Dette er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men min anmeldelse er på ingen måde påvirket heraf og er udelukkende udtryk for min egen mening om bogen.
Om bogen
Fra bagsideteksten:
De brølende tyvere har for alvor ramt Asthall Manor, og Nancy, den ældste af Mitford-søstrene, bliver hurtigt en del af de unge glamourøse bohemer, der huserer i Londons natteliv. De fester igennem til jazzmusik og skaber avisoverskrifter med deres vilde påfund. Men for tjenestefolkene, der skal rydde op efter aristokratiets unge løver, og ofte også må tage skraldet for deres mere lyssky handlinger, er det hele
Min anmeldelse
De smukke unge døde er anden bog i serien om de seks Mitford-søstre. De er inspireret af virkelig personer og virkelige hændelser, selvom selve historierne er fiktion og der er taget sig en del kunstneriske friheder. Jeg var ret glad for den første bog i serien (min anmeldelse af den kan læses ved at klikke her) og havde derfor også glædet mig til denne. Jeg synes at krimidelen halter en lille smule heri, men ellers er jeg endnu engang positivt stemt.
Noget af det bærende for disse historier er i min optik persongalleriet. Historien er skrevet i datid med personalfortælleren, hvor vi primært følger Louisa Cannon, som er barnepige for Mitford-døtrene. Hun er en yngre kvinde som er vokset op under trange kår, med en tyrannisk onkel og som nu lever i noget af en kontrast fra det hun kommer fra. Hun formår dog fint at passe ind og er uden tvivl taknemmelig for hendes arbejde og nye liv, selvom man fornemmer at hun alligevel mangler noget. Hun er både sympatisk, intelligent, eftertænksom men har også en lidt vildere side, som vi dog sjældent får at se. Hun begår dog også fejl, men dette er blot med til at gøre hende menneskelig.
Vi får også et gensyn med betjenten Guy Sullivan. En nærsynet, lidt kikset, men meget sympatisk mand med ambitioner om at få arbejde hos kriminalpolitiet. Og så får vi selvfølgelig også et gensyn med Mitford-døtrene. I denne bog er der særligt fokus på Nancy og Pamela, som efterhånden er så store at de er blevet en del af overklassens sociale liv.
Der er også en del bipersoner i bogen. Nogle af dem havde jeg lidt svært ved helt at huske når de blev nævnt igen senere og jeg blev derfor også en anelse forvirret et par gange i løbet af historien. Dialogerne er dog gode og troværdige for den tid historien foregår i og samspillet mellem personerne er også fint skildret.
Kapitlerne er alle forholdsvist korte og slutter på nogle spændende tidspunkter og skifter indimellem mellem Louisa og Guy hvilket skabte en god dynamik og gjorde at man liiiige kunne tage et kapitel mere – dette var da også medvirkende til at bogen var hurtigt læst for mig.
Noget andet jeg virkelig er vild med er de flotte miljøbeskrivelser. Jeg kunne så tydeligt se de forskellige scener for mig og jeg følte næsten jeg var en del af 1920’ernes London mens læsningen stod på. Det var virkelig en fin stemning der blev skabt, på trods af, at den også har et krimielement i sig, hvor stemningen selvfølgelig er knap så hyggelig.
Krimidelen fungerede dog ikke så godt for mig i denne her bog. Det var egentlig spændende i starten, men tabte mig lidt undervejs og det gjorde også at jeg kedede mig lidt hen mod slutningen og bare gerne ville have sagen opklaret. Jeg havde dog stadig lyst til at blive i Mitford-universet og derfor glæder jeg mig også til næste bog i serien.
Jeg vil anbefale De smukke unge døde til læsere der også elsker slægts- og historiske romaner, men som samtidig er i humør til lidt krimi også. Det er ikke sindsoprivende læsning, men det er fin læsning til en efterårsdag i sofaen.
4 ud af 6 stjerner
Udgivet på Politikens Forlag, august 2019
Antal sider: 350
Seneste kommentarer