år, men det er løgn. Den var der allerede.

Min anmeldelse 

Os mod jer er fortsættelsen til Backmans roman Bjørneby, som udkom sidste år og som jeg har anmeldt her. Hvis ikke du har læst Bjørneby endnu vil jeg absolut anbefale at du læser den først, da jeg ikke tror du vil få det optimale ud af denne her bog, uden at kende til de begivenheder og den scene Backman præsenterede os for i den første bog. Jeg elskede Bjørneby og jeg havde derfor høje forventninger til Os mod jer – Den levede dog til fulde op til disse forventninger og den sætter et perfekt punktum for historien om den lille by mod nord, hvor ishockey ikke bare er en sport.

Endnu engang viser Backman, at han virkelig formår at skildre et lille landsbysamfund på højst troværdig vis og menneskene der bor der. Og særligt persongalleriet er noget af det der altid fascinerer mig i Backmans historier. Alle karakterer, både hovedpersoner og bipersoner, er så nuancerede og interessante. De har allesammen flere sider, som langsomt åbenbares for os. Vi møder både de gode og de onde, men mest af alt bliver det klart at det er de færreste af personerne som er enten det ene eller det andet. Selv ‘de onde’ har sårbare og blødere sider og ‘de gode’ har også nogle lidt grimmere sider. Der er flere karakterer i bogen som har fået en meget stor plads i mit hjerte og som mit hjerte græd for og med under læsningen – og når man kan sidde tilbage med denne følelse, så er det altså et virkelig godt tegn på, at forfatteren har skabt nogle troværdige og sympatiske karakterer!

Backmans skrivestil er også noget ganske særligt. Sproget er flydende og jeg bliver gang på gang imponeret over den kraft han formår at lægge bag nogle ellers enkle ord og sætninger. Der skal ikke meget til før han rammer læseren lige i hjertet, og han formåede flere gange at give mig et sug i maven under min læsning, med ganske få ord. Selvom bogens handling er ret alvorlig, formår Backman dog at lette stemningen en anelse med en lidt sarkastisk humor, som dog på ingen måder bliver malplaceret – og det er virkelig flot!

Kapitlerne er alle forholdsvist korte og er yderligere delt ind i små afsnit, hvor vi følger de forskellige personer på skift. Skiftene mellem scenerne foregår nærmest som i en film. Scenen slutter pludseligt, med en rammende afslutning og skifter så over til næste scene. Dette gjorde også at tempoet i bogen egentlig var ret højt, selvom selve sproget er ret roligt. Selvom bogen er næsten 500 sider lang, føler jeg slet ikke jeg har læst så mange sider. Den ene side tog altså bare den næste og pludselig var bogen slut, så den kan vist godt kategoriseres som en vaskeægte page-turner.

Os mod jer er ikke blot en roman om ishockey. Det er også en roman om sammenhold, fordomme, løgne, venskab, kærlighed, svigt, sorg, politik og identitet. Det kan næsten virke som uoverskueligt mange temaer for bogen, men det hele er altså flettet flot sammen i historien og bliver serveret for læseren på allerfineste vis.

Jeg må dog komme med en advarsel til kommende læsere: der er altså en risiko for at Os mod jer kommer til at rive dit hjerte ud og trampe godt og grundigt på det! For det var altså hvad jeg oplevede. Bjørneby knuste også mit hjerte, men det var intet i sammenligning med denne. Avs! Jeg ville dog på ingen måde være historien foruden og jeg tilgiver Backman for denne hjertesorg, for det er virkelig en fantastisk gribende og velskrevet historie.

Jeg har absolut intet at sætte en finger på udover at jeg er lidt frustreret over, at jeg nu er færdig. Jeg nød virkelig at være en del af Bjørneby og dens beboere, på både godt og ondt. Jeg er faktisk lidt misundelig på de læsere der stadig har disse bøger til gode – Backman har altså endnu engang vist mig, hvorfor han er én af mine yndlingsforfattere.

6 ud af 6 stjerner

 

Udgivet på forlaget People’s Press, oktober 2018

Antal sider: 498