REKLAME// Der omtales en bog jeg har modtaget som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

I forbindelse med udgivelsen af Jesper Steins sjette roman i serien om Axel Steen afholder Politikens Forlag en bloggertour. Dette betyder at vi er nogle bloggere som hver dag i 14 dage laver et indlæg med selveste Jesper Stein. Indtil videre har Livetidukkehuset og Bogfriisen lavet nogle fine indlæg – og de har faktisk også begge to lækre konkurrencer I kan hoppe ind og deltage i. Jeg er den tredje blogger der er heldig at få lov at dele mit indlæg – jeg har dog ingen giveaway til jer i denne omgang, men I får til gengæld lov at lære Jesper Stein lidt bedre at kende, da han har været så venlig at svare på nogle spørgsmål til mit indlæg.

I serien om Axel Steen er udkommet: Uro, Bye Bye Blackbird, Akrash, Aisha, Papa og senest Solo (som jeg i øvrigt har anmeldt her) Hvis ikke du allerede har læst bøgerne vil jeg absolut anbefale dig at komme igang – hvis du er til krimigenren selvfølgelig. Det er actionfyldte og spændingsmættede bøger med vilde plots og interessante karakterer. Jeg er i hvert fald selv vild med serien og det ved jeg at der er mange andre der, forståeligt nok, også er.

Nå, men skal vi ikke lige igang med at lære Jesper Stein lidt bedre at kende? Det synes jeg. Så her kommer:

Q&A MED JESPER STEIN

Hvad er det der tiltaler dig ved krimigenren?


Jeg har altid læst krimier, og jeg kan godt lide, at man kan komme mere rundt i alle miljøer, end du kan i den konventionelle roman, hvor persongalleriet typisk er mindre, fortællingen snævrere og sproget ind imellem skygger for historien. Krimien skal kunne læses uden så eget pjat, du skal kunne afvikle en fortælling, der har en begyndelse, en midte og en slutning, og du kan ikke snyde undervejs, for så er læserne med det samme smuttet. Det er svært at skrive en roman med dybde i karakterer og steder, indre refleksioner og samtidig et højt fortælletempo, som suger læserne fast til siderne. Og den udfordring kan jeg godt lide.

Dette er måske et lidt fortærsket spørgsmål, men karaktererne betyder bare SÅ meget for om en bog er god eller ej, og de karakterer vi præsenteres for i dine bøger er jo alle interessante – og Axel Steen har jo også noget af en fortid bag sig. Jeg er nysgerrig efter hvor du får inspirationen fra til dine karakterer?


Den får jeg i virkeligheden. Jeg plukker og stjæler fra mennesker, bøger, film og tv. Axel Steen har jo mange lighedstræk med mig, vi deler erfaringer med misbrug, skilsmisse, afsky for dumme chefer, dødsangst og meget mere, og i hans tilfælde trækker jeg på alle mit livs mørke eller problematiske sider, og så blæser jeg dem op. Mange andre personer er opstået med afsæt i en virkelig person, men så er de blevet deres egne hen ad vejen. Da jeg fandt på retsmedicineren, så jeg den svenske forfatter Leif G W Persson for mig, men der er også noget af min far i ham og efterhånden, som jeg har lært den danske retsmediciner Hans Petter Hougen at kende, er han også gledet ind i karakteren.

Under min læsning slog det mig blandt andet hvor autentisk du skildrede både miljøet på Urbanplanen, Syrienkrigen og polititets arbejdsmetoder. Det fik mig til at tænke på hvordan du har foretaget din research til Solo?

Jeg har megen viden om politiet og deres arbejdsmetoder fra mine ti år som retsreporter, men hvis jeg er i tvivl, spørger jeg politifolk jeg kender. Urbanplanen har jeg gået rundt i, Syrienskrigerne har jeg læst om, og så er jeg så heldig at have en kone, som forsker i dem, og det har betydet meget.

Du er jo en sand mester til at finde på plots og der sker altid meget i dine bøger – hvordan holder du styr på alle de forskellige tråde i dine historier?

Dejligt, at du synes det, men jeg har ikke styr på ret meget, mens jeg skriver. Jeg skriver bare, og så håber jeg, at det går op, og at jeg kan finde ud af at binde det sammen til slut. Hidtil er det gået ok.

Jeg har før hørt at det kan være lidt ensomt at være forfatter, i hvert fald når man er i skriveprocessen. Er det noget der generer dig – eller føler du måske slet ikke denne ensomhed?

Jeg elsker at være sammen med mennesker og er faktisk ikke ret god til at være alene, men lige med det her, er det en undtagelse. Jeg er meget glad, når jeg kan skrive og det er en stor luksus, når det lykkes, og et helvede, når det ikke fungerer.

 

Jeg vil sige en stor tak til Jesper Stein for at ville tage sig tid til at svare på mine spørgsmål og tak til Politikens Forlag, for at give mig muligheden for at lege med – og så synes jeg ikke at I skal snydes for et minde om mit møde med Hr. Stein på krimimessen 2018, hvor der blevet taget ét af de nok allermest uheldige billeder af mig nogensinde 😉

Jeg håber at I har nydt at læse med – nu vil jeg sende tourbussen videre til Bogfidusen, som altid har et eller andet spændende i ærmet!