Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Gads Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.

Året er 1943, stedet Korea. Den 16-årige pige Hana er dykker og hjælper til med at forsørge familien med sin fangst. Men hendes liv ændrer sig for evigt, da hun i et forsøg på at beskytte sin lillesøster, Emi, selv bliver taget til fange og bortført af en gruppe japanske soldater. De tvinger Hana til at arbejde som prostitueret på et bordel i Manchuriet. Mange år senere, i 2011, er Emi i Seoul for at besøge sin datter – og finde sin søster. Emi har været tynget af sorg og skyld, siden Hana blev bortført for adskillige årtier siden, men nu mener hun at have fundet ud af, hvad der skete med hendes storesøster…

“De bortførte piger” er fiktion, men begivenhederne i bogen er baseret på virkelige hændelser, da japanerne under 2. verdenskrig tvangsprostituerede hundredtusindvis af koreanske kvinder. Denne roman fortæller disse kvinders historie og det gør den på meget troværdig vis.

I bogen følger vi to personer: Hana, som bliver bortført og tvangsprostitueret og hendes søster Emi. Hanas historie fortælles mens de forfærdelige begivenheder står på og Emis historie foregår mange år efter, hvor hun er blevet en gammel kvinde, som prøver at finde fred i sit sind.
Hana er beskrevet som en stærk ung kvinde, men vi får også vist hendes sårbarhed, hvilket gør hende til en troværdig hovedperson. Hendes følelser af frygt, afmagt, frustration, savn og sorg er så troværdigt skildret at jeg næsten selv kunne mærke disse følelser under min læsning. Jeg nærede en dyb sympati for hende hele bogen igennem og jeg havde et stort håb om at hun, trods alle sine lidelser, ville komme nogenlunde ud på den anden side.
Emi fremstår som en varm kvinde, men med en masse smerte indeni som hun har båret med sig fra sin fortid. Hun fremstod også troværdig og sympatisk og jeg nærede et stort håb om, at hun ville finde fred efter fortidens forfærdelige minder. Hendes følelser af savn, skam og sorg er ligeledes beskrevet troværdigt.

“De bortførte piger” er på ingen måde en sentimental roman om en forfærdelig tid i historien. Den er barsk og ærlig og der er også mange malende beskrivelser af de forfærdelige ting, der er overgået de uskyldige kvinder. Jeg sad flere gange med kvalme, tårer i øjnene og et tungt hjerte over de uhyrlige ting, de har måttet stå igennem. Det er altså ikke en roman for sarte sjæle. Når det så er sagt, vil jeg også sige at det havde været helt forkert hvis denne tid skulle være skildret på en romantisk måde – man skylder de kvinder at fortælle en ærlig historie og det er klart mit indtryk at det er lige netop hvad dette er. Bagerst i bogen er også en historisk note fra forfatteren, som underbygger denne fornemmelse af, at have læst en autentisk roman.

Når jeg læser historiske romaner med afsæt i virkelige begivenheder sætter jeg også pris på at blive klogere på de historiske perioder og det blev jeg i den grad også i denne bog. Jeg har tidligere ikke hørt så meget om den skæbne som alle disse koreanske kvinder fik og jeg synes det er flot at forfatteren nu fortæller deres historie og gør flere mennesker opmærksom på denne del af historien. For selvom det er forfærdeligt, skal det simpelthen ikke glemmes. “De bortførte piger” er uden tvivl en bog jeg vil huske og anbefale andre at læse. Den har sat dybe spor i mit hjerte.

Jeg vil anbefale “De bortførte piger” til alle som kan lide historiske og autentiske romaner med noget på hjerte. Det er en barsk roman, men hvor man fornemmer at forfatteren har skrevet den med en stor respekt for de mange koreanske kvinder og deres efterladte. Det er en bog som er hurtigt læst grundet det høje spændingsniveau, men bestemt ikke en bog som er hurtigt glemt.

6 ud af 6 stjerner

Udgivet af Gads forlag, april 2018

Antal sider: 347